Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Flere danske aktier vil havne i udlandet

Selv om der har været et fald i udlandets beholdning af danske aktier, er Fondsbørsens chef ikke i tvivl om, at udviklingen peger på stigende internationalisering af værdipapirmarkedet.

Globaliseringen og den generelle udvikling dikterer større spredning af verdens værdipapirer, og derfor vil flere danske aktier og obligationer i fremtiden havne på udenlandske hænder.

Det vil ske på trods af, at udenlandske investorers ejerandel af danske aktier har vist en faldende tendens fra 2001 til 2003, vurderer Københavns Fondsbørs' administrerende direktør Hans-Ole Jochumsen.

»På møder med børshandlere og større institutionelle investorer i for eksempel London får vi klart det indtryk, at der er stigende interesse for danske aktier. Jeg tror, der i de kommende tre-fire år vil være stigende interesse for A.P. Møller fra udenlandske investorer,« siger Hans-Ole Jochumsen.

Det begrunder han med de ændringer, der er sket i Danmarks største virksomhedsgruppe. Det er ændringer, der gør det betydeligt nemmere at gennemskue og forstå den enorme virksomhed. Tidligere har mange udenlandske investorer helt afvist at eje A.P. Møller-aktier, alene af den grund, at de ikke var i stand til at forstå selskabskonstruktionen med to børsnoterede virksomheder, som kun indeholdt dele af de aktiviteter, som gruppen beskæftigede sig med.

Marked i udvikling
Udover stigende interesse for Danmarks største virksomhed, peger Fondsbørsens direktør også på den kommende udvidelse af børssamarbejdet.

»På handelssiden har vi demonstreret, at vi er i stand til at udvikle markedet ved at gå sammen med andre børser og deles om systemerne. Når Finland og de baltiske lande kommer med senere i år, er vi altså syv lande på et og samme handelssystem,« siger Hans-Ole Jochumsen.

Netop den fælles IT-platform for de nordiske børser er en attraktion for børshandlere i andre lande, fordi de på den måde med en enkelt adgang får adgang til flere markeder.

I øjeblikket har den danske børs 47 medlemmer, som på den måde har adgang til at handle på den danske børs. Ud af de 47 er 18 såkaldte fjernmedlemmer. De befinder sig fysisk uden for Danmarks grænser, men er knyttet elektronisk til børsen. Med den fælles nordiske handelsplatform har børshandlere i London og New York mulighed for at få adgang til samtlige markeder i Norden via en enkelt aftale.

Andre hindringer
Men ikke alle tekniske og administrative hindringer er fjernet i bestræbelserne på at skabe et børsmarked i Norden. En handle med aktier eller obligationer mellem en køber og en sælger er ikke gennemført, før handlen er clearet og afviklet. Det sker hos Værdipapircentralen, og sådan en selvstændig central findes i samtlige nordiske lande.

»I virkeligheden har de syv lande behov for også kun ét system til settlement. Det vil klart være en fordel for alle syv markeder,« siger Hans-Ole Jochumsen.

Han er godt klar over, at det er en ganske stor opgave, at få sammenlagt værdipapircentralerne, men Hans-Ole Jochumsen er ikke i tvivl om, at det det vil være stor fordel for hele det nordiske marked.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen