Berlingske Business
17:16

Et klassisk forbillede

Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen må være en af landets mest kårede personer. Hun er blevet kåret som den mest troværdige dansker og som Årets kvindelige leder. Hun er også flere gange blevet kåret som årets leder på trods af, at hendes ledelsesstil betegnes som konservativ mere end innovativ.

»Nydelig« og »pæn uden at være prangende« er ord, som ofte dukker op, når Bodil Nyboe Andersen skal karakteriseres for andet end sin ubestridte faglige kompetence. Sandt er det, at hun har et pletfrit ydre og kan som få forlade en overophedet teatersal efter tæppefald uden så meget som en fold på nederdelen.

Det er dog påfaldende, at ingen af hendes mandlige kolleger på samme niveau er kendt for hverken vild eller outreret påklædning, uden at nydelighed er det første ord, som bliver anvendt om dem; men måske hænger det sammen med, at Bodil Nyboe Andersen bag de lidt gammeldags briller og det opsatte hår kunne se langt mere opsigtsvækkende ud, end hun har valgt at gøre.

Bodil Nyboe Andersen omtales a også som et tilbageholdende menneske - sådan et som der altid opstår myter omkring. En af dem går på, at den eneste gang, hendes far, tidligere minister og professor, dr.oecon. Poul Nyboe Andersens politeksamen blev overgået, var, da hun blev cand.polit. i 1966. Det er dog ikke rigtigt. Hun fik den næsthøjeste eksamen, tre et halvt point efter faderen.

Bodil Nyboe Andersen blev medlem af direktionen i Nationalbanken i 1990 og dens øverste chef i 1995, rygtevis i konkurrence med mere buldrende karakterer som Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft og Henning Christophersen. I diskret ophøjethed har hun passet på landets penge fra den klassiske, næsten tidløse Arne Jacobsen-bygning med udsigt til den langt mere timelige gamle børsbygning og Christansborg, i henholdsvis hollandsk renæssance og for Christiansborgs vedkommende i en sammenrend af stilarter, da slottet alligevel brænder ned med jævne mellemrum.

Man kan næsten se det for sig; regeringer falder og nye dannes, kurserne kurer op og ned, men kronen ligger fast bag Nationalbankens blanke facade. Når kronen er kommet under pres, har våbnene været klassiske. Først salg af udenlandsk valuta for at holde kursen oppe. Og er det ikke nok, bliver renten sat op, så det bliver dyrere at spekulere mod kronen. Hver gang har det vist sig at være en veldoseret medicin, for kronekursen rettede sig hurtigt.

Sådan skal det også være efter Bodil Nyboe Andersens mening. I hendes tolv år i direktionen i Nationalbanken har hun ikke veget en millimeter fra den fastkurspolitik, som landet har ført i de sidste tyve år. Bodil Nyboe Andersen fastholder som få, at der er vandtætte skotter mellem politik og rentepolitik. Det vakte derfor opsigt, da hun offentligt erklærede, at hun helst så, at vi kom ind i det europæiske valutasamarbejde. Samtidig understregede hun forud for folkeafstemningen om dansk tilslutning, at det var ikke verdens undergang, hvis det blev et nej, kun at det var bedre at være med end udenfor .

I en troværdighedsundersøgelse for godt tre år tid siden blev hun kåret som den mest troværdige dansker, mens Dronningen måtte nøjes med en andenplads.

Efter at Bodil Nyboe Andersen kom til Nationalbanken i 1990 gik der ikke lang tid, før man talte om, at nu havde hendes legendariske forgænger Erik Hoffmeyer fundet sin afløser. Fem år senere udnævnte daværende økonomiminister Marianne Jelved (R) hende da også til formand for direktionen, og de kom til at arbejde tæt sammen . Jelved har tidligere beskriver hende som et både retsindigt og kompetent menneske.

Bodil Nyboe Andersen har to sønner, der er henholdsvis operachef og balletdanser.



sbh@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen