Berlingske Business

Fagbevægelsens uansvarlighed

Hvorfor skal HK bestemme, hvad forbundets medlemmer skal have i løn? Ved at sige nej til HK-medlemmernes nye overenskomst med SAS, viser HK, at det ikke er til for sine medlemmer, men kun for fagforeningskartellerne.

De faglige organisationer har ansvaret for at forhandle løn på andre menneskers vegne - et ansvar, som de har opnået og fastholdt ved hjælp af rå magt, ved hjælp af tvang og trusler. Alt ansvar forpligter. Men det siger sig selv, at når man har tilkæmpet sig et ansvar på denne måde, så forpligter det i særlig høj grad. Desværre er det ikke altid, at de faglige organisationer lever op til denne dybe forpligtelse, skønt de selv har insisteret på at påtage sig den.

Det seneste eksempel på dette er HKs uansvarlige adfærd under forhandlingerne med SAS. Som det vil være de fleste læsere bekendt, befinder SAS sig i en yderst vanskelig situation. I årtier har luftfarten været et meget beskyttet marked, hvor selskaberne stort set kunne tilpasse prisen til udgifterne. Derfor var presset for at begrænse udgifterne meget begrænset, og det medførte blandt andet, at medarbejdernes lønniveau kom til at ligge langt over, hvad sammenlignelige jobs på det frie marked kunne bære.BENSPÆND: I løbet af de seneste 15 år er det europæiske luftfartsmarked blevet dereguleret. Den stigende konkurrence har medført faldende priser. Nu skal udgifterne pludselig tilpasses markedet. SAS og flere andre af de gamle nationale luftfartsselskaber skal igennem kraftige rationaliseringer for at kunne blive lønsomme og overleve på lang sigt.

Dette har fået de faglige organisationer for flere faggrupper hos SAS til at indvillige i at gå ned i løn. Men kun hvis alle andre medarbejdergrupper gør det samme. Imidlertid har HK afvist dette. Dermed spænder HK ben for SAS' spareplan. Det er i skrivende stund ikke afgjort, om der findes en anden løsning, men under alle omstændigheder løber HK en kæmpe risiko for massefyringer. Hvorfor handler HK på denne måde? Svaret er ganske enkelt: De faglige organisationer har aldrig nogensinde interesseret sig for de arbejdsløse. De kollektive overenskomster er en karteldannelse, som forhindrer konkurrence. Det sikrer en højere løn for dem, der har et arbejde, men holder dem uden for, som ikke har et arbejde.HVORFOR SKAL HK BESTEMME? Jeg kan selvfølgelig kun forvente at blive tilbudt et job, hvis min arbejdskraft er det samme eller mere værd for arbejdsgiverne end den løn, jeg forlanger. Hvis jeg ikke kan få job til den af overenskomsten fastlagte løn, er fagforeningen villig til at forbyde mig at tilbyde min arbejdskraft billigere. De kollektive overenskomster er derfor en af hovedårsagerne til langtidsledighed og dårlig integration af indvandrere.

Det kan undre, at arbejdsmarkedet er blevet så forskelligt fra alle mulige andre markeder. Hvorfor skal HK bestemme, hvad den enkelte SAS-medarbejder skal have i løn? Det burde da være en sag mellem den enkelte og virksomheden.

Hvis jeg synes, at grønthandlerens pris på bananer er for høj, lader jeg være med at købe dem. Men jeg stiller mig da ikke op og forhindrer andre i at købe hans bananer.

Lad os et øjeblik forestille os, at arbejdsmarkedet fungerede ligesom alle andre frie markeder. Fru Olsen, som er kontoruddannet, udbyder en vare - sin arbejdskraft - og SAS tilbyder en pris for denne vare i form af en løn. Fru Olsen er ikke tvunget til at arbejde i SAS, men er tilfreds med handlen og siger ja tak. Hr. Petersen derimod mener, at han er mere værd og siger nej tak til handlen. Det er han i sin gode ret til, men han har ingen ret til at tvinge fru Olsen til at gøre det samme. Og da slet ikke, hvis dette medfører, at fru Olsen forbliver arbejdsløs for altid. Ikke desto mindre er det nøjagtigt sådan, HK opfører sig.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen