Berlingske Business

Engelsk konkurrent på krigsstien mod navision

En engelsk konkurrent til Navision rejser netop nu Europa tyndt i kamp mod fusionen mellem Navision og Microsoft. Konkurrenten anklager Microsoft for ny monopoldannelse, men kampagnen ligner et stort PR-stunt.

Danske virksomheder vil lide under fusionen mellem Navision og Microsoft. Det mener det engelske firma Sage Group plc, og derfor rejser firmaet nu rundt til flere europæiske lande for at advare mod fusionen hos de lokale myndigheder.

Sage Group mener, at Microsoft bliver et endnu større monopol med Navisionkøbet, efter at Microsoft også købte et andet økonomistyringsfirma ved navn Great Plains.

Men Sage Group vil tilsyneladende kun skabe ravage, for på et lynindkaldt pressemøde kort efter Sage Groups møde med den danske Konkurrencestyrelse i går sagde Sage Group, at de hverken vil forhindre fusionen mellem Navision og Microsoft, at de ikke vil ind på det danske marked, og at de heller ikke forventer, at fusionen bliver stoppet trods deres protest.

»Vi vil bede myndighederne i de forskellige lande og i EU-Kommissionen om at gennemse fusionen og fremlægge dens konsekvenser for de små og mellemstore virksomheder. Vi mener, at fusionen vil gøre software dyrere for dem, for det er sket i de markeder, hvor Microsoft har fået dominans. Det tror vi ikke, de mindre virksomheder i Danmark er klar over,« sagde Sage Groups direktør, Paul Stobart. »Nogen må gå imod Microsoft,« siger han.

Men når et firma, der netop har udsigt til et sværere marked efter fusionen gør det, giver det naturligvis panderynker. Og Stobart fik flere spørgsmål om, hvorvidt hele denne kamp for små firmaers økonomi ikke bare var et stort pr-nummer for at udbrede Sage Groups navn.

»Nej, det er ikke et pr-stunt. Vi var forberedt på, at folk ville sige det til os, inden vi gik ud med denne kritik. Men vi gør det alene for at få myndighederne til at se på fusionen af hensyn til de små firmaer,« siger Stobart.

Claus Kastberg Nielsen, direktør for konsulentfirmaet Copenhagen Economics, der er specialiseret i økonomisk analyse og konkurrenceret, mener, at Sage Group gør det her, fordi fusionen gør konkurrencen hårdere for Sage Group i Europa.

»Et firma bruger de midler, de har i sådan en situation. De forsøger at lobbye for deres juridiske argumentation i denne sag, men det kan også være, at de gør det for at stå stærkere i en eventuel senere sag. Sage er måske godt klar over, at de ikke kan forhindre fusionen, men hvis der senere opstår en sag, hvor Microsoft kritiseres for at bundle (kombinere, red.) Navision med sine andre produkter, så står Sage måske stærkere, hvis de klager nu. Så kan de sige »hvad sagde vi«,« siger Claus Kastberg Nielsen.

Han mener også, at Sage gør dette for at skabe positiv opmærksomhed omkring virksomheden.

Hos Microsoft undrer man sig dybt over Sage Groups kampagne mod Microsoft.

»Det ser ud til at være et pr-nummer. Jeg forstår slet ikke Sage Groups bekymring for det danske marked, for her er de slet ikke repræsenteret. Microsoft bliver nu konkurrent til Sage Group, men vi er også partnere med dem, og det samarbejde vil vi fastholde,« siger salgsdirektør Peter Colsted hos Microsoft Danmark.

Han forstår ikke Sage Groups argumenter med, at det vil føre til prisstigninger på virksomhedernes software.

»Sætter vi prisen i vejret, så skaber vi netop forbedrede muligheder for Sage Group til at konkurrere. Vi har desuden forberedt denne fusion med Navision meget grundigt, for Microsoft agerer i dag meget forsigtigt, fordi vi har opnået dominerende stilling på flere markeder. Men nu har Sage Group da opnået at blive mere synlige,« siger Peter Colsted.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen