Berlingske Business

Fængslende tilbud til Group 4 Falck

Flere konkrete tilbud på Group 4 Falcks fængselsdivision Global Solutions. Amerikansk selskab vil lægge 2,2 milliarder kroner kontant på bordet. Group 4 Falck højdespringer på Fondsbørsen.

Køberne flokkes om Falcks fængselsdel Global Solutions.

Rygter i engelsk presse om Falck-ledelsens tætte forhandlinger med to interesserede købere fik i går den amerikanske Geo Group Inc. til at gå meget offensivt til værks og offentligt erklære sin købsinteresse med en prisindikation på 200 mio. engelske pund kontant - 2,2 mia. danske kroner.

Koncernchef Lars Nørby Johansen, Group 4 Falck, bekræfter at have modtaget et »betinget« tilbud fra Geo Group. »Dette tilbud står dog ikke alene, og Group 4 Falck vil derfor overveje pris og andre betingelser fra alle interesserede købere.«

Nørby Johansen tilføjer, at han har en forhåbning om, at salget af Global Solutions kan være på plads inden den endelige lukning af den store fusion mellem Group 4 Falck og engelske Securicor. Den ventes at være på plads i tredje kvartal 2004.

Prisen på 2,2 mia. kr. vurderes af de fleste analytikere at være meget gunstig for Group 4 Falck. Aktieanalytiker Torben Sand, Handelsbanken, siger:

»Det er en pæn og fair pris, og lidt højere end jeg havde ventet.«

Derimod ser analytiker Michael Clemens fra BankInvest prisen som værende i den absolut lave ende af forventningerne. BankInvest, som er investor, mener at prisen burde ligge i intervallet 2,5 til 3,5 mia. kroner.

Godt nyhedsflow
Aktiemarkedet tog dermed godt imod endnu en nyhed fra Group 4 Falck. Den stadige strøm af positive nyheder har bragt sikkerhedskoncernen frem som årets højdespringer hidtil blandt de store KFX-selskaber med en hop opad på over 35 procent. Det hører dog med, at det kommer efter nogle dårlige kursår i 2002 og 2003.

Global Solutions driver fængsler og har fangetransporter i England, Sydafrika og Australien. Falck kender den potentielle køber, Geo Group, særdeles godt. Geo Group var nemlig en del af den amerikanske Wackenhut-koncern, som Group 4 Falck købte for nogle år siden. Efterfølgende er Geo Group dog igen solgt fra. Geo Group omsætter for omkring fire mia. kr. og har fængselsaktiviteter i USA, Australien, New Zealand og Sydafrika, og dermed er der overlap flere steder.

For Group 4 Falck vil det gøre opsplitningen og den senere fusion med engelske Securicor-koncern noget nemmere, hvis Global Solutions handelen er plads inden. Tanken er nemlig at fængselsaktiviteterne i Global Solutions skal følge med over i det nye børsselskab Falck A/S, der primært er en redningskoncern.

De fleste aktieanalytikere venter, at der er endnu mere krudt i Group 4 Falck-aktien, der nu er kommet ind i et godt nyhedsflow. Både Jyske Bank og Torben Sand fra Handelsbanken venter, at aktien kan stige til kurs 185. I går handledes aktien på et tidspunkt til kurs 170, og dermed skulle der være endnu omkring 10 kurspoint i opadgående retning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen