Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Er Forårspakken nødvendig?

Teknisk set vil Forårspakken nok vise sig overflødig, med de mål regeringen har. Det havde været bedre, hvis regeringen havde meldt ud med en ren borgerlig pakke - nedsættelse af trækprocent og en afdæmpning af de offentlige udgifter.

Nationalbankens kommentar til regeringens forårspakke er kortfattet og holdt i den teknisk-neutrale tone, som den veldædige institution har tradition for. Man siger gerne sandheden, sådan som man ser den, men man er på ingen måde ude på at provokere.

Det er ikke Nationalbankens opfattelse, at der er noget aktuelt behov for at give den danske konjunkturudvikling en spand kul. Stigningen i ledigheden er begrænset og en naturlig reaktion på, at den internationale økonomi, hvortil danske virksomheder afsætter en væsentlig del af deres produktion, har ligget på et lavere aktivitetsniveau de sidste par år. Men tendensen peger opad, og inden for de kommende 12 måneder må opgangstendensen forventes at være slået endeligt igennem.LILLE DOLLAR: Teknisk set vil pakken derfor nok vise sig overflødig, hvis det er en afbalanceret vækststimulerende effekt, der er dens hovedformål. Ledigheden er ganske vist stigende, men årsagen er næppe en for stram finanspolitik. Det er eksportvirksomhederne, der aktuelt har problemer. Meget betegnende for situationen er det især salget til dollarområdet, der i disse tider går tilbage. Og det bør ikke forundre. Kursen på amerikanske dollar lå fredag på lige godt seks kr., et fald på ca. 20 pct. i løbet af det seneste år. Og den situation bliver nok hverken værre eller bedre med finanspolitiske tiltag.

At hælde yderligere subsidier ud over byggesektoren er i hvert fald næppe den rette medicin. Ganske vist er der kun tale om en fremskyndelse af allerede vedtagne subsidier, men det gør ikke tiltaget mere effektivt. Hvis byggesektoren har problemer, bliver de ikke løst med flere statspenge. Der er tværtimod behov for »mere marked, mindre stat«, så dette hjørne af samfundsøkonomien kan komme til at fungere uden restriktioner.

Når pakken er slået fuldt igennem, kan det sagtens vise sig, at den blot bidrager til en begyndende overophedning af samfundsøkonomien. Sidst dette skete, fik vi en »pinsepakke«, der trak den anden vej. Og det kan derfor meget vel ske igen, at denne finanspolitiske aktivisme resulterer i en »stop-go« politik, som ikke fremmer erhvervslivets strukturudvikling.

»Forårspakkens« skattedel er derimod et fornuftigt strukturpolitisk tiltag, der kan medvirke til at gøre det danske samfund mere konkurrencedygtigt.

Indkomstskattetrykket er stadig blandt de højeste her i verden og bør løbende sænkes. Men det kan kun varigt ske, hvis de offentlige udgifter vokser noget langsommere end produktionstilvæksten i hele samfundet. Det har der ikke været et ord om i forbindelse med pakken.GEARSKIFTE: I Nationalbankens kommentar er der en slet skjult henvisning til, at det kan blive fornødent at stramme til igen, når vi atter er inde i en højkonjunktur. Der er efterhånden stillet os så mange skattenedsættelser i udsigt, at det statsfinansielle »Sandhedens Øjeblik« - når underskuddet melder sig - kan forudses med rimelig sandsynlighed inden for de kommende 12 måneder. Der er derfor behov for at være forberedt på, at finanspolitikken atter skal skifte gear - i retning af større besparelser - inden for en overskuelig fremtid.

Pakken har uden tvivl fået den form, den har, for at komme den socialdemokratiske agitation mod regeringens arbejdsløshedsskabende politik i forkøbet. Den ligner jo mistænkeligt de stimuleringspakker, som socialdemokratiske regeringer diskede op med i 1970erne. De var ikke meget bevendt. Det havde været bedre, hvis regeringen havde meldt ud med en ren borgerlig pakke - nedsættelse af trækprocent og en afdæmpning af de offentlige udgifter.

Det ville have gjort såvel Nationalbanken som skatteyderne mere tilfredse på længere sigt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen