Berlingske Business

Flodbølge afslutter dyrt forsikringsår

Allerede inden katastrofen i Det Indiske Ocean var 2004 udnævnt til året med flest katastrofer nogensinde. Flodbølgen kan få prisen på forsikringer til at stige.

Den katastrofale flodbølge i Det Indiske Ocean, der har ramt en stribe sydøstasiatiske lande, afslutter et kostbart år for forsikringsselskaberne.

Allerede inden den dødbringende flodbølge ramte Thailand, Indien, Indonesien og flere andre lande konkluderede Swiss Re, der er et af verdens største genforsikringsselskaber, at 2004 har været et år med rekordmange naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

I alt har katastrofer kostet 105 milliarder dollar, hvoraf 42 milliarder dollar har været dækket af forsikringsselskaber.

Fire orkaner, der har ramt den amerikanske østkyst i august og september, topper listen med de mest kostbare katastrofer.

Uoverskueligt
Endnu kender ingen de økonomiske konsekvenser af flodbølgen i Det Indiske Ocean, men de fleste er enige om, at det gør ondt på en sektor, som i forvejen har haft nogle svære år siden terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001.

Paradoksalt nok var genforsikringsmarkedet, som forsikringsselskaberne køber forsikringer af, ved at komme sig økonomisk over terrorangrebet i 2001 og striben af naturkatastrofer.

Opstramning på vej
»Genforsikringsmarkedet var begyndt at blive blødt forstået på den måde, at genforsikringsselskaberne var begyndt at lempe på priser og bestemmelser. Der er ingen tvivl om, at den her katastrofe vil sætte en stopper for den udvikling. Dermed kan forsikringsselskaberne ikke regne med at få deres forsikringer til den pris, som de har sat næsen op efter,« siger chefaktuar Lars Kufall Beck fra genforsikringsselskabet Danish Re.

Genforsikring foregår i et globalt marked, og katastrofen i Sydøstasien får derfor konsekvenser for de danske forsikringsselskaber, der køber forsikring af genforsikringsselskaberne. I sidste ende havner regningen naturligvis hos forsikringskunderne.

Naturkatastrofer i fattige områder i verden koster traditionelt ikke forsikringsselskaberne så meget, fordi beboerne her typisk ikke har nogen forsikring overhovedet, og hvis de har, er deres værdier ikke store. Men flodbølgen menes alligevel at være så voldsom og have så stor påvirkning på så mange, at det vil kunne mærkes.

»Små fiskerlandsbyer er ikke forsikret i væsentligt omfang, men hoteller, restauranter osv. er helt sikkert forsikret. Udover bygninger kommer forsikringsselskaber også til at dække driftstab,« siger Lars Kufall Beck.

To datoer
Genforsikringsselskaberne og forsikringsselskaberne deler ofte risikoen og præmie imellem sig i Asien. I Europa og USA træder genforsikringsselskaberne typisk først til, når skaderne når et vist omfang. Forsikringsselskaberne har en slags selvrisiko - for eksempel på skader op til 50 millioner kroner - inden de kan forvente hjælp fra genforsikringsselskabet.

De danske forsikringsselskaber har to datoer i nyere tid, hvor katastrofer har ændret selskabernes syn på at drive forsikringsselskab.

Første gang var den 3. december 1999, hvor de fleste danskere var til julefrokost. En storm fra vest ramte det sydlige Danmark, og det kostede de danske forsikringsselskaber over 13 mia. kr.

Anden gang var den 11. september 2001, hvor terrorister styrede to fly ind i World Trade Center i New York og i Pentagon i Washington. Regningen på over 150 mia. kr. sendte rystelser til alle verdens forsikringsselskaber, som efterfølgende måtte betale særdeles høje priser på genforsikringsmarkedet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen