Berlingske Business
17:42

Erhvervslivet mangler ledere

Velkvalificerede topledere er en mangelvare herhjemme, vi uddanner masser af specialister, men ikke nok ledere. Det store potentiale af ledere i dansk erhvervsliv skal uddannes. Der skal være mere fokus på karriereveje, og hvem det er, der skal lede. Og for at det skal lykkes, skal jorden gødes - ordentligt.

Dansk erhvervsliv befinder sig i et ledelsesmæssigt tomrum, hvor velkvalificerede topchefer er en udbredt mangelvare. Vi er havnet i denne situation, fordi vi i løbet af de sidste årtier har koncentreret os om at uddanne specialister, hvad enten dette er faglærte, ingeniører, eller økonomer.

Alle har de færdigheder på hvert deres specielle fagområde, men den ledelsesmæssige dimension mangler. En sådan dimension kan og skal ikke indlæres på grunduddannelserne, men bør opøves og oplæres via konkrete erfaringer og træning. Dette er i mange tilfælde udeladt. For få virksomheder har i virkeligheden defineret hvilke krav, de bør stille til lederpotentialet med det resultat, at forfremmelser og udnævnelser af ledere alt for ofte alene begrundes i faglige kvalifikationer. Desværre er sandheden ofte, at de dygtigste ledere ikke nødvendigvis er de mest fagligt orienterede, men derimod de mennesker der evner at være personligt nærværende og med væsentligt overblik ser helheden og herigennem skaber sammenhæng i en organisation. Hvilken betydning har dette så for manglen på topchefer?

Danske virksomheder skal bryde vanetænkningen og gøre op med flere eksisterende myter undervejs, hvis udviklingen skal vendes. Manglende tid og økonomiske midler er de hyppigste argumenter for, hvorfor der ikke uddannes og trænes nok lederpotentiale. For slet ikke at tale om de organisationer, der ikke ønsker at udvikle deres medarbejdere, for så søger de jo blot andre græsgange! Samtidig hersker der en udbredt misforståelse af, at talentet for ledelse er en medfødt gave - intet kan være mere usandt. Ledelse kan i visse tilfælde falde nogle personer mere naturligt end andre, men har vi i dansk erhvervsliv råd til at vente på tilfældet?

Sandheden er, at der blandt de dygtigste danske organisationer opereres med mentorordninger, assessment centre, ledelsesmålinger, coaching, systematisk ledertræning, netværk mv. Disse skal nok imødekomme behovet for kvalificerede ledere, hvis de ikke ligefrem ønsker nyt blod, og gør de det, skal de nok få det, for der er rift om at arbejde i organisationer, der med udgangspunkt i menneskelige værdier tager den enkeltes faglige og personlige udvikling alvorligt. Kun derved er der udsigt til at holde medarbejdernes markedsværdi ved lige.Vi kan her tage ved lære af store, multinationale virksomheder, som i udstrakt grad arbejder med en bevidst talentudvikling, der skal sikre den fremtidige ekspansion. De tænker proaktivt og langsigtet, hvilket vi desværre ikke har været gode nok til i Danmark. Danske virksomheder bør erkende, at ledertræning er mere end blot undervisning i virksomhedernes værdigrundlag.

Der er behov for professionel ledertræning og øget erfaringsudveksling med virksomhedseksterne eksperter på området. Der skal udvikles og trænes et så stort potentiale, at der er nok at tage af. Derfor bør vi i større udstrækning afdække medarbejdernes kompetencer via en struktureret dialog, så lederpotentialet tidligt identificeres og gennemgår et målrettet udviklingsforløb.

Ofte ses det at den dygtige specialist bliver udnævnt til leder og ikke lykkes i jobbet. Det skræmmer ofte andre kandidater væk. Mange specialister ønsker i bund og grund ikke lederjobbet, men gerne prestigen, der følger med. Heldigvis er der organisationer, der arbejder med de tre karriereveje: lederen, specialisten og projektlederen og derigennem får løst deres ledelsesudfordringer.

Dette skaber rum for lederen til at være nærværende og beskæftige sig med de menneskelige værdier, mens specialisten kan fokusere kræfterne på de faglige udfordringer. Projektlederen trækker så trådene mellem de to grupper. Men her skal virksomheden have en vis størrelse, og det kniber i Danmark. De, der bevidst arbejder med at uddanne og træne deres ledere og er opmærksomme på forskellige karriereveje, fostrer lettere topchefer. De, der ikke gør det, må ud på markedet og købe. Og hvorfor er det så svært i øjeblikket?

Vi har ikke nok topchefer i Danmark, der mestrer kunsten at lede andre mennesker. Et andet væsentligt argument er det paragedimeskifte, som er fremvokset i og uden for organisationerne inden for de sidste ti år. Medarbejderne er blevet mere selvstændige. Nye generationer af velfunderede medarbejdere med højere uddannelser, små årgange, generationsforskelle, IT og e-mail kulturen, internationalisering og vidensamfundet stiller nye krav til den stil, en leder bør praktisere end for blot ti år siden.

Der er behov for differentieret ledelse, evnen til at udvise nærhed, at kunne gå i dialog, at være med til at skabe og promovere forandring og være sikker i sin målfastsættelse - i forhold til medarbejdere og kunder såvel som ejere. Denne kunst er en mangelvare, hvilket besværliggør fødslen af kommende topchefer. Det kan lade sig gøre at udvikle de yngre lederaspiranter, men det kræver, at nuværende topchefer går forrest og udviser en autentisk interesse i at fremdyrke talenter på alle niveauer i organisationen - jorden skal gødes for de unge, og de skal have hjælp og opbakning til at spire. De første frø plantes ved at diskutere langt mere ledelse i såvel private som offentlige virksomheder. Og det er langt fra for sent.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med diskette til:

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K,

eller som email til erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen