Berlingske Business

Film skal ses - i bilen

Film skal ses - i bilen - 1
»Et marked i vækst.« Det kalder Blaupunkts salgschef Torsten Janwlecke markedet for elektronisk underholdning til biler. Han sidder i Blaupunkts udstillingsbil med computerspil, massivt stereoanlæg og et væld af fladskærme. <br>Foto: Jacob Schouboe

Helaftensfilm, computerspil, subwoofere og mere af den skuffe invaderer vore biler. Avanceret billir var en stor attraktion på CES, verdens største messe for forbrugerelektronik i Las Vegas.

LAS VEGAS: Det er slut med at få ungerne til at tælle køer, begrave dem i Anders And-blade eller at køre om natten, hvis roen skal sikres på en langtur på de tyske motorveje.

Nu kan ungerne snuppe en gang Halo-computerspil, se Disney-filmen »Find Nemo« eller høre lidt Karius og Baktus, for at få tiden til at gå, og at det vil ske, er ikke et spørgsmål om ja eller nej, men om hvornår.

Det var nemlig de tusindvis af kvadratmeter, med det ene vanvittige ekstraudstyr til biler efter det andet, der trak folk indenfor ved CES-messen for forbrugerelektronik i spillebyen Las Vegas i sidste uge.

Mammuthøjttalere, flad-skærms-TV i bredformat, indbyggede Playstation-spillemaskiner og sofistikerede systemer, der præsenterer bilens sundhedstilstand, mens man kører, kan bygges ind i bilen - og bliver det. I hvert tilfælde hvis man spørger den elektronikbranche, der vil fylde bilen op med teknisk underholdningsudstyr.

Fodboldmødre fører an
I USA, hvor især LCD-skærme til filmfremvisning vinder frem, er kunderne en helt speciel klasse. De går i USA under navnet »soccermoms«, mødre der kører deres børn til og fra fodbold, og som må slås med urolige unger på bagsædet på turen.

Og det er kvinderne, der beslutter, om der skal installeres underholdningsudstyr i bilen.

»Vores målgrupper er dels yngre mennesker samt børnefamilier, og vi kan se, at modsat i mange andre sammenhænge så er det kvinderne, der tager beslutningen, om familien skal have dette udstyr i bilen. Især LCD-skærme er i hastig fremmarch i biler, og i de dyre biler er de ved at blive standardudstyr,« siger Torsten Janwlecke, direktør i Blaupunkts afdeling for det såkaldte »Sales Aftermarket.« Altså eftersalg af nyt udstyr til eksisterende bilejere.

»Vi ser generelt dette marked udvikle sig voldsomt, og det er børnefamilierne der fører an,« siger han.

Priserne ligger i hele skalaen. Fra de billigste, der består af en DVD-afspiller og to LCD-fladskærme til omkring 10.000 kr. op til enorme anlæg med flere hundrede watts-forstærkere, skærme overalt, Playstation og navigationsanlæg, der nemt kan kravle over 100.000 kroner.

En forhandler tilbød kameraer, der overvågede bilen udefra, og forudså, at sidespejlenes dage var talte. I fremtiden skulle ens omgivelser transmitteres på bredformatskærm ved rattet.

I følge Blaupunkt vil markedet udvikle sig til fuld surround-lyd, og hvor biler bindes sammen af komplette systemer, der kombinerer underholdning, navigation, internet, mobiltelefoner og oplysninger om bilens tekniske sundhedstilstand i et.

Hovedmarkedet for dette ekstreme udstyr til biler er i dag Japan, USA og Tyskland, men det vil brede sig, lød vurderingen på messen.

I takt med at det bliver mere populært, vil asiatiske producenter komme med no-name-produkter, altså produkter, der ikke bære tunge mærker som Sony og Pioneer, og de vil presse priserne ned.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen