Berlingske Business
17:16

Fagre nye hverdag er fyldt med fristelser

Morsings MeningFor hver dag der går, bliver elektronisk post »på farten« stadig mere udbredt.

At snyde Berlingske Tidendes IT-system er ikke let. Jeg har prøvet. Ikke for personlig, økonomisk vindings skyld, men for at yde en bedre arbejdsindsats.

Sagen er, at Berlingske Tidende benytter et postprogram fra IBM, nemlig Lotus Notes. Et fremragende postsystem i øvrigt, om end Notes ikke er forrest på markedet med de mange nye mobile funktioner.

Og det var netop, hvad jeg havde brug for, lige før julen satte ind, en mobil funktion.

Jeg forsøgte nemlig at videredirigere min Lotus Notes-post videre ud i cyberspace til min private mobiltelefon.

Fidusen skulle have været, at jeg prompte ville få den vigtige e-mail, jeg ventede på, direkte ind på min mobiltelefon, midt under højtiden.

Det var ikke alle Berlingske-emails, jeg påtænkte at sende videre til mobiltelefonen, for så ville selv Telmore blive overbelastet, men blot denne ene vigtige e-mail.

Det lykkedes ikke. Enten er sikkerheden i Berlingskes IT-system for omfattende, eller også har jeg ikke tilstrækkeligt teknisk kendskab til at løbe om hjørner med Notes. Eller måske er det en kombination af begge faktorer.

I stedet blev resultatet, at jeg med jævne mellemrum måtte logge mig ind i systemet på traditionel vis via den bærbare PC, en øvelse, der hver gang tager fem minutter og en efterfølgende halv time, fordi man lige bliver hængende og svarer på henvendelserne.DET ER HVERDAG FOR MANGE medarbejdere i danske virksomheder at have adgang til posten på mobiltelefonen, og for hver dag der går, bliver elektronisk post »på farten« stadig mere udbredt.

På den ene side forsøger virksomhedernes IT-ansvarlige at fastholde kontrollen over brugernes brug af systemet, og på den anden side ønsker brugerne stadigt flere muligheder.

I dag er der ingen tekniske hindringer for, at det kan lade sig gøre. Samtidig har lufthavne, hoteller, restaurationer og caféer, konferencecentre og snart også SAS-flyene mobil, trådløs adgang, så vi kan arbejde fra vore bærbare computere.

Men hvorfor ikke fra vore mobiltelefoner? Med fremkomsten af 3G-telefoni giver det mening at gøre data ægte mobilt.DER ER STORE PRODUKTIVITETSFORDELE at hente, hvis virksomhederne formår at sætte brugen i system. Den seneste undersøgelse viser, at en mobil medarbejders produktivitet stiger 27 procent, hvis systemerne er tilgængelige. Det svarer til 98.000 kroner.

Jovist, det er en undersøgelse betalt af Cisco, som har en vis interesse i et øget salg af netværksforbindelser.

Men det bliver tallene ikke nødvendigvis mindre valide af. Det er samtidig en kendsgerning, at salget af mobile apparater stiger eksplosivt og vil fortsætte dermed.

Kunsten må derfor være, at virksomhedernes og brugernes interesser går hånd i hånd. Vi har tidligere oplevet - under client/server-tiden - at det modsatte skete. Brugernes IT-autonomi skabte dårlige systemer, uden kontrol. IT-cheferne svarede igen med at låse diskettedrevet!SIKKERHEDSRISIKOEN ER DEN altoverskyggende faktor. Den skal virksomheden have styr på. Men det nytter ikke noget blot at ignorere de mobile fristelser, for så finder brugerne selv en løsning, og det er langtfra hensigtsmæssigt. Softwarefirmaerne bør skabe mobile løsninger, der er lette at implementere i de øvrige systemer, som er nemme at håndtere i den daglige drift, og som sørger for synkronisering og backup af data.

Sker det ikke, sniger brugerne helt automatisk fremmede softwareprogrammer ind i virksomheden, og det er det samme som en fribillet til hackere.

Stort set alle moderne virksomheder bruger bærbare computere, men når det kommer til de øvrige mobile enheder, er det ofte en individuel afgørelse, fordi vi alle har forskellige behov. Det strider en hel del mod den herskende IT-agenda, der handler om at have central kontrol.

Men det kan sagtens lade sig gøre at have både mobile og sikre medarbejdere: Løsningen er standarder, og dem kommer vi til at se en del af i det ny år, der netop er begyndt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen