Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Flertal for at ændre lovgivning om aktieoptioner

Regeringen vil forhindre lønmodtagere, der frivilligt skifter job, i at tage deres aktieoptioner med. Akademikerne og Lederne raser over lovforslaget, men Dansk Folkeparti sikrer flertal.

Lønmodtagere, der selv siger jobbet op, kan godt skyde en hvid pind efter drømmen om at blive rige på aktieoptioner fra deres gamle virksomhed.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter i morgen et lovforslag, som forhindrer lønmodtagerne i at udnytte retten til og muligheden for at få tildelt nye aktieoptioner, hvis de frivilligt forlader deres virksomhed.

Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ledernes Hovedorganisation (LH) er vrede over, at regeringen på den måde begrænser lønmodtagernes mobilitet. Men regeringen har allerede - med Dansk Folkepartis stemmer - sikret sig flertal.

»Vi bryder os ikke om, at medarbejdere kan sige deres job op og tage deres aktieoptioner med. Så kan der opstå en shoppingkultur, hvor nogle lønmodtagere skifter fra firma til firma og får aktieoptioner alle stederne, uden at de bidrager til udviklingen af virksomheden,« siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti.

Skader mobiliteten
Akademikernes Centralorganisation mener, at regeringen og Dansk Folkeparti går arbejdsgivernes ærinde med den nye lov.

»Arbejdsgiverne får et yderligere instrument til at fastholde medarbejderne. Men det går ud over fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet,« siger Henrik Ahlers, chefkonsulent i AC.

Hvis medarbejderne ikke kan tage deres optioner med, bør loven som minimum give dem ret til økonomisk kompensation fra arbejdsgiveren, mener han.

Det er især blandt folk med en videregående uddannelse og folk, som befinder sig øverst i ledelseshierarkiet, at aktieløn er udbredt.

Men formanden for Ledernes Hovedorganisation tror ikke på, at den nye lov vil udbrede brugen af aktieoptioner.

»Mange har fået aktieoptioner som en del af lønnen. Men loven betyder, at vi vil fraråde vores medlemmer at sige ja til en kontrakt med aktieoptioner, hvis det er en del af deres løn. Aktieoptionerne skal være en ekstra bonus,« siger Svend Askær, formand for LH.

Scorer kassen
Regeringen ønsker at fremme brugen af aktieoptioner ved at skabe en klar retstilstand på området.

Fordelen ved aktieoptioner er, at de kan styrke interessefællesskabet mellem ejere og medarbejdere. Sidstnævnte bliver motiveret til at yde en ekstra indsats.

»Virksomhederne stiller medarbejderne i udsigt, at de kan være med til at score kassen, hvis de yder en stor indsats. Går medarbejderen frivilligt fra aftalen, er det ikke fair, at han stadig skal nyde godt af den,« siger Freddy Dam fra Venstre.

Han understreger, at lønmodtagere, der bliver fyret, bevarer retten til deres aktieoptioner. Derfor synes han, at lovforslaget både tager hensyn til lønmodtagere og arbejdsgivere.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen oplyser, at partiet endnu ikke har gjort sin stilling op.

»Men vi vil have svært ved at stemme for et forslag, der stavnsbinder lønmodtagerne, fordi de ikke kan tage deres aktieoptioner med sig,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen