Berlingske Business

Farvel til farlige forbindelser

På rekordtid har danske virksomheder fjernet nogle miljø- og sundhedsfarlige fluorforbindelser fra det danske marked. Miljøministeren roser virksomhederne for at tage ansvar for miljøet.

Danmark er godt på vej til at skille sig af med nogle kemiske forbindelser, der har vakt bekymring verden over, fordi de næsten ikke kan nedbrydes i naturen.

Stofferne ophobes derfor i naturen og er fundet i såvel menneskers blod som i dyr verden over. På den baggrund meddelte den amerikanske storproducent af stoffet 3M i år 2000, at den ville finde alternativer. Og nu kun to år efter ser det ud til, at danske virksomheder har fulgt det amerikanske eksempel.

Efter at nyheden om 3M's beslutning blev omtalt i Berlingske Tidende, gik Miljøstyrelsen i gang med at kortlægge brugen af fluorforbindelserne, de såkaldte PFOS-forbindelser, på det danske marked.

Via produktregistret fandt styrelsen ud af, at stofferne fandtes i en lang række almindelige dagligvarer som maling, lak, polish, rengøringsmidler og imprægneringsmidler. Og styrelsen anslog sidste år, at der i Danmark blev brugt mellem otte og 16 ton af stoffet om året.

Men nu viser henvendelser til producenterne og stikprøver af 21 udvalgte produkter fra detailhandelen, at virksomhederne er godt i gang med at afvikle brugen af stofferne.

Frivilligt fravalg

»Virksomhederne siger generelt, at de enten har udfaset brugen af stofferne eller, at de vil gøre det. Kun få virksomheder siger, at de fortsat vil bruge dem, fordi ikke kan finde alternativer.

Samtidig viser vores analyser af de 21 produkter, at kun tre havde indhold af fluorforbindelserne,« siger sektionsleder Miljøstyrelsens kemikaliekontor Lea Frimann Hansen.

Hun vurderer, at mange virksomheder har fravalgt fluorforbindelserne, selv om de stadig kunne fås hos andre producenter end 3M.

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) roser virksomhederne for at tage ansvar for miljøet.

»Det er et flot stykke miljøarbejde, vi her er vidne til. En række virksomheder har truffet et bevidst valg om ikke at bruge de problematiske kemikalier, selv om det står dem frit for at gøre det.

Det er helt afgørende, at virksomhederne tager et ansvar for de produkter, de sender på markedet. Et ansvar, der nu også er ved at blive nedfældet i EU's politik på kemikalieområdet,« siger Hans Christian Schmidt til Berlingske Tidende.

Sparsom viden

Der findes kun sparsom viden om, hvor farlige fluorforbindelserne er for miljøet og sundheden. Rotteforsøg har vist fosterskader ved ret lave koncentrationer af stofferne. Og forsøg med fisk har vist dødsfald ved udsættelse af for høje koncentrationer af stofferne.

Men det mest bekymrende ved dem er, at de slet ikke kan nedbrydes fuldstændigt.

Det betyder, at de ophobes i naturen og dermed også før eller siden i et vist omfang i mennesker. Og alene af den grund, arbejder såvel OECD som EU på at kortlægge problemets omfang og på spørgsmålet om, hvorvidt EU skal regulere brugen af forbindelserne.

Indtil videre er Danmark ifølge Miljøstyrelsen kommet langt ad frivillighedens vej.

»Mit mål er naturligvis, at vi når frem til at kunne erklære danske varer for 100 procent PFOS-frie. Jeg vil opfordre de virksomheder, som endnu ikke har omlagt produktionen, til at tjekke deres råvarer for PFOS-forbindelser. Der findes alternativer, og en masse virksomheder har nu bevist, at det kan lade sig gøre at bruge dem,« siger miljøminister Hans Christian Schmidt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen