Berlingske Business

Festen for containerrederier er slut

Den enorme vækst i fragtrater og indtjening hos containerrederierne vender nu. Tilbagegangen sætter ind i løbet af det næste år, spår Martin Stopford fra Clarkson Research Studies i London.

Samtidig med, at rederierne venter rekordindtjening i 2004, tyder alt på, at toppen er nået.

»Inden for det næste år vil vi se en afmatning i væksten i fragtraterne og økonomien i den overophedede shippingindustri,« siger økonomen Martin Stopford, der er administrerende direktør i Clarkson Research Studies i London.

Dermed afviser den anerkendte engelske analytiker, at boomet i skibs- og containerbranchen vil fortsætte de næste par år, efter at omsætningen i containerbranchen er vokset med ni procent i gennemsnit de seneste 20 år. Ifølge prognoser vil væksten i år blive større.

»Det her vil ikke fortsætte de næste to til tre år. Absolut ikke. Nu kommer der en afmatning. Næste år vil vi se en vækst under ni procent. Alle i rederibranchen ved, at fragtraterne ikke fortsætter med at gå opad. Ved du ikke det, overlever du ikke. For eksempel har A.P. Møller - Mærsk jo været med i mange år og bevist, at det er muligt at gøre forretning i op- og nedgangstider. Men vi har set det bedste nu,« påpeger Martin Stopford.

Væksten vil aftage
Martin Stopford har ekspertise inden for international økonomi, shippingøkononomi og skibsfinansiering, og han arbejder for verdens førende shipping- og skibsmæglerkoncern Clarkson.

Han frygter ikke ligefrem et kollaps i søfarts- og containerindustrien på linie med IT-industriens økonomiske kollaps for nogle år siden.

Martin Stopford fremhæver, at de nuværende skyhøje fragtrater er båret oppe af Kinas høje økonomiske vækst, og at Japans industri i 2003 havde et af sine allerbedste år.

»Det går hånd i hånd med den enorme eksport af forbrugsvarer fra Asien til USA og Europa. Alt sammen bliver fragtet på containere. Det er således muligt at sende varer fra Kina til Midtvesten i USA for næsten ingenting. Men volumen i containerfragt over Stillehavet er steget dramatisk. Væksten har været 50 procent i løbet af de sidste par år,« siger han.

I øjeblikket kræver rederierne sig betalt en del mere for fragten, end kunderne har budgetteret med. Men det har en ende.

»De koreanske stålproducenter hævede i sidste uge deres priser med 10 procent. Det er dårlige nyheder for skibsværfterne, som har kontrakter på faste priser på skibsbyggerier på to til tre . Og det rammer hele rederibranchen,« siger Martin Stopford.

Samtidig er der i den kinesiske regering bekymring for, om Kinas økonomiske vækstcentre kan fortsætte deres voldsomme vækst.

Alt dette vil ifølge Martin Stopford fra Clarkson Research Studies betyde en forestående afmatning i økonomien og dermed indtjeningen i rederibranchen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen