Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Fingrene væk fra konjunkturerne

Politikere og økonomer skal holde fingrene fra indgreb mod de økonomiske konjunkturers bevægelser. Den store skurk i den seneste lavkonjunktur er Alan Greenspan, der sidst i halvfemserne holdt en al for lav pris på penge.

DER ER I DEN FORGANGNE UGE blevet brugt mange kræfter på at diskutere, om forårspakken kom for tidligt eller for sent. Sandheden er, at regeringer aldrig bør forsøge at afbøde konjunkturerne. Den slags vil uvægerligt gøre mere skade end gavn.

Vi kan dog glæde os over, at indgrebet kom i form af ufinansierede skattelettelser i stedet for ufinansieret offentligt forbrug á la Lykketoft. Lykketofts politik ville have været et ubetinget onde. Foghs politik er et betinget gode - betingelsen er, at Fogh tør holde de offentlige udgifter i stram tøjle.Men først og fremmest burde regeringer og nationaløkonomer lære at holde fingrene fra konjunkturerne. Det er useriøst overhovedet at diskutere, om forårspakken kom for tidligt eller for sent - det er der ingen, der ved en kæft om. Der er heller ingen, der kan vurdere, om indgrebet er for lille eller for stort. For lille eller for stort til hvad? Ikke engang dette basale spørgsmål findes der noget fornuftigt svar på. Og når man ikke engang kender spørgsmålet, bør man være ret tilbageholdende med at forsøge at give et svar.

ÅRSAGEN TIL, at vi overhovedet befinder os i en konjunkturnedgang er diverse regeringers og centralbankøkonomers ustandselige fiflen med konjunkturerne. Skurken over dem alle i denne sammenhæng er Alan Greenspan, chefen for USAs centralbank. Igennem sluthalvfemserne førte Greenspan en ekspansiv pengepolitik, som holdt renten alt for lavt. Dette var den egentlige årsag til bobleøkonomien i USA.Da boblen bristede, fik diverse nationaløkonomer og kommentatorer travlt med at håne investorer og iværksættere. Disse modige mennesker, som vi skylder alt, blev gjort til skurke. Greenspan selv havde, inden boblen brast, den frækhed at tale om »irrationel kådhed« i markederne - på trods af, at det var ham selv, der havde skabt denne kådhed ved at tilbyde penge alt for billigt.DA DET BLEV NØDVENDIGT at stramme op og hæve renten i 2000, opdagede investorer og iværksættere pludselig, at mange af deres investeringer ikke var rentable. Greenspan havde holdt gang i hjulene - men kun midlertidigt, og prisen blev enorme fejlinvesteringer af knappe ressourcer. Da dette gik op for markedet, var der kun én vej frem. Medarbejdere skulle fyres, og kapitalen flyttes tilbage til rentable formål. Recessionen var en realitet.De globale konjunkturer smittede selvfølgelig af på situationen i dansk erhvervsliv. Virksomhederne fik brug for at tilpasse sig de nye vilkår. Den slags tager tid og gør ondt, men det er en nødvendig tilpasning. I 2000 havde det i en årrække været for let at tjene penge. Der var for meget fedt og for få muskler.Siden har dansk erhvervsliv været igennem en imponerende rationaliseringsfase. Masser af virksomheder tjener i dag gode penge - på trods af en markedssituation, som ikke er væsentligt forbedret i forhold til for få år siden. Lavkonjunkturen har altså gjort virksomhederne stærke.HVIS REGERINGEN HAVDE SKYNDT sig at »kick-starte« økonomien i 2002 eller 2003, ville dansk erhvervsliv i dag have stået svagere. Nødvendige tilpasninger ville endnu ikke være foretaget. Arbejdspladser ville være blevet skabt, men de forkerte steder, og på langt sigt ville indgrebet virke imod hensigten og ødelægge arbejdspladser.Alle er efterhånden enige om, at dét at devaluere sin valuta er som at forsøge at holde varmen ved at tisse i bukserne. Nu mangler vi kun, at politikere og nationaløkonomer erkender, at det forholder sig på samme måde med indgreb, der forsøger at manipulere med konjunkturerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen