Berlingske Business

Finansrådet opfordrer til pristjek

Pengeinstitutternes interesseorganisation, Finansrådet, opfordrer banker og sparekasser til at gennemgå deres oplysninger om renter og gebyrer, som vises på den fælles prisportal.

Finansrådet erkender, at der er fejl i oplysningerne om renter og gebyrer hos nogle af medlemmerne, men det står ikke så slemt til, som den selvstændige prisportal mybanker.dk påstår.

Mybanker.dk konkluderede ellers efter en gennemgang af samtlige bankers og sparekassers hjemmesider på pengeinstitutpriser.dk, at der var fejl hos samtlige.

»Nogle af de eksempler, der er nævnt i kritikken, er ikke rigtige. Men det betyder ikke, at alle eksempler er forkerte. I den forbindelse vil vi gerne opfordre medlemmerne til at tjekke deres prisskilte for at sikre, at de er fyldt rigtigt ud. Herunder at de tjekker, at årlige omkostninger i procent (ÅOP) er anvendt rigtigt, fordi det er en vigtig indikator for, hvad prisen er for et lån,« siger underdirektør Jens Loft Rasmussen fra Finansrådet.

Netop ÅOP er et ganske vigtigt begreb for privatkunderne, da det giver mulighed for at sammenligne prisen på et lån på en måde, hvor der ikke bare tages hensyn til renten men også de øvrige omkostninger, der er forbundet med lånet.

Få fejl hos storbanker
»Artiklerne i Berlingske har givet det indtryk, at medlemmerne af Finansrådet er ligeglade med deres prisskiltning. Det er ikke tilfældet,« siger Jens Loft Rasmussen.

Storbankerne slipper generelt bedst igennem mybanker.dk's gennemgang af hjemmesiderne. Til gengæld blev der fundet åbenlyse fejl hos andre, mindre pengeinstitutter. Det gælder således Sparekassen Kronjylland, der har formanden for Lokale Pengeinstitutter som direktør. Her er beregningerne af de årlige omkostninger i procent forkerte.

»Uden at have gennemgået alle hjemmesider vil jeg sige, at det ikke er vores indtryk, at der er så mange fejl, som mybanker.dk påstår,« siger Jens Loft Rasmussen.

Finansrådets prisportal, pengeinstitutpriser.dk, blev relanceret i december, men det stillede ikke økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) tilfreds. Han efterlyste på Finansrådets årsmøde i december bedre mulighed for at sammenligne prisen på lån.

Netop derfor har ministeren nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger muligheden for at give forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne bankernes priser.

Der findes allerede et sæt regler, som de danske pengeinstitutter skal efterleve, når det drejer sig om oplysninger om renter og gebyrer. Det er den såkaldte skiltningsbekendtgørelse, der blandt andet kræver, at der hænger prisskilte i hver eneste filial: »Finansrådet har i den forbindelse sagt til medlemmerne, at de skilte, der findes i filialerne, også bør fremgå af hjemmesiden, hvis pengeinstituttet har sådan en,« siger Jens Loft Rasmussen.

Pris ikke entydig
Men selv om samtlige banker, sparekasser og andelskasser i Danmark havde fejlfri prisskilte, vil forbrugerne fortsat have vanskeligt ved at finde ud af, hvad prisen for et lån på 50.000 kr. koster. Flere banker oplyser således ikke en entydig pris på et lån. Det gælder Jyske Bank, der blot oplyser, at et lån koster mellem 5,09 pct. og 15,87 pct. Det er uklart, hvem der kan nøjes med at betale lidt over fem procent for et lån, og hvem der må betale tre gange så meget.

Ifølge Jens Loft Rasmussen er det naturligt, at renten på et lån er forskellig, fordi den er afhængig af en individuel kreditvurdering, som ikke kan foretages pr. internet.

»Prisportalen kan benyttes til at give kunden et overblik over, hvad niveauet er for de enkelte institutter, og det kan kunden benytte, når vedkommende kommer ind i en filial,« siger Jens Loft Rasmussen.

Socialdemokratiets medlem af Folketingets erhvervsudvalg er ikke tilfreds med den situation. Jan Trøjborg sagde til Berlingske Business tirsdag, at man må kunne forlange, at forbrugerne kan finde frem til rimelige og billig tilbud på lån. Han vil derfor bede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen redegøre for, om den nuværende situation er tilfredsstillende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen