Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Farvel til Danmarks største økonom

Bundsolid forskning og evnen til at forklare politikere, hvad den går ud på, har gjort Niels Thygesen enormt indflydelsesrig. Det sås tydeligt på deltagerlisten, da han i fredags blev hyldet i København.

Niels Thygesen, der i dag fylder 70 og derfor må trække sig som professor ved Københavns Universitet, er den mest indflydelsesrige danske økonom nogensinde. Det har vi både nationalbankdirektørens og overvismandens ord for.

Indflydelsen rækker vidt og bredt, men især én ting er Niels Thygesens hjertebarn: Den fælleseuropæiske valuta euroen. Den danske professor er blandt chefarkitekterne bag den konstruktion. Og han kan i dag hverken skjule sin glæde over, at det lykkedes, eller sin skuffelse over, at Europas politikere løber fra de løfter, der ligger bag.

Det stod klart, da Niels Thygesen fredag blev fejret på universitetet. En sand perlerække af store navne inden for forskningen i penge var mødt op for at hylde deres kollega - og for at understrege den enorme betydning, han har haft.

»Han stod ved vuggen til ØMUen, Den Europæiske Centralbank og euroen,« sagde den tidligere ECB-chef Wim Duisenberg.

Krævede fælles valuta
Den position blev for alvor slået fast, da Thygesen i 1988 blev medlem af Delors-konmmissionen, der skrev de spilleregler for den fælles valuta, som efterfølgende blev vedtaget i Maastricht, og som gælder den dag i dag. Niels Thygesen var den eneste universitetsøkonom i kommissionen, der ellers udelukkende bestod af nationalbankchefer.

Det var selvfølgelig ikke noget tilfælde. Allerede i 1960erne markerede Niels Thygesen sig inden for forskningen i, hvordan pengevæsen og nationalbanker skal skrues sammen. Og allerede dengang udviklede han sin ganske enestående evne til at formidle den økonomiske forskning i form af praktiske anvisninger til politikere. En evne, han blandt andet udnyttede som økonomisk rådgiver for Malaysias regering i 1969-1971.

Ved hjemkomsten blev Niels Thygesen inddraget i det langvarige projekt, det skulle vise sig at være at skabe en fælles valuta for Europa. Grundideen var dengang som nu, at borgere og virksomheder er bedst tjente med et pengevæsen, der er til at forudse og regne med. Sådan var det bestemt ikke i 1970erne, da inflation og devalueringer hørte til dagens orden. Derfor var Niels Thygesen en af de otte økonomer, der i 1975 udgav Allehelgensdag-Manifestet. Det krævede oprettelsen af den uafhængige, værdibestandige valuta »europa«, som kontinentets borgere skulle kunne vælge i stedet for deres egne inflationsplagede mønter.

Præcis sådan gik det jo ikke, men tankerne fra dengang er lette at genfinde i den euro, der i stedet blev en realitet i 1999.

Euroen er netop bygget op omkring prisstabilitet og uafhængighed. Borgerne kan stole på, at deres penge også er noget værd i morgen. Politikerne kan ikke score en hurtig gevinst på deres bekostning ved at lade seddelpressen løbe.

Euroen skaber stabilitet
Det stod dog tidligt klart for Niels Thygesen, at det kunne give problemer, når suveræne lande skulle deles om en valuta. Uansvarlig økonomisk politik blev tidligere straffet af valutamarkederne. Men den mulighed er der ikke længere.

Derfor krævede Delors-kommissionen klare regler for, hvor store underskud landene måtte have. Men de seneste år har det vist sig, at lande som Tyskland og Frankrig kan se stort på de regler uden at blive straffet.

»Jeg må indrømme, at jeg troede, at landene næsten havde forpligtet sig til at stemme for sanktioner, når der var klare overtrædelser. Det har jo klart vist sig ikke at være tilfældet,« sagde Niels Thygesen i sin fratrædelsesforelæsning.

Alligevel er han ikke i tvivl om, at euroen har været en fordel. Også selv om det ikke ligefrem er imponerende økonomiske resultater, de 12 euro-lande har leveret de seneste seks år.

En fælles valuta er ikke i sig selv nok til at give en sund økonomi. Det kræver også velfungerende markeder for blandt andet arbejdskraft, og det er der, hvor Europa er bagud.

Men euroen har givet lav inflation og stabile kurser, som er et biddrag i den rigtige retning. Og det har den gjort uden nogen særlige omkostninger, lyder Niels Thygesens pointe.

Stolt af lærergerningen
Selv om euroen har været hans store projekt, har Niels Thygesens engagement også ført ham ind i så mange andre udvalg, kommissioner og bestyrelser, at det er helt omsonst at remse dem op. Og det er ikke slut endnu. Niels Thygesen fortsætter som formand for den komite i OECD, der løbende vurderer og kritiserer de enkelte landes økonomiske politik.

Men den danske offentlighed har Niels Thygesen aldrig rigtigt vundet for sig. Det lykkedes ham ikke at blive valgt til EF-parlamentet, da han stillede op for Venstre i 1979, og hans periode som økonomisk vismand herhjemme blev kort. Blandt andet på grund af politisk pres fra venstrefløjen, der var sur over, at han samtidig var i bestyrelsen for et A.P. Møller-selskab. Og det var selvfølgelig ikke morsomt for Niels Thygesen, at danskerne stemte nej til den fælles mønt.

Men samtidig med alt det andet har han haft tid til at være den måske mest populære professor på det store økonomiske institut ved Københavns Universitet.

Han har vejledt et utal af specialeskrivere og skrevet hundredevis af anbefalinger, som via hans kontaktnet har ført københavnske økonomer til store poster i hele verden.

»Det er et enormt privilegium at være lærer. Og en god diskussion i en studiekreds på universitetet kan være mindst lige så udbytterigt som mange seminarer og ekspertkomiteer,« understregede Thygesen selv i fredags.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen