Berlingske Business

Færre klager over skatten

Under 0,3 procent af Danmarks skatteydere klager over skatten. Og langt under halvdelen af dem får medhold i deres klager.

Danskerne affinder sig i stigende grad med skattevæsenets afgørelser. Af de omkring 4,6 millioner skatteydere i landet har kun 11.200 personer i 2002 anket til det lokale skatteankenævn. I 1999 var der godt tusinde flere, der klagede.

Godt en tredjedel (ca. 37 pct.) får helt eller delvist medhold - resten kan gå videre med deres anke til Landsskatteretten.

Tallene fremgår af Skatteministeriets klage- og retssagsstatistik for 2002, hvoraf det også fremgår, at jo højere op i systemet klagerne går, jo færre får medhold.

»I takt med at skattevæsenet får flere og flere oplysninger om den enkelte, har vi kunnet konstatere en faldende tendens i antallet af klager. Men faldet skyldes først og fremmest, at færre lønmodtagere klager. Mængden af klager fra indehavere af personligt ejede virksomheder er konstant,« siger konsulent Jim Bengtsen, Foreningen af Danske Skatteankenævn.

»De mange forenklinger, der har været på skatteområdet, er ikke rigtigt kommet de små virksomhedsejere til gavn. Skal vi have antallet af skatteklager yderligere ned, er det nok nødvendigt at skabe lettelser for de selvstændige,« tilføjer Jim Bengtsen.

Selskaber dominerer
Landsskatteretten har ligeledes oplevet et fald i antallet af sager siden 1999, hvor antallet af sager nåede 4.446 mod 4.198 i 2002.

Landsskatteretten er første ankeinstans for selskaber samt vurdering af fast ejendom, hvor skatteankenævnene er første instans for lønmodtagere og indehavere af personligt ejede virksomheder.

Det afspejler sig også i typerne af sager, der kommer for Landsskatteretten. De tre mest forekommende sager kan rubriceres under følgende overskrifter: Regnskabstilsidesættelse, driftsudgifter generelt og ejendomsavancebeskatning.

Skatteministeriet har også set på, hvor stor en andel af klagerne, der går skattevæsenet imod. I skatteankenævnene får klagerne helt eller delvis medhold i ca. 37 pct. af sagerne. Næste instans er Landsskatteretten, hvor ca. 40 pct. af klager får medhold.

Skatteydere, der taber ved Landsskatteretten har mulighed for at køre sagen videre i en af de to landsretter. Her vinder skatteyderne - personer som selskaber - 20-25 pct. af sagerne. Endelig går et halvt hundrede sager videre til Højesteret. Og her får skatteyderne kun medhold i omkring 15 pct. af sagerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen