Berlingske Business

EU-Kommissionen støtter fiskeri-reform

EU-Kommissionen oplyste tirsdag, at den støtter den omfattende reform af fiskeripolitikken, der skal redde Europas fiskebestand. Reformen kommer dog til at ramme unionens erhvervsfiskere hårdt. Mindst 28.000 mister deres arbejde. Baggrund: Ballade om fiskeri låser EU-udspil

Allerede efter et forberedende møde mandag stod det klart, at kun 4 af de 20 kommissærer ville stemme imod reformen, der følger blandt andre den danske regerings ønsker, selvom det undervejs i forløbet er lykkedes for Spanien at slippe af med den danske generaldirektør for fiskeripolitik, Steffen Smidt.

Biologer og miljøorganisationer har de seneste måneder advaret om, at selvom systemet med fiskekvoter har eksisteret i snart 20 år, så bliver antallet af fisk ved med at dale. Kommissionen mener, at fiskeriflåden i EU er 40 procent for stor og skal beskæres kraftigt, inden havet fuldstændig er støvsuget for fisk. Visse arter er blevet reduceret med 90 procent de seneste 30 år. Alene i Nordsøen er halvdelen af fiskearterne under den grænse, hvor biologerne mener, at arterne er truede.

Franz Fischler, EU's landbrugs- og fiskerikommissær, oplyste tirsdag, at fiskeriflåden i EU skal reduceres med 8,5 procent. Fischler vil også introducere mere kontrol og overvågning med fiskeriet. Vigtigst er dog, at EU ønsker statsstøtten til byggeri af nye fiskebåde afskaffet.

Ifølge reformforslaget skal 271 mio. euro (2 mia. kroner) tages fra at støtte til bygningen af nye fartøjer og i stedet anvendes til at afbøde de sociale konsekvenser for fiskerne.

Spanien er EU's største fiskerination med 65.000 fiskere og har en fiskeriflåde med mange store skibe. Landet modtager halvdelen af den samlede støtte til byggeri af nye fartøjer. Steffen Smidt er i Spanien blevet fremstillet som et magtmenneske, der misbruger sin position til at berige de nordeuropæiske fiskere på bekostning af tusindvis af arbejdspladser i Sydeuropa. Det fik sidste måned den spanske ministerpræsident, Jose-Maria Aznar, til at gribe telefonen og ringe kommissionens formand Romano Prodi op beklage sig over forslaget til reformen. Kort efter blev Smidt forflyttet.

Spanien er bl. a. utilfreds med, at spanske fiskere ikke får lov til at fiske i nordeuropæiske farvande, og at kvoterne for industrifisk ikke reduceres væsentligt, hvilket kommer danske fiskere til gode. Kommissionens flertal vil dog først åbne for det frie fiskeri i EU, når statsstøtten til nye både er afviklet og fiskeflådens størrelse harmonerer med antallet af fisk.

EU Observer skriver tirsdag, at forslaget om at nedsætte et parlamentarisk undersøgelsesudvalg, der skal efterforske, om EU-kommissionen ulovligt bøjede sig for politisk pres ved fyringen af Steffen Smidt, nu også har fået støtte fra EU's ombudsmand.

Også Irland er imod forslaget. Irerne har bl.a . ligget i strid med EU om byggeriet af en ny supertrawler. Den 144 meter lange trawler "Dawn" har stadig forbud mod at fiske i europæisk farvand.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen