Berlingske Business

Familien Bernhard tog afsked med ErhvervsBladet

Forretningsforbindelser, repræsentanter for erhvervsorganisationer, tidligere og nuværende ansatte, familie og Det Berlingske Officin mødte talstærkt op, da ErhvervsBladets administrerende direktør i går brød båndene til det tidligere familieforetagende.

Det var ikke et helt almindeligt vagtskifte, da ErhvervsBladets administrerende direktør Ole Bernhard i går overlod roret til efterfølgeren Gorm Arildsen.

Det var samtidig dagen, da familien Bernhard trak sig fra den daglige drift af avisen. En følelsesladet dag - Ole Bernhards far Bertel var initiativtager til stiftelsen af avisen for snart 40 år siden. Avisen har i været i familien Bernhards eje, indtil Det Berlingske Officin i 2001 købte sig ind i selskabet for så at overtage det hele sidste år.

Officinet var derfor også stærkt repræsenteret ved Ole Bernhards afskedsreception i går. Først og fremmest af Det Berlingske Officins koncernchef Joachim Malling, som er bestyrelsesformand i ErhvervsBladet A/S.

ErhvervsBladet uddeles gratis til små og mellemstore virksomheder i hele landet og leverer korte og koncise nyheder til de travle fabrikanter og håndværksmestre. Forholdet til kernelæserne er meget tæt, og dansk erhvervslivs tunge drenge var derfor ikke at finde i mængden af forretningsforbindelser, repræsentanter for erhvervsorganisationer og tidligere og nuværende ansatte.

Bladet i blodet
Selv om ErhvervsBladet ikke længere er i familiens eje, var også familien Bernhard mødt talstærkt op. Først og fremmest repræsenteret af Ole Bernhards - og avisens - mor Jytte Bernhard og direktørens søstre Ea og Lis-Ann, som alle tre har været aktive på bladet.

Bestyrelsesformand Joachim Malling var i sin tale meget vel opmærksom på, at Ole Bernhard har haft bladet i blodet i 30 år, og at der ikke mindst er følelser og kærlighed involveret på sådan en dag.

Og han lovede, at ErhvervsBladet også fremover vil bevare sit selvstændige forhold til kunder, læsere og medarbejdere.

»Vi skal nok passe på avisen. Vi ved godt, hvad I har kommet i den,« sagde Malling, som dog også bebudede forandringer. »For at fastholde noget, må man også en gang imellem forny det,« sagde han.

Om det var Ole Bernhards afgang som direktør eller salget af familieforetagendet til Berlingske eller noget helt tredje står hen i det uvisse. Men med ordene: »Hvor dybt kan man synke«, overrakte annoncedirektør Peter Lenthe på medarbejdernes vegne et gavekort til en dykkerferie til Ole Bernhard i afskedsgave.

Medarbejderne mister dog ikke helt kontakten med Ole Bernhard. Han vil fremover komme i huset i egenskab af bestyrelsesmedlem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen