Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Er det revisorernes skyld?

Erhvervskronikken · De mange erhvervs- og finansskandaler i årets løb har svækket tilliden til erhvervslivet, herunder også revisorerne, selv om de langt fra altid har haft ansvar for de finansielle ulykker. Det vil være positivt, hvis den aktuelle debat fører til større forståelse for behovet for førsteklasses og uafhængig revision, også som led i corporate governance.

Foråret og sommeren har været præget af faldende børskurser og fokus på virksomhedsskandaler og -nedbrud.

USA har ført an. Enron/Andersen og WorldCom har ryddet forsider og haft konsekvenser, som næppe nogen havde troet mulige. Også europæiske virksomheder som Vivendi har været i søgelyset. De europæiske sager har haft en anden karakter og ikke haft nær samme omfang og konsekvenser som de amerikanske. Fire års børshimmelflugt er elimineret. Værdier svarende til syv-otte milliarder dollar i forhold til højdepunktet i 2000 er væk.

Tilliden til »systemet«, til selskaberne, til virksomhedsledelser, til banker, til analytikere, til ratingbureauer samt til revisorer er svækket.

Offentligheden og medierne har svært ved at skelne mellem, hvad der er ledelsens ansvar, og hvad en revisor kan og skal. I flæng bruges vendinger som »regnskabsskandaler«, »finansskandaler« og »revisionsskandaler« m.v.

Revisor skal naturligvis »stå på mål«, hvor der er et revisoransvar. Men revisor skal ikke stå på mål for ledelsessvigt, overdreven risikotagning og/eller ledelsers manglende troværdighed, svindel m.v.

Det er ikke (eller i hvert tilfælde ikke primært eller alene) revisorernes skyld, at børserne nu er på 1998 niveau, og at investorerne og offentligheden har mistet tilliden til det finansielle system. Primært har ledelserne svigtet, sekundært banker, analytikere, ratingfirmaer m.v. og så måske også revisorerne. Det er dog et faktum, at mere end 99 procent af de regnskaber, der påtegnes af revisor, slet ikke giver anledning til problemer og hver eneste dag verden over anvendes som solidt grundlag for samhandel, kreditgivning, investeringer, aktiehandel m.v.

Politiske paradenumre

USA's præsident, George W. Bush, er kommet med en række initiativer, der føreløbig er udmøntet i den såkaldte Sarbanes-Oxley Act. Mere lovgivning m.v. vil følge senere. Sarbanes-Oxley Act er på grund af det politiske pres hastet igennem, hvilket den bærer præg af. Visse af punkterne er mere paradenumre med et populistisk udgangspunkt end realiteter i relation til at reducere antallet af fremtidige skandaler.

I EU-regi følges udviklingen tæt, og der er for flere år siden igangsat en proces med henblik på at sikre tilliden til finansmarkederne. EU har egne holdninger og opfattelser. EU ønsker europæiske løsninger baseret på de konkrete forhold i Europa og ikke blot at annektere nye amerikanske krav baseret på amerikanske skandaler og hastigt gennemført lovgivning.

Selv om baggrunden kunne ønskes anderledes er det glædeligt, at der er kommet et øget fokus på revision og regnskabsvæsen i medierne, blandt politikere, hos investorer og i ledelserne. Næppe tidligere har regnskabsaflæggelse og revision trukket så mange overskrifter som nu.

Fokus på revision

Forhåbentlig afstedkommer den nuværende situation, at man også i Danmark blandt investorer og i virksomhedsledelserne (bestyrelse og direktion m.v.) mere seriøst diskuterer, hvad det er, revisor skal revidere og kontrollere som led i sin revision og vilkårene herfor.

Påfaldende er det, at den danske Corporate Governance debat stort set ikke har omfattet revisor og revision. Omhyggelig uafhængig revision er og bliver et nødvendigt led i god Corporate Governance.

Det er endvidere påfaldende, at tanken om at etablere Audit Committees eller lignende bestående af »non-executive directors«, hvis hovedopgave er at sikre valg af et førsteklasses revisionsfirma, at revisor får den nødvendige tid og dermed honorar til at udføre sit arbejde på alle væsentlige og risikofyldte områder, herunder med anvendelse af de nødvendige specialister hertil, har vundet så lidt gehør i Danmark.

I lang tid har fokus i Danmark hovedsagelig været på at reducere revisionshonoraret og dermed tidsanvendelsen, bl.a. ved udbudsrunder (eller trusler herom). Dette uanset at internationaliseringen, hastigheden og kompleksiteten samt regnskabs- og revisionskravene væsentligt er øget, samtidig med at vægten på kontrol og personadskillelse i virksomhederne reduceres i effektiviseringens navn.

Der har i flere virksomheder været en tendens til at sige, at man ikke behøver så meget uafhængig revision, fordi man selv har dygtige revisoruddannede personer ansat samt controllere og/eller måske endog interne revisorer. Synspunktet er kun et stykke af vejen validt. Problemet er, at disse personer og instanser pr. definition ikke er uafhængige, at de har et andet fokus end revisor, og at de hyppigt over tiden integreres i virksomhederne til løsning af opgaver, og dermed bliver en del af det system, de skal kontrollere.

Det er at håbe, at virksomhederne baseret på den seneste tids hændelser vil efterspørge mere omfattende og dybtgående uafhængig kontrol fra revisor end hidtil.

Men tiden er også inde til, at vi som revisorer endnu engang forsøger at få fortalt omverdenen og medierne, hvad en revisor er, hvad en revisor kan og skal samt de vilkår, revisor har, for udførelsen af arbejdet. Endelig må vi som revisorer rettidigt stå op for vore synspunkter og give meddelelse, når det er påkrævet.

Vi kan, uanset de mange velmenende initiativer, der tages i USA og i EU, næppe undgå nedbrud og skandaler i fremtiden. Men vi kan, hvis der er en stærk Corporate Governance i virksomhederne og vilkårene herfor i øvrigt er til stede, ved godt, omhyggeligt og solidt arbejde og ved som revisorer at sige fra og sige til, når det er påkrævet, medvirke til, at tilliden til revisor som offentlighedens uafhængige tillidsrepræsentant styrkes.

Man kan måske endda tillade sig at være så optimistisk, at man i fremtiden med sikkerhed kan sige: »Det er ikke revisorernes skyld!«.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5000 anslag.

Send gerne print

med diskette til

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K

Eller som e-mail til

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen