Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

EU-Kommissionen vil høre borgerne om bilsalg

Der skal være mere konkurrence, så bilpriserne falder, og praktisk taget alle skal - i hvert fald i princippet - kunne handle med biler, om det så måtte være det lokale supermarked henne om hjørnet.

Berlingske Erhverv orienterer hver mandag om nye initiativer og forslag fra EU-systemet, som er af betydning for danske virksomheders dagligdag.

EU-Kommissionen har nu offentliggjort sin nye plan for, hvordan den forestiller sig en fremtidig struktur for bilsalget i hele EU. Der skal være mere konkurrence, så bilpriserne falder, og praktisk taget alle skal - i hvert fald i princippet - kunne handle med biler, om det så måtte være det lokale supermarked henne om hjørnet.

Kommissionen fremlagde sin plan i den forløbne uge - ledsaget af en indbydelse til EU-borgerne om at indsende kommentarer til planen, som kan læses på EUs hjemmeside: »http://europa.eu.int/comm/competition/carsector/« samt i EF-tidende (nr. C 67, den 16. marts). Kommentarer skal være indsendt senest en måned efter offentliggørelsen i EF-tidende. Kommissionens plan skal træde endeligt i kraft fra den 1. oktober 2002, når den nuværende forordning på området udløber.

Den nye plan indeholder i det væsentlige EUs helt åbenlyse hensigt at ville knække bilfabrikanternes stramme styring af detailsalget, som nærmest har fået monopolagtig karakter. Kommissionen vil »sætte forbrugerne tilbage i førersædet, så de kan frigøre sig fra bilbranchens spændetrøje«. Det betyder, at fabrikkernes fastlåste koncepter med specialværksteder, som »bondefanger« bilejerne, kommer under stærkt angreb. Men for danske bilejere må det nok tilføjes, at EUs nye distributionsplan ikke har noget at gøre med den danske stats høje bilafgifter.

Stålkrigen spidser til

»Vi kan ikke tillade, at en industri, som er vandret igennem helvede og højvande for at blive den mest konkurrencedygtige i verden, skal lide under konsekvenserne af illegale handlinger i USA.«

Det sagde EUs handelskommissær Pascal Lamy i sidste uge på et møde med repræsentanter fra stålbranchen og metalarbejderne i Bruxelles, hvor han og industrikommissær Erkki Liikanen lovede, at EU vil stå skulder ved skulder med branchen hele vejen igennem for at bekæmpe USAs ulovlige udspil på eksportmarkedet.

For to uger siden indførte USA en 30 pct. importtold på alle stålprodukter til USA. Formålet er at beskytte de svage stålproducenter i USA. Denne handling vil EU-kommissærerne indbringe for verdenshandelsorganisationen WTO som klart ulovlig.

Det er ikke en ordentlig måde at gøre det på, siger Lamy, der refererer til, at EU igennem 20 år har nedskåret branchen med 500.000 arbejdspladser og 67 mio. ton stålkapacitet for dermed at blive konkurrencedygtig på markedet. USA har stort set intet gjort for sin stålbranche.

Kommissionens formand, Romani Prodi, der selv som tidligere industrichef i Italien har fulgt USAs stålmarked hele vejen, er dybt skuffet over, at USA ikke gør det, der er det rigtige.

EU-ja til tonnageskat

EU-Kommissionen har godkendt den nye danske tonnageskatteordning for rederier. Ordningen betyder, at rederidrift må beregnes på grundlag af anvendt skibstonnage frem for den sædvanlige beregning med over-/underskud i virksomheden.

Danske rederivirksomheder vil kunne vælge tonnageskatteordningen i en periode på ti år, som kan forlænges et ubegrænset antal gange. Rederierne betaler således også skat efter en daglig fast sats beregnet ud fra deres samlede skibstonnage, og på denne måde reduceres skatteomkostningerne. Ordningen er frivillig for rederierne.

Gennem tonnageskatteordningen vil de danske myndigheder søge at hindre en nedgang i dansk søtransport, som ellers vil blive konsekvensen, hvis rederisektoren i Danmark ikke opnår skatteforhold, som sikrer dens internationale konkurrenceevne.

Aldersdiskrimination

Selvom EUs institutioner igennem 30 år har modtaget adskillige henstillinger om at ophøre med aldersdiskrimination i ansættelsespolitikken, lever diskriminationen videre i bedste velgående.

I praksis er det umuligt for en person over 45 år at blive ansat efter normal ansættelsesprocedure i EUs institutioner. For folk over 45 er det lettere, hvis vedkommende bliver politisk udpeget, f.eks. som kommissær eller topdirektør, i Bruxelles-slang kaldet »parachuting«.

Det har fået den europæiske ombudsmand, finnen Jacob Söderman til at nægte at underskrive en beslutning om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers fælles ansættelseskontor, medmindre den klausul i ansættelsespolitikken, som tillader aldersdiskrimination, bliver fjernet.

I et brev til præsidenterne for EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet skriver Söderman, at »Jeg kan ikke indvillige i at underskrive en beslutning, som ikke tydeliggør, at Kontoret ikke må diskriminere på de grundlag, alder inkluderet, som ikke er tilladt i EUs Charter om grundlæggende rettigheder«.

Igennem sin løbende lovgivning forbyder EU alle andre i Europa at praktisere diskrimination, men hjemme i EU-institutionerne gør EU det selv.

Ombudsmandens nægtelse er baseret på chartrets artikel 21, som forbyder diskrimination på baggrund af alder. Den blev i sin tid præsenteret med flotte politiske taler i kølvandet. Men ombudsmandens egne undersøgelser afslører, at internt i en række EU-institutioner lever en direkte negativ holdning til chartret.

Undersøgelserne viser imidlertid også, at nye institutioner som Den Europæiske Centralbank og Europol ikke anvender aldersbegrænsninger. »Måske skyldes dette, at de aldrig var en del af den gammeldags og traditionelle forvaltningskultur, som nu vægrer sig mod forandringer. Disse (nye) institutioner synes at have velfungerende forvaltninger, med motiverede ansatte,« siger Söderman.

Miljøadvarsel

Danmark er blandt de lande, som EU har advaret, fordi vi ikke har opdateret vores nationale lovgivning på miljøområdet i takt med den lovgivning, der vedtages i Bruxelles. Det drejer sig om områderne luftkvalitet og udstødningsgasser m.m.

Derfor tager EU nu retslige skridt mod totredjedele af medlemslandene, nemlig Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Østrig, Italien, Irland, Danmark og Finland. Direktiverne, eller dele deraf, som skal implementeres, drejer sig om: Forbrugerinformation om brændstoføkonomi og CO2-udstødning fra personbiler, kvalitetskrav for benzin og diesel, reduktion af svovlindholdet i flydende brændstoffer, begrænsning af flygtige organiske partikler fra brugen af organiske opløsningsmidler m.m., ozon-luftforurening, forebyggelse af luftforurening fra eksisterende forbrændingsanstalter samt fra nye, kommunale forbrændingsanstalter.

Folketinget har implementeret visse af direktiverne, men justeringen af de danske regler er ikke fuldendt. Fristen for implementering er udløbet for over et år siden.

Island bejler til EU

En meningsmåling i Island, foretaget af det islandske dagblad Morgunbladid, har givet det overraskende resultat, at 68 pct. af islændingene støtter tanken om, at landet skal være medlem af EU. Også fra politisk hold i Island ser det ud til, at den tidligere modstand mod EU-medlemskab - som overvejende skyldtes ønsket om at bevare egen suverænitet på fiskeriområdet - er ved at smuldre.

Island er medlem af EØS, det europæiske økonomiske samarbejde, der omfatter landene Norge, Island og Liechtenstein, som herigennem er knyttet til det meste af EUs indre marked og erhvervspolitik. Men politisk har de tre lande ingen som helst indflydelse på EU. Det finder flere og flere politikere i Island for uholdbart i længden.

EØS-aftalen har f.eks. betydet, at Island har implementeret op mod 4.000 EU-direktiver og andre af EUs lovtekster i islandsk lovgivning uden at have haft indflydelse på deres forudgående beslutningsproces. Samtidig synes EU at bremse for en genforhandling af EØS-aftalen, formentlig fordi EU - efter optagelsen af en række nye EU-lande - vil indbyde de lande, der ikke optages i EU i denne omgang, f.eks. Rusland, Albanien, Moldavien og måske lande fra eks-Jugoslavien, til at deltage i EØS. Derfor ventes det, at EØS bliver en anden ramme for samarbejdet med EU end den, Island kender i dag.

Cadmium bliver forbudt

EU-Kommissionen har foreslået at forbyde brugen af cadmiumbatterier i elektriske køretøjer fra og med udgangen af 2005. Cadmium kan forårsage alvorlige skader på menneskers helbred og i miljøet, og i øvrigt eksisterer der allerede alternative batterityper på markedet. Det såkaldte »End-of-life«-direktiv for biler, som Kommissionen vedtog i 2000 indeholder et generelt forbud mod brugen af tungmetaller samtidig med, at bly, kviksølv, cadmium og hexavalent krom vil blive forbudt fra og med den 1. juli 2003 eller i det mindste begrænset. Direktivet accepterer at nøjes med en begrænsning i brugen af stofferne, hvis alternativer ikke findes. Men det gør det for cadmium, og derfor anbefaler Kommissionen, at det fjernes i alle elektriske biler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen