Berlingske Business
17:42

Få fradrag på taberaktier

Formuer er tabt på få år på taberaktier og på investeringsforeninger, der lokkede danskerne til at sætte penge i usikre IT-aktier. Sælg aktierne til din egen pensionsordning: Så henter du lidt af det tabte hjem og beholder samtidig en »Lotto-kupon«.

Her er en god nyhed - en lille trøst - til de tusindvis af private småsparere, som har mistet formuer på taberaktier, eller hvis tegnebog bløder sammen med tabsgivende IT-afdelinger fra danske investeringsforeninger.

Mange steder er 100 kr. forvandlet til 20 kr., 10 kr. eller mindre endnu - på ganske få år. Men rådet, eller trøsten, lyder så som følger:

Flyt disse aktier eller invest-afdelinger til en pensionsopsparing, og lad dem ligge 10 eller 20 år.

Langsigtet investering

Omdøb taberaktierne til langsigtede investeringer, og få på den måde et fradrag i indkomsten og penge tilbage fra skattevæsenet.

Flyttes der aktier for eksempelvis 10.000 kr. til en ratepension, vil der komme 5.900 kr. retur fra skattevæsenet, hvis man betaler topskat.

Flyttes samme sum til en kapitalpension, får man omkring 4.400 kr. retur i skat, hvis man bor i en typisk kommune, og også uden at man betaler topskat.

På den måde får man trods alt lidt ud af nogle investeringer, der ellers har været den rene elendighed, og som alligevel ikke inden for nogen overskuelig fremtid har udsigt til at komme op i kurs 100 igen eller komme til at give gevinst de første mange, mange år.

Til denne idé og mulighed siger sektionsleder Thune Søndergaard fra Nordeas afdeling for Investering & Pension, at hvis aktier flyttes fra en fri opsparing til et pensionsdepot, vil de rent skattemæssigt blive opfattet som et salg.

»Det betyder, at man får fradrag for det kurstab, man har lidt. Samtidig skal man betale 15 pct. i skat af det årlige afkast på pensionskonti. Så hvis IT-aktierne begynder at stige i kurs, skal man hvert eneste år betale 15 pct. af de stigninger, der måske vil komme på disse aktier,« siger Thune Søndergaard.

Lavere skat

Generelt mener Thune Søndergaard dog, at det er fornuftigt at spare op på en rate- eller kapitalpension, hvis der er tale om langsigtet opsparing.

Ikke alene er skatten lavere. Man slipper også for at tænke på det virvar af tre-års-regler, beløbsgrænser og så videre, der ellers gælder.

Gennem en pensionsopsparing kan man handle aktier og obligationer lige så tosset man vil, og alene afkastet beskattes med 15 pct. om året.

Hvis man samtidig sørger for, at ens ratepension ikke bliver for stor, så får man et fradrag på 59 procent ved indskud, mens man kan nøjes med at betale omkring 40 procent i skat, når pensionen kommer til udbetaling og beskattes som almindelig indkomst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen