Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Ferien er forbi for Staunings arvinger

Dansk Folkeferie er sat under pres, efter Arbejdsmarkedets Feriefond over en nat lukkede for støtten. Nu er kunsten at få en trofast medarbejderskare til at tænke kommercielt efter mange år, hvor pengene ifølge en ansat »måske er kommet lidt for nemt«.

Allerede ved døren til Dansk Folkeferies røde hovedsæde på Gammel Kongevej i København gøres de besøgende opmærksom på rejsekoncernens slægtskab med fagbevægelsen. Her er det ikke til at se, at det faktisk er blevet nye tider.

»SiDs Opmålerforening« og »KAD 12. distrikt« står der på glasdøren side om side med »Dansk Folkeferie«. De tre deler hus, for Dansk Folkeferie er styret af fagbevægelsen. Stadigvæk. Men indenfor knokler de nu om dage for at leve op til kravet fra fagforeningsbosserne i bestyrelsen om, at der skal tjenes penge. Det er nødvendigt for at overleve i »bevægelsen« i dag.

Dansk Folkeferie blev stiftet i 1938, da den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning fik gennemført ferieloven, der garanterede alle danske arbejdere og funktionærer ret til ferie.

Stauning opfordrede fagbevægelsen til at sørge for, at der faktisk også var ferietilbud til arbejderne, og så blev fonden Dansk Folkeferie skabt.

Det samme gjorde Arbejdsmarkedets Feriefond, som fik del i renterne af danskernes feriepenge. Renter, der blev optjent, mens penge lå på lager i det, der i dag hedder FerieKonto. En konto, hvor lønmodtageres pengene som bekendt opbevares, indtil deres ejermænd faktisk holder ferie og er berettiget til at få dem i egne lommer.

I april var det slut

Indtil april i år var Dansk Folkeferie en væsentlig modtager af millioner fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Alene i år har Dansk Folkeferie fået knap 90 mio. kr. til at renovere feriecentre for.

Men en dag i april sluttede festen. Efter 64 år var det slut med at sælge ferie til danskerne på beskyttede konkurrencevilkår.

»Over en nat skulle vi omstille os til at arbejde på markedsvilkår. Vi er ikke bygget op kommercielt. Så det er en meget stor udfordring,« siger Dansk Folkeferies adm. direktør Benny Overgaard.

Det var Konkurrencerådet, der den 24. april skubbede Dansk Folkeferie ud på markedet. Rådet henstillede til, at beskæftigelsesministeren ændrede Feriefondens vedtægter, så den ulig konkurrence mellem Dansk Folkeferie og de øvrige rejseaktører, der ikke har adgang til fondsmillionerne, blev standset. Det arbejder ministeren nu på. Men allerede den samme dag i april meddelte bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Feriefond, at man straks ville følge Konkurrencerådets henstilling.

En stille revolution

Derfor er det i denne tid en stille revolution, der foregår inde bag glasdøren på Gammel Kongevej. Dansk Folkeferie har i de gode år med overskud geninvesteret næsten hver en krone, så der er ingen formue at tære på i overgangsfasen til den fri konkurrence.

»Vi er fattige,« konstaterer adm. direktør Benny Overgaard.

Men han foretrækker ordet »evolution« frem for revolution, for det er målet at omstillingen skal ske stille og roligt uden fyringer.

Inden for dørene hos Dansk Folkeferie sidder en række sælgere i røde veste parat til at tage imod kunderne. Dem er der ikke mange af på denne årstid uden for højsæsonen. Derfor har en af dem, Thomas Krogh, god tid til at tale med os om, hvordan det er at arbejde her.

Dansk Folkeferie deltog i år i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasins konkurrence, »Danmarks Bedste Arbejdsplads«. Det blev til en placering som nummer 23 blandt de 100 virksomheder, der havde valgt at betale for at være med.

Medarbejderne gav arbejdspladsen højest mulige karakter, når det gjaldt stolthed og fællesskabsfølelse. Næsthøjste karakter fik de øvrige områder: Troværdighed, respekt, retfærdighed, faglig udvikling og kommunikation.

Thomas er handelselev med speciale i rejseliv. Det fik han tilbud om at blive, da han gerne ville hjem efter små fem år som guide og destinationschef i udlandet.

»Det bedste ved at arbejde her er det sociale sammenhold. Vi er gode kolleger, og man kan være sig selv på arbejdspladsen, selv om vi er meget forskellige,« siger Thomas, der er en af dem med lavest anciennitet.

Her bliver folk i mange, mange år, når først de er kommet ind.

Thomas er stolt over at arbejde her, fordi han kan stå inde for sit arbejde i forhold til kunderne. Han mener, at produkterne og servicen er god.

Men nogle ting burde gøres bedre internt, synes han. Der skulle være mere fokus på salgsarbejdet, mere efteruddannelse og flere studierejser, og så er det synd, at Dansk Folkeferie har måttet skære ned i antallet af destinationer.

Professionel ledelse

Et par etager oppe på en gang med enkeltmandskontorer sidder personalechef Lone Willeberg sammen med Jette Jørgensen, der er tillidsmand for HK'erne. Lone har været her i 14 år, Jette i 23.

Jette lægger ikke skjul på, at der før i tiden har været mangel på professionel ledelse.

»Før har vi fået at vide, at vi skulle omstille os, men vi fik ikke at vide, hvad vi skulle gøre. Nu ved vi, hvad vi skal gøre. Nu bliver forandringerne kørt igennem.«

Den målrettethed kom med et direktørskiftet for to år siden, da Benny Overgaard kom til.

Den ny ledelse har fjernet en hierarkisk organisation og erstattet den med matrix-organisation, hvor medarbejderne samarbejder om projekter. Der er indført en personalepolitik, hvor alle medarbejdere i princippet behandles ens, fra kokkene på feriecentrene til cheferne. Indført regelmæssige medarbejdersamtaler. En række ledere er fyret, og det er bestemt, at alle ledere nu skal have en lederuddannelse.

»Samtidig er det blevet et krav, at medarbejderne skal være forandringsvillige, ellers kan man ikke være her. Nu skal det til at sætte sig igennem, at det her er en kommerciel virksomhed. Vi skal til at tjene penge,« siger Lone Willeberg.

Da der er meget lille udskiftning i personalet kender hun alle omkring 200 ansatte, og hun bestræber sig på at tage personlige hensyn.

»Jeg kender familierne, og jeg ved, hvem der har en mand eller kone, der ikke vil have, at medarbejderen tager på kursus med overnatning. Så finder vi en anden løsning.«

I et andet kontor sidder Bente Baunegaard med radioen kørende på et musikprogram. Hun har et alsidigt job som arrangør af rejser for specielle grupper som psoreasis-patienter og enlige forsørgere, som kommunerne hjælper til at få ferie. Og som sekretær for den tekniske chef. Alsidigheden og det selvstændige arbejde har gjort, at hun har været her i 16 år.

»Før i tiden har vi nok været lidt forkælede. Pengene er kommet lidt for nemt. Det er nyt, at vi arbejder med frihed under ansvar. Før har folk i langt højere grad kunnet komme og gå, som de ville,« siger hun.

Hun er egentlig ikke bekymret for fremtiden og synes faktisk, at det var på tide, at de moderne tider kom til Dansk Folkeferie.

»Vi er i en omstillingsfase nu økonomisk. Det er ikke på nogen måde varslet, at der skal ske afskedigelser. Men det lurer selvfølgelig i baghovedet, om det bliver nødvendigt. Men vi har en positiv ånd og hjælper hinanden,« siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen