Berlingske Business

Flere store fusioner på vej

Først var det nationale og regionale sammenlægninger - nu kommer de store internationale mejerifusioner.

KØBENHAVN/BRUXELLES: Efter danske MD Foods og svenske Arla gik sammen i 2000 i den første store, grænseoverskridende mejerifusion i EU, er Arla nu i fuld gang med at gifte sig med Campina.

Dermed står dørene åbne for en dramatisk fusionsbølge i mejeribranchen, som vil udvikle nye ekspanderende selskaber.

Arlas koncernchef Åke Modig peger på, at udviklingen går i retning af tre blokke. Arla og Campina er den ene, en stor tysk mejerifusion med Nordmilch i spidsen kan være på vej, og i Frankrig er der udsigt til, at det familiejede Groupe Lactalis vil lægge sig i front for en tredje blok af europæiske mejerier, vurderer Åke Modig.

Luc Morelon, kommunikationsdirektør i Lactalis, hilser fusionsplanerne velkommen.

»De stærkeste fusionerer først. Det er to meget stærke selskaber, som nu går sammen, og samtidig passer selskaberne ekstremt godt til hinanden,« siger Luc Morelon. Han understreger, at også Lactalis har tænkt sig at være en aktiv spiller i konsolideringen.

»Vi har købt op i Spanien, i Italien og i Ukraine, Kasakhstan og Moldavien. Og det er ikke slut endnu,« siger Morelon, der dog ikke vil løfte sløret for det familieejede Lactalis' kommende offensiver.

Åke Modig angiver flere årsager til, at endnu en Arla-fusion over europæiske landegrænser er en simpel nødvendighed.

»Vi skal være endnu mere attraktive over for de europæiske detailhandelskæder. Og så skal vi skabe synergier i det nye selskab, som skal modvirke faldet i mælkeprisen - afregningsprisen til mælkeproducenterne - der er et resultat af EUs mælkereform,« siger Åke Modig.

Ifølge direktøren har EUs mælkereform allerede kostet en typisk dansk andelshaver et fald i indtægten på cirka 400.000 kroner om året.

Effektive partnere
Campina er væsentlig mere effektiv på sin mejeridrift end Arla. Kan det nye fælles andelsselskab Campina Arla A.m.b.a drives så effektivt, som fusionsplanerne foreskriver, er der en besparelse på en milliard kroner om året inden for indkøb, effektivisering af produktionen og på det administrative område.

Besparelserne kan dermed være med til at at opveje noget af det kraftige fald i mælkepriserne over for bønderne. Hos Arla venter de, at andelshaverne kan få omkring 10 øre mere pr. liter mælk.

»Det er altid farligt at love for meget, men vi arbejder hele tiden på at blive mere effektive, og man skal huske på, at en besparelse på en milliard kroner kun er nogle få procent af vores omkostningsstruktur,« konstaterer Åke Modig.

1.600 ansatte ud
Bestyrelsesformand i Arla Foods, gårdejer Knud Erik Jensen, gav på Arlas pressemøde i går udtryk for, at Campina er opbygget som Arla, hvad angår ejerskab, og at afregningsprisen for mælk er næsten ens. »Vi tror på, at vi sammen med hollænderne kan opbygge et selskab, der vil ruste os mod de negative effekter af EUs landbrugsreform, samt skabe en endnu mere attraktiv partner for den internationale detailhandel. Vi lægger nu forslaget frem for vores andelshavere på en række kredsmøder i januar og februar. Og den diskussion vil danne baggrund for repræsentantskabets endelig beslutning om fusion med Campina i marts,« siger Knud Erik Jensen.

EUs nye supermejeri bliver en gigant med 21.000 andelshavere og 28.000 ansatte, der dog løbende vil blive færre. Alene i år år næste år vil Arla reducere mandskabsstyrken med 1.500-1.600 medarbejdere, først og fremmest i England.

Trods sin betragtelige størrelse understreger Arlas administrerende direktør Åke Modig, at Campina-Arla kun kommer til at råde over 10 procent af mælken i det udvidede EU, og at de to moderselskaber i meget begrænset omfang overlapper hinanden.

Det er meget klare signaler til EUs konkurrencemyndigheder, der skal godkende en fusion og eventuelt vil kræve, at det nye selskab beskærer sine aktiviteter.

»Man ved aldrig, hvad EU hitter på,« lød det lidt sarkastisk fra Åke Modig.abild@berlingske.dk

bso@berlingske.dk

ckr@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen