Berlingske Business
07:49Her giver Danske Bank de nordiske banker baghjul

Fire MP-projekter for 2004

MP har aktiver for godt 40 mia. kr., hvoraf cirka 12,6 procent er placeret i ejendomme. Således udgør ejendomsporteføljen p.t. godt fem mia. kr. i starten af 2004. Blandt de mest spændende ejendomsprojekter for MP i 2004 kan nævnes:

Boliger i Ørestad.

Som en af de første pensionskasser går MP i gang med et nyt boligbyggeri, Karen Blixen Parken, i Københavns nye bydel, Ørestad. MP har indgået aftale med Arkitektgruppen Sjælland om et større boligprojekt i Ørestad Nord. Bebyggelsen skal ligge i umiddelbar forlængelse af Københavns Universitet på Amager. Som nærmeste naboer får boligerne Danmarks Radios nye domicil og det nyopførte IT-Universitet samt de grønne områder på Amager Fælled.

Samlet vil der blive opført 84 lejligheder fordelt på en blok og to punkthuse hver på syv etager. Der bliver tale om 2-, 3- og 4-værelses lejligheder på henholdsvis 75, 95 og 110 kvadratmeter. Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen og har kvaliteten i højsædet. Det gælder indretning, materialer og generel standard. Byggeriet forventes at være klar til indflytning i april/maj 2005.

Boliger i Holbæk.

MP har indgået aftale med Arkitektgruppen Odense om køb af en del af den tidligere kaserne i Holbæk. Her opfører pensionskassen i første omgang 60 nye boliger, men der er mulighed for at bygge dobbelt så mange.

Holbæk har i de senere år oplevet en stigende interesse fra mulige tilflyttere, eftersom byens placering muliggør pendling i mange forskellige retninger, herunder til København. Det er baggrunden for, at MP nu har investeret i de tidligere kasernearealer.

MP opfører til en start 60 nye boliger på halvdelen af arealet, tegnet af S & I Arkitekter. Det bliver en blanding af punkthuse, rækkehuse i et og to plan, samt dobbelthuse i et plan. Boligerne spænder fra toværelses lejligheder på 72 kvadratmeter til fireværelses rækkehuse på 105 kvadratmeter. Afhængig af efterspørgslen vil MP overveje at opføre yderligere 60 boliger i de kommende år. Byggeriet starter i foråret 2004, hvorefter boligerne forventes færdige til indflytning i maj/juni 2005.

Ombygning til børnehave.

MP ombygger et gammelt autohus til en ny børnehave for Københavns Kommune. I foråret 2003 sendte Københavns Kommune den fremtidige placering af et antal børnehaver i udbud. MP bød i samarbejde med udviklingsfirmaet Søtoftegård ind med en løsning, hvor en børnehave placeres på øverste etage af Bryggervangen 1 på Østerbro.

Ejendommen på Bryggervangen ejes af MP og ligger umiddelbart bag pensionskassens domicil på Lyngbyvej. Den foreslåede løsning indebærer blandt andet, at en del af den øverste etage fuldstændig fjernes. Derved kan der skabes et åbent rum til det fri, hvor der kan etableres legeplads til børnehaven. MP vandt udbuddet og har netop indgået en længerevarende lejeaftale med Københavns Kommune om børnehaven, der har fået navnet »Himmelrummet«. Ombygningsarbejderne påbegyndes i starten af 2004, og den færdige børnehave kan tages i brug den 1. september 2004.

Køb af nyt hovedsæde for HP.

MP har købt en moderne kontorejendom, der bliver IT-firmaet Hewlett-Packards nye hovedsæde i Danmark, placeret i udkanten af Allerød. MP har købt ejendommen af udviklingsfirmaet Gentofte Erhvervsinvest, der har stået for opførelsen.

Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard har tegnet det nye HP-domicil, som er en moderne kontorejendom, placeret i et nyudviklet erhvervsområde i Engholm Parken. Domicilet er på 8200 etagekvadratmeter plus 2730 kvadratmeter kælder. MP har netop overtaget ejendommen, og HP er ved at flytte ind.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen