Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Europas børser åbner markant lavere

Europas børser ramt til morgen af endnu en amerikansk erhvervsskandale.

Det danske aktiemarked åbnede onsdag som ventet markant lavere, tynget af store kursfald i amerikanske aktier efter dansk børslukketid tirsdag og udsigten til yderligere fald i USA onsdag. De amerikanske aktiefutures faldt kort efter midnat (dansk tid) markant, da WorldCom meddelte, at selskabet har afskediget sin finansdirektør, efter at man har opdaget voldsomme uregelmæssigheder i regnskaberne. Finansdirektøren har angiveligt pyntet på resultatet ved at misrapportere 3,9 mia. dollar i udgifter, skriver Bloomberg News.

Den negative stemning satte også sit præg på resten af Europa, herunder Tyskland, hvor DAX-indekset for første gang siden september sidste år nåede under indeks 4000. I Frankrig blev handelen med flere IT- og teleaktier, herunder Alcatel, France Telecom og Vivendi Universal, stoppet, fordi aktierne faldt for kraftigt.

NEG Micon markerede sig ved at være eneste KFX-aktie, der var steget, efter at selskabet onsdag morgen offentliggjorde en rammeaftale med amerikanske FLP Energy om levering af vindmøller med en samlet kapacitet på op til ca. 600 MW frem til udgangen af 2003 og med en værdi på 400 ca. 3,2 mia. kr. Aftalen ændrer ikke NEG Micons forventninger til indeværende år. NEG Micon var steget 2 kr. til kurs 209,5.

KFX-indekset lå ved 9.45-tiden 7,27 point (3,05 pct.) lavere end tirsdag i 231,47. Julifuturen, der endnu ikke var handlet, steg tirsdag 9 point til 240,00. KVX-indekset åbnede 13,66 point (4,12 pct.) lavere i 318,20, og KBX-indekset var faldet 5,58 point (2,77 pct.) til 195,85.

Teknologiaktierne kom som ventet i kraftig modvind fra morgenstunden, påvirket af udviklingen i USA, hvor det teknologitunge, amerikanske Nasdaq-indeks faldt 2,9 pct. efter dansk børslukketid tirsdag, og futuremarkedet onsdag morgen indikerede, at Nasdaq 100-indekset vil åbne 4,4 pct. lavere i eftermiddag. Herhjemme åbnede TDC 14,5 kr. lavere i kurs 187, og GN Store Nord var faldet 2,5 kr. til kurs 25,8. Holder kurserne dagen ud, vil de to aktier lukkede i de laveste niveauer siden henholdsvis november 1997 og februar 1998.

Danske Bank trak godt ned i det samlede regnskab med et fald på 2,5 kr. til kurs 138,5, og medicinalaktierne Novo Nordisk og Lundbeck tyngede med minusser på henholdsvis 8,5 og 4 kr. til kurserne 224 og 185.

Der ventes onsdag fokus på Radiometer og Thrane & Thrane, der begge offentliggør årsregnskab. Radiometer, der endnu ikke var handlet, lukkede tirsdag 1,5 kr. lavere i kurs 268,5, mens Thrane & Thrane var faldet 5 kr. til kurs 97.

2M Invest toppede listen over de relativt største kursfald med et minus på 2,2 kr. (18,6 pct.) til kurs 9,6. Ventureselskabet meddelte tirsdag, at forhandlingerne om den planlagte kapitaltilførsel trækker ud.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen