Berlingske Business

Flere kvinder vil ind hos Lederne

Flere kvinder vil ind hos Lederne - 1
»Vi har talt om kvinder i lederstillinger i årevis, og værdien af kvindelige egenskaber på lederniveau. Nu, endelig, har vi tal på, at der sker noget,« siger Trine Thorning. <br>Arkivfoto: Scanpix

For første gang har flere kvinder end mænd meldt sig ind i organisationen. Muligvis er der langt flere derude, som blot mangler at identificere sig selv som leder.

De festede den 8. marts - kvindernes kampdag - i Ledernes Hovedorganisation (LH). I organisationens mere end hundredårige historie har mændene domineret, men 2003 viste, at nye tider er på vej. Tre fjerdedele af de nye medlemmer i LH var kvinder. Den tendens kunne man allerede se i 2002, da medlemstilgangen for første gang var ligeligt fordelt på de to køn, mens kun 40 pct. af de nyindmeldte var kvinder i 2001.

Træerne gror dog ikke ind i himlen. Der er stadig rundt regnet fire gange flere mænd blandt LHs medlemmer.

»Det hænger nok sammen med, at vi pr. tradition har en del mandlige medlemmer,« siger afdelingschef, cand.jur. Trine Thorning.

Hun udelukker ikke, at der kan være en del kvindelige skabsledere rundt omkring i landet, som endnu ikke har meldt sig ind. Dels fordi LH stadig har et omdømme som en mandeforening, dels fordi kvinder muligvis ikke er så hurtige til at identificere sig selv som ledere.

»Men det er svært at sige. Vi kan se, at mange af de nye er institutionsledere, typisk pædagoger af uddannelse. De har hidtil set sig selv som pædagoger, men er i de sidste par år blevet mere opmærksomme på ledelsesdimensionen.«

Politiske signaler
Der er også politiske signaler i, at netop denne gruppe af offentlige kvindelige ledere vejer tungt blandt de nye medlemmer. Dengang pædagoger havde en dresscode, der tydeligt dikterede lilla og orange, ville det have været grænseoverskridende at melde sig ind i et kapitalistforetagende som LH. Sådan er det ikke længere. Der trækkes stadig i dem fra baglandet, siger Trine Thorning; men de politiske reservationer er ikke så udtalt længere, og stadig flere vælger at se bort fra dem.

Ser man på LHs tal, viser de, at jo yngre aldersgruppe, desto større kvindeandel. Blandt de 18-29-årige er 32 pct. kvinder, mens der kun er 11 pct. blandt dem over 60 år.

»Det er en naturlig konsekvens af, at flere kvinder tager en længere videregående uddannelse. I dag er de jo i overtal på universiteterne.«

Der er et stykke vej til ligestilling. Kvinderne har overvejende markeret sig på funktionslederniveauet og de færreste er nået toppen - endnu. Men tallene vokser også her år for år, selv om det stadig kun en tiendedel - eller omsat til mennesketal: 246 af direktørerne er kvinder, mens mændene fylder med 2.652. Med tilgangen af yngre kvinder kan man ved en simpel fremskrivning antage, at sådan bliver det ikke ved med at være.

Samtidig glæder de sig også i LH over, at års arbejde med at synliggøre kvindeligt underskud på lederplan, har båret frugt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen