Berlingske Business

EU uenig om økonomiske topposter

EU uenig om økonomiske topposter - 1
Interessen samler sig om den spanske finansminister Rodrigo Rato.<br>Foto: Scanpix/Thierry Monasse

De store EU-lande presser på for både at besætte en ledig post i den Europæiske Centralbanks ledelse og at få den ledige stilling som chef for den Internationale Valutafond, IMF. Men det giver knas i forhold til de mindre lande.

BRUXELLES: Ifølge onde og sikkert også diplomatiske tunger er der kun tre beslutninger i EU, som man kan overlade til regeringscheferne på deres topmøder. Nemlig at finde frem til de endelige tal, de endelige tidspunkter og at sætte navne på udnævnelser til topposter.

Så alt tyder på, at beslutningen om at finde et nyt medlem af den Europæiske Centralbanks øverste ledelse - det såkaldte styrelsesråd - samt at udpege en europæisk kandidat til den ledige stilling som chef for den Internationale Valutafond, IMF, i Washington, vil ende på regeringschefernes bord på topmødet i Bruxelles om godt to uger. EUs økonomi- og finansministre gjorde på deres møde mandag og tirsdag i hvert fald kun et sporadisk forsøg på at løse personkabalen.

Stillingen som IMF-chef er blevet ledig, efter at den hidtidige chef Horst Köhler er trådt tilbage for at blive de borgerlige partiers kandidat til posten som ny tysk præsident, som det tyske parlament skal træffe beslutning om i juni.

IMF-posten besættes traditionelt med en europæer, og en række navne er allerede i omløb. Således har britisk presse spekuleret over, om den britiske finansminister Gordon Brown var interesseret, men britiske regeringskilder fastholder, at Brown vil blive i britisk politik i håb om at blive premierminister efter Tony Blair.

Spansk kandidat
Interessen samler sig derfor om den højt respekterede spanske finansminister Rodrigo Rato, der netop har tabt opgøret om formandsposten i det spanske konservative regeringsparti. Rato har da heller ikke afvist, at han er interesseret i IMF-posten.

Men dermed vil besættelsen af IMF-posten også blive blandet sammen med besættelsen af en ledig stilling i ECBs styrelsesråd, hvor spanieren Eugenio Domingo Solans træder tilbage den 1. Juni.

Ifølge ECBs tradition skulle den ledige post gå til et af de lande, der i øjeblikket ikke har noget medlem af styrelsesrådet - Belgien, Irland, Luxembourg og Portugal.

Men Spanien har også her fremsat en kandidat, Manuel Gonzalez-Paramo, der i øjeblikket sidder i en ledende post i den spanske centralbank.

Det sker for at markere Spaniens ønske som et stort land i hele tiden at have en person placeret i ECBs styrelsesråd, hvor der foruden den franske centralbankchef Jean-Claude Trichet også sidder repræsentanter fra Tyskland og Italien. De små euro-lande fastholder imidlertid, at der skal være ligelig rotation mellem medlemslandene, og at Spanien i hvert fald ikke kan besætte både IMF- og ECB-posten. Både Belgien og Irland har fremsat officielle kandidater til ECB-jobbet.

Den danske finansminister Thor Pedersen (V) ville i går ikke blande sig i debatten om styrkeforholdet i styrelsesrådet mellem store og små lande. Han mener, at det nuværende fordelings-system fungerer udmærket, og ser ingen risiko for, at de store lande vil sætte sig på ECBs magtfordeling.

»Det vil ikke blive afgørende for, havd de danske vælgere stemmer ved en ny euro-afstemning,« sagde han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen