Berlingske Business
17:42

Festlige investeringer i Mexico

Gigantafkast: Obligationer fra Mexico lokker med tårnhøje renter. Dertil kommer, at den mexicanske peso er på vej op, hvilket kan give dobbeltgevinst. Meget spekulative investorer kan også finansiere investeringen i Mexico med et lån i Japan, hvor renten er i bund. Farligt, men yderst givtigt, hvis alt går godt.

Årligt afkast på 45 pct., måske 50 eller 60 pct.

Så helt ekstremt store gevinster kan man være heldig at opnå, hvis man tør investere i mexicanske statsobligationer, og måske oven i købet finansierer investeringen med et lån, der optages i Japan, hvor de korte renter er nede under 0,5 pct.

Det er funktionsleder i Jyske Bank, Ole Severinsen, som har dette supertilbud klar til lidt mere spekulative kunder, der tør løbe en risiko.

I første omgang peger han på mexicanske statsobligationer, som et oplagt sted at købe op, hvis man går efter større afkast, end hvad eksempelvis danske obligationer tilbyder.

Den årlige rente på papirer udstedt af staten i Mexico er oppe på 11,3 pct.

»Men dertil kommer, at renten i Mexico er på vej ned, så man oven i renten også kan få en kursgevinst. Vi regner også med, at den mexicanske peso, som i nogen tid har været under pres, begynder at stige, og om tre måneder ligger op mod 5 pct. højere end i dag,« siger Ole Severinsen.

Går det hele som ventet, kan det på tre måneders sige udløse en gevinst, der er på mellem 11 og 12 pct., hvilket svarer til et årligt afkast på lidt over 45 pct., der altså er fordelt på både renter og kursstigninger på obligationerne samt et valutaafkast.

Men dermed er det ikke slut.

For mexicanske obligationer har så høj en kreditværdighed, at Jyske Bank gerne vil acceptere dem som sikkerhed for at lån i japanske yen.

De korte tre-månederes renter i Japan er på bare 0,08 pct., men Jyske Bank skal også have lidt for at arrangere lånet.

Derfor siger Ole Serverinsen:

»I Japan kan vi formidle et lån til mellem 1,75 og 2,0 pct. i årlig rente alt efter, hvor kreditværdig kunden er. Og vi regner med, at den japanske yen over de komende måneder bliver svækket, så man får sin gæld nedskrevet i værdi.«

For lidt mere hårdkogte investorer, kan det med andre ord blive alle tidens pengemaskine, med gevinst fra fire eller måske fem forskellige sider - på samme tid.

Men risikoen er selvsagt i top, så det er ikke noget forsigtige typer, der frygter selv små tab, bør kaste sig over.

Men Ole Servinsen peger på, at Mexico-obligationer lidt uretfærdigt for tiden prissættes som obligationer fra andre såkaldte emerging markets. Det vil sige udviklingsøkonomier med forholdsvis lav velstand og visse økonomiske problemer.

»Men masser af amerikanske virksomheder har de senere år flyttet dele af deres produktion til Mexico for at udnytte de lave lønninger. Så landet er mere udviklet, end de fleste tror.«

Han peger dog også på, at 85 pct. af hele Mexicos eksport går til USA. Landet er derfor meget følsomt over for, om væksten i USA kommer op i fart eller måske sløjer yderligere af.

»Men hvis opsvinget i USA er lige om hjørnet, vil der være meget store afkast at hente, hvis investorerne går ind i markedet nu. Vores økonomer venter en vending i USA i den sidste del af året,« lyder det fra Ole Severinsen, der råder folk med obligationer til at sætte mellem 5 og 10 pct. af formuen i mexicanske eller tilsvarende papirer, der lokker med efter dansk målestok tårnhøje renter og andre former for afkast.les@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen