Berlingske Business

Fire eksempler

Danske virksomheder rammes meget forskelligt af dollarfaldet. Ligesom der også er betydelig forskel på,hvordan virksomhederne sikrer sig mod udsving i den ustyrlige dollar. Fælles for virksomhederne er, at de siger nejtil egentlig valutaspekulation.

Danfoss: Fortsatte dollarfald vil for alvor gøre ondt

Berlingske Tidende træffer koncernchef Ole Steen Andersen på en skrattet mobiltelefonlinie fra det økonomisk-politiske topmøde i Davos. Her er dollarens rutschetur blandt hovedemnerne, men Danfoss-chefen synes ikke, at han er blevet meget klogere af debatterne i Alpebyen.

»I Danfoss foretager vi hele tiden valutaberegninger, som går 12 måneder frem. Det giver overblik over det netto cashflow, som rammer bundlinien i regnskabet. For 2004 ligger det i størrelsesorden 75 til 100 mio. dollars, og det bliver dækket af. Det har vi gjort for både 2003 og 2004 - for 2004 til en gennemsnitskurs på over 6,50 kr.«

»Hvis der bliver tale om en længerevarende lav dollar - henover 2004, 2005 og 2006, så kan man ikke løse problemet ved at dække sig af. Så vil det for alvor gøre ondt. Den afdækning vi foretog for 2004 var selvfølgelig dårligere, end den vi lavede for 2003,« siger Ole Steen Andersen og understreger vi samme lejlighed, at der kun er eet sted i Danfoss, der tager beslutning om valutaafdækning - og det er i hovedkontoret på Als.

»Endnu har dollarfaldet ikke gjort så ondt som man skulle tro. Det hører nemlig også med, at råvareindkøb - eksempelvis kobber - også afregnes i dollar. Det giver en lettelse. Derudover kompenseres en del af dollarfaldet af øget salg og ved, at vi har produktion i dollarlande. Vi taber ikke markedsandele, og vi kan glæde os over, at flere forretningsområder er gået bedre end forventet. Det er meget opmuntrende, og en væsentlig grund til at vi formentlig når en indtjening på over en mia. kr. i 2003,« siger Ole Steen Andersen, der - selv om dollaren ofte går sine egne veje - personligt ikke tror på en dollar under 5,70 til 5,75 kr.Danisco: Overførsel af arbejdskraft kan komme på tale

Koncernchef Søren Bjerre-Nielsen, Danisco, siger, at fødevarekoncernen typisk dækker sig af 12-15 måneder frem. Derudover dækkes Danisco delvist af ved at producere lokalt i dollarlande, og endelig matches dollaraktiver med dollarpassiver. Man låner altså i dollar, når man investerer i dollar.

»Danisco har valgt at decentralisere beslutningen om afdækning eller ikke-afdækning. De har lokalt mest føling med pris og konkurrencesituationen. Men overordnet gælder, at Danisco vil forsøge at begrænse konsekvenserne af valutakursændringer mest muligt,« siger Søren Bjerre-Nielsen.

Hver gang prisen på en dollar falder en krone koster det Danisco over en halv mia. kr. på omsætningen og en nedgang i driftsoverskuddet på 75 mio. kr.

»Det fortsatte dollarfald rammer derfor Danisco. Hårdere og hårdere jo mere dollaren falder,« siger finanschefen i Danisco. 40 procent af omsætningen i Ingredients og Sweeteners-forretningen er dollarafhængig. Totalt set for hele koncernen er det 20 procent.«

Søren Bjerre-Nielsen siger, at en stor del af Daniscos produktion i Danmark sælges i euroområdet, og derfor ikke umiddelbart påvirkes af dollarfaldet og dermed behov for at flytte arbejdspladser.

»Men det er klart, at det gør arbejdskraften mindre konkurrencedygtig over for dollarlande, og derfor kan det på sigt være en faktor man må forholde sig til.«Radiometer: Skovler dollarindtægter hjem til over otte kroner

Koncernchef Peter Kürstein, Radiometer, kan foreløbig ikke se problemer med den lave dollar. I hvert fald ikke på kort sigt. I denne tid henter Radiometer dollarindtægter hjem til over otte kroner, fordi virksomheden afdækker hele tre år frem.

»Overordnet set er en lav dollar dårligt for os. Vi dækker helt mekanisk dollarindtægter to-tre år frem. Og bruger så kontrakterne på first-in, first-out princippet. De kontrakter vi bruger nu er altså dem, som vi indgik for tre år siden, da dollaren var STIGENDE. Vi er ikke spekulanter, derfor dækker vi af. Vi vil vide til præcis hvilken kurs, vi handler. Vi har ordrer flere år frem, så risikoen i vores forretning er meget lille. Strategien skal ikke styres af dollarudviklingen.«

Kürstein understreger dog, at denne specielle, mekaniske valutakurspolitik i Radiometer har været gældende hidtil, men at han ikke vil udtale sig om, hvad strategien vil være fremover. Nu hvor Radiometer har fået nye amerikanske ejere.

Ser det således rosenrødt ud hos Radiometer lige nu, så tegner fremtiden mere dyster. »Derfor gør vi rigtig meget ud af at fortælle i regnskabet, hvordan lønsomheden er UDEN disse valutakontrakter - altså lønsomheden til dagskurs. Om tre år skal vi jo være lønsomme med den nuværende dollarkurs på 5,90 kr. eller deromkring.«B&O: Køber og sælger i samme valuta

Hele 81 pct. af B&Os omsætning på knap fire milliarder kroner ligger i udlandet. Alligevel taber virksomheden, med hovedsæde i Struer, ikke på det drastiske dollarfald. Indkøb af komponenter finder nemlig først og fremmest sted i valutaer, som følger kursen på dollars.

»Dollarens nedtur er indtjeningsmæssigt faktisk en lille fordel for os. Derimod bliver bundlinien negativt berørt af faldet på det britiske pund. Samlet set går udviklingen i dollar og pund nogenlunde lige op for os,« siger koncerndirektør i B&O, Peter Thostrup.

Selv om B&O altså er helt afhængig af indtjeningen på eksportmarkederne, bliver der ikke tegnet mange eller langvarige terminskontrakter.

»Vi forsøger efter bedste evne at gøre indkøb i de valutaer, som vi eksporterer i. Det kan vi selvfølgelig ikke gøre 100 pct., men vi forsøger at skabe det, som vi kalder for en naturlig hedge. Altså, at der er en sund og naturlig balance mellem de valutaer, som vi gør indkøb i og de valutaer, som vi sælger i,« siger Peter Thostrup.

B&O har ikke hævet priserne i USA som følge af dollar-kursen. Og dermed følger B&O den politik, som altid har været koncernens overordnede strategi. Nemlig, at de eftertragtede produkter hverken skal være en udsalgsvare på slagtilbud eller at priserne pludselig stiger med 15-20 pct. fra den ene dag til den anden.

»Vores amerikanske kunder ville næppe kunne forstå, hvis vi satte priserne i vejret. Man kan altid sætte priserne ned, men det er svært at sætte dem op igen. Derfor er vi overbeviste om, at for os er den bedste strategi i det lange kun at hæve priserne i takt med inflationen,« mener Peter Thostrup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen