Berlingske Business

EU-gevinst efter tilpasset Tyrkiet

EU-gevinst efter tilpasset Tyrkiet - 1

Hverken de økonomiske fordele eller ulemper af et tyrkisk EU-medlemskab er formentlig så store, som tilhængere og modstandere gør dem til. Men fordelene er der, og ulemperne kan håndteres. Grafik: Markedsfokus på Tyrkiet

Som i så mange andre af livets forhold er der bemærkelsesværdig forskel på, hvad befolkningen og erhvervslivet mener om EUs planer om at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Men Europas befolkninger har dystre visioner om europæiske skattemilliarder, der flyder ind i Tyrkiet, mens næsten lige så mange tyrkiske immigranter flyder den anden vej, ser Europas erhvervsliv i større eller mindre grad Tyrkiet som Guds - eller måske snarere Allahs - gave til EU.

»Det er et kæmpemarked i god vækst med masser af forbrugere,« sammenfatter afsætningspolitisk chef Henriette Søltoft fra Dansk Industri erhvervslivets begejstring.

Begge forestillinger er overdrevne, selv om erhvervslivet formentlig har mere ret end befolkningen. Med et bruttonationalprodukt kun lidt større end Danmarks og med en købekraft pr. indbygger på kun lidt over en femtedel af danskernes er Tyrkiet ikke løsningen på alle EUs lavvækstproblemer. Omvendt behøver Tyrkiets eventuelle optagelse i EU heller ikke at være en økonomisk og arbejdsmarkedspolitisk katastrofe.

»For alle de hårde politikområders (f.eks. økonomi, red.) vedkommende findes der instrumenter til at tage vare på problemerne ved Tyrkiets optagelse,« siger Steffen Smidt, der før var en af Danmarks højst placerede embedsmænd i EU-Kommissionen med ansvar for udvidelsesforhandlingerne med østlandene, men nu forsker på Copenhagen Business School.

Han minder om, at det er et reformeret Tyrkiet, der tidligst om ti år skal optages i et reformeret EU.

»Så snart EU beslutter at indlede optagelsesforhandlinger, vil det have en klar politisk og økonomisk effekt i Tyrkiet og skabe ro om reformerne. Det så vi også under forhandlingerne med de østeuropæiske lande. Det vil være en forløsning for landet.«

Forandring
Netop det faktum, at der er tale om en fremtidig optagelse af et forandret Tyrkiet i et forandret EU er afgørende for tilhængerne. I dag er Tyrkiet kort sagt for fattigt, for uavanceret og for bureaukratisk, mens EU er for oppustet og for dyrt. Eller som EU-Kommissionen sagde i sin anbefaling af optagelsesforhandlingne til Ministerrådet: »Hvis tiltrædelsen forvaltes vel, vil den byde på store muligheder for begge parter (... ). EU vil udvikle sig i den tid, og Tyrkiet vil skulle forandre sig endnu mere radikalt.«

Et økonomisk snapshot af Tyrkiet imponerer ikke nødvendigvis. Selv om landet har lige så stor befolkning som Tyskland, udgør dets andel af det nuværende EUs samlede bruttonationalprodukt (BNP) kun 1,9 procent. BNP pr. indbygger er kun 4.100 dollar, mens arbejdsløsheden er over ti procent, og en tredjedel af dem, der rent faktisk arbejder, gør det i et generelt forældet landbrug. En absurd stor del af Tyrkiets økonomi er sort, mens bureaukratiet er enormt og ineffektivt.

Men det er kun den ene halvdel af Tyrkiets økonomiske virkelighed, der i øvrigt ikke er værre end eksempelvis Rumæniens og Bulgariens, der formentlig kommer ind i EU i 2007. Primært takket være en vellykket politisk og ikke mindst økonomisk reformproces er Tyrkiets vækst eksploderet og lander på over ti procent i år - vækstrater, man ellers skal hele vejen til Kina for at finde.

I betragtning af, hvad udsigten til EU-medlemskab gjorde ved tidligere tilbagestående lande som Spanien og Irland, hvad kan det så ikke ende med på et potentielt kæmpemarked som det tyrkiske, synes industrifolk som Henriette Søltoft at mene: »Der er problemer i Tyrkiet, men jeg tror, at man skal vende den positivt: Med indledelse af forhandlinger skaber man et enormt drive for forandringer. Vi vil stå i en helt anden situation, når medlemskabet eventuelt nærmer sig.«

Mulig redning
Paradoksalt nok kan de europæiske befolkningers frygt for en tyrkisk arbejdstagerinvasion faktisk vise sig at blive Europas redning. Et stadig mere gråhåret Europa står om 10-20 år over for en katastrofal mangel på arbejdskraft. Tyrkiets befolkning er markant yngre end det europæiske gennemsnit, og som en iagttager udtrykker det: »Det kan være, at vi tigger dem om at komme til den tid.«

Hvis vi ikke gør, er der også råd for det, siger Steffen Smidt. Han peger på, at det er muligt at lave alle mulige permanente og ikke permanente ordninger, der kan afbøde de negative økonomiske effekter af Tyrkiets optagelse - en begrænsning af de tyrkiske arbejdstageres bevægelsesfrihed inden for EU for eksempel.

Den slags mekanismer blev også anvendt over for de nye østlande, der eksempelvis kun i gradvist tempo får adgang til EUs landbrugsstøtte, der så i øvrigt formentlig på sigt bliver reduceret betydeligt for alle EU-lande.

Og det bringer os til anden halvdel af ligningen: Nødvendige reformer af EU. For ligesom udsigten til EU-medlemskab - hvis EU ellers vælger at lukke Tyrkiet ind efter at optagelsesforhandlingerne er afsluttet - lægger pres på reformtempoet i Tyrkiet, lægger Tyrkiets eventuelle optagelse også pres på reformprocessen i EU. EUs landbrugs- og strukturfondspolitik lægger i dag beslag på 85 procent af EUs samlede budget og er i forvejen efter manges mening vanvittigt og komplet uholdbart allerede i dag.

Dilemma
Hvis Tyrkiet fik adgang, ville disse politikker køre helt i grøften - derfor er der ingen vej udenom for EU at gøre, hvad man gerne vil, men har så svært ved. Men uanset reformer er det svært at forestille sig, at Tyrkiet ikke ville få rig adgang til EU-midler på bekostning af andre medlemmer.

Meget kan gå galt: Kan EU blive enige om reformer, kan tyrkerne få deres reformer gennemført, og kan EU til sin tid overhovedet sige nej til Tyrkiet uanset tingenes tilstand?

Legitime bekymringer. Men eksperterne er for det meste enige om, at modstandere af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør hente deres argumenter i den politiske og ikke i den økonomiske lejr.

»Tyrkiet vil have en betydelig indvirkning på unionen,« skriver Kirsty Huges fra tænketanken Friends of Europe. »Men disse indvirkninger kan håndteres, som de har kunnet det ved tidligere udvidelser.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen