Berlingske Business

EU-lande bremser væksten

Kun EU kan sikre Europas konkurrenceevne på globalt plan, mener de europæiske arbejdsgivere. EU-Kommissionens formand advarer mod, at forsvar for særinteresser i EUs medlemslande og i særlige erhvervssektorer bremser væksten i Europa.

BRUXELLES: Europæiske erhvervsledere skal ikke bare kritisere medlemslandene, Kommissionen eller Parlamentet for ikke at gøre nok for Europas erhvervsliv. De skal også selv turde gå i kødet på kortsigtede nationale interesser eller særinteresser inden for specifikke grene af erhvervslivet.

Sådan sagde EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso, da han i går talte til hundredvis af førende europæiske erhvervsledere, der var samlet til konferencen »Play to win« i Bruxelles.

Bag arrangementet - den såkaldte »konkurrenceevnedag« - står den europæiske arbejdsgiverorganisation UNICE, der repræsenterer mere end 20 mio. virksomheder i Europa.

Målsætning
»Jeg beder jer om at hjælp med at skære igennem kortsigtede sektor- eller nationale interesser og om at kæmpe for det større billede: Et dynamisk og konkurrencedygtigt kontinent er i enhver virksomheds interesser,« sagde Barroso.

Mens de europæiske arbejdsgiverorganisationer i sagens natur er mindre meddelsomme, når det gælder de sektorinteresser, de plejer, er de enige med kommissionsformanden i, at netop nationalt fodslæberi i høj grad blokerer for virkeliggørelsen af den såkaldte Lissabon-dagsorden.

»Derfor har UNICE i dag annonceret et initiativ, der skal sikre, at medlemsorganisationerne tager fat i de nationale beslutningstagere og fortæller præcis, hvor der skal tages fat. Hvis ikke nogen tager ejerskabet til dette projekt, rykker det ikke en meter,« siger Henrik Fallesen, der er leder af Dansk Industris repræsentationskontor i Bruxelles.

José Manuel Barroso roste dette initiativ, som ligger i tråd med EU-Kommissionens ønsker om at kunne lægge øget pres på EUs medlemslande for at tage Lissabon-processen mere alvorligt.

Karakterer
Fra mange sider - også blandt EU-kommissærerne - er der ønsker om at lave en decideret bench marking-procedure, der skal være med til at udstille de lande, der ikke gøre nok til at bidrage til EUs konkurrenceevne.

Men dette afviste EUs nye kommissær for det indre marked, tyskeren Günter Verheugen, så sent som i går i et interview med Financial Times.

På Kommissionens møde i går diskuterede man også, hvordan man får gjort hele arbejdet med Lissabon-processen mere folkeligt. Og de enkelte kommissærer, der naturligvis gerne vil give deres bidrag til kommissionsformand Barrosos mærkesag, havde sågar gjort hjemmearbejde i form af forslag til slogans, der kan gøre det store og komplicerede projekt mere folkeligt.

»Lissabon-processen er ikke kun erhvervslivets dagsorden. Det er hele Europas og dets borgeres dagsorden,« sagde Barroso i går, og han understregede samtidig, at bestræbelserne på at øge konkurrenceevnen ikke kun handler om at sænke offentlige udgifter og skattetryk, men også om at turde investere i vækst. Derfor gentog han sit ønske om, at medlemslandene ikke er for påholdende, når EU-budgettet for perioden 2006-2013 skal forhandles på plads til foråret.

»Af Lissabon-processen fremgår det, at offentlige investeringer i eksempelvis forskning og vækst kan være en vigtig faktor til at skabe øget vækst,« sagde Barroso, der understregede, at man »ikke kan få mere Europa for færre penge«. Europa skal satse på yderligere investeringer i forskning og vækst, hvis målsætningen om at holde konkurrenceevnen og dermed væksten på skinner skal opfyldes. Ellers vil det give alvorlige hovedbrud hos både virksomhederne og EU-regeringerne i takt med lønpresset fra bl.a. Asien. Foto: AFP

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen