Berlingske Business

Erhvervslivet vil sikre sig fordele via dominans

Problemet med tunge fusioner som Arla-Campina og DONG-Elsam er især styring og ejerindflydelse.

FUSIONSFEBEREN ER TYDELIG i erhvervslivet for tiden. Arla-Campina og DONG-Elsam er de to nyeste alliancer i den tunge liga af virksomheder. Erhvervslivet prøver at sikre sig fordele via størrelse og dominans for at forbedre indtjening og værdi. For DONG drejer det sig om at gøre sig mere attraktiv før den kommende børsnotering, og man klarer behændigt udvandingen af ejerforholdet ved Elsam-transaktionen ved at opbygge et lag til i pyramiden. Ellers ville Staten jo ikke kunne sælge nogle aktier overhovedet, og det er formålet med disse indledende øvelser.

Problemet med fusioner er især to forhold, nemlig styring og ejerindflydelse. Den nye og langt større koncern kan være vanskeligere at styre og overskue.

I praksis betyder det, at den daglige ledelse får styrket sin magtposition over for bestyrelsen og de egentlige ejere. Den interne bureaukratisering vokser - selv om enhver direktør nægter et sådant fænomens eksistens i sin virksomhed. Moderne IT systemer kan hjælpe til at bevare overskueligheden, men med hånden på hjertet er der næppe mange koncerndirektører som har »hands on« og kender dagligdagens arbejdsopgaver og livet i virksomheden helt i detaljer. Alene fænomenet med General Managers, som tror de kan styre selskaber i alle brancher, er udtryk for denne form for afstand. Den er decideret farlig ved fusioner i tilfælde, hvor de involverede virksomheder er i en slags krisetilstand. DET ANDET ASPEKT med vanskelighed er ejerkontrollen. DONG viser tydeligt, hvordan man søger på én gang at fusionere og fastholde Statens indflydelse, således at der er plads til at sælge aktier og få penge i statskassen.

I takt med at virksomhederne vokser i kapitalmæssig styrke og markedsmæssig dominans bliver de enkelte og oprindelige ejeres indflydelse naturligvis reduceret. Tilfældet Nordea er interessant, idet spillet her stort set er ført til ende. Her står Nordea Danmark Fonden nu med kun 3,6 pct. af aktierne. Et fald fra 100 pct. som følge af udvanding ved fusioner fra udgangspunktet med den oprindelige Sparekassen SDS.

Hvis en ejer ikke ønsker at opretholde og forvalte et aktivt ejerskab, er det legitimt. Tilsvarende hvis man må fusionere af nød for at redde stumperne. Men hvis man udvandes ned til en stilling uden indflydelse i en større koncerndannelse, ville det nok være klogere at sælge alle aktierne og i stedet satse på at forvalte kapitalen til fordel for de ideelle formål frem for at stå last og brast med et barn, der er flyttet hjemmefra. Her er den daglige ledelse til gengæld altid interesseret i at bevare sådanne medgørlige ejermæssige basispunkter, idet ledelsen i reglen kan styre disse i den ønskede retning. FOR ANDELSHAVERNE ER situationen nærmest grotesk, idet andelstanken er forsvundet i takt med den størrelsesmæssige udvikling. Indflydelsen for en mælkeproducent er lige så stor i Arla som stemmeretten til kommunevalget. Rene linier ville være at foretrække, således at Arla blev et Aktieselskab, der købte råvarer uden sammenblanding med et nu meningsløst ejerskabsforhold. Danisco kan godt samarbejde med roeavlerne om sukkerproduktionen, og denne struktur er nok mere holdbar end det konfliktreducerende andelskoncept. Almagten på markedet indebærer afmagt for ejerne. Ledelsen styrkes, mens avlerne vil føle sig tvunget til at fortsætte ad den samme vej som hidtil mod stordrift. Den der rider på en tiger kan ikke springe af.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen