Berlingske Business

En strid af stål mellem USA og EU

De to mænd og gamle venner forsøger i disse dage at afværge en handelskrig - amerikaneren Bob Zoellick og europæeren Pascal Lamy. De har tidligere klaret bananstriden, men denne gang drejer det sig om stål og amerikansk indenrigspolitik.

WASHINGTON

Bob Zoellick er ikke en mand, der bryder den retoriske lydmur. Han taler på mere end én måde dæmpet, og når han kigger over halvbrillerne og kaster sig ud i en monoton strøm af akademiske formuleringer og mangestavelsesord, er det blot med at holde ørerne stive. Derfor var den glasklare udtalelse en behagelig overraskelse.

»Jeg kender Pascal Lamy, og jeg ved, at vi kan gøre forretninger sammen,« sagde han.

Ordene faldt i et interview med Berlingske Tidende for et år siden, og sandt er det.

Den amerikanske handelsudsending og den europæiske frihandelskommissær er gamle venner tilbage fra 1980erne, og de deler den samme tro på frihandel, den samme akademiske tilgang til arbejdet og den samme fritidsinteresse - langdistanceløb.

Og d´herrer Lamy og Zoellick har hidtil kunnet levere varen:

De har løst bananhårdknuden, en tilsvarende hvedestrid og sat en ny handelsrunde i gang på WTO-topmødet i Qatar. De har - med Zoellicks ord - kunnet gøre forretninger sammen.

De får imidlertid brug for al deres venskab og deres samarbejdsevner i disse dage i Washington.

For nu drejer det sig ikke om bananer; det drejer sig om en uhellig alliance af stål og indenrigspolitik.

Den amerikanske stålindustri har længe klaget over, at den blev løbet over ende af billigere konkurrenter fra især Sydkorea og Rusland, og at der var tale om unfair konkurrence. Derfor har den plæderet for en særlig skat på importeret stål. Præsident Clinton brugte otte år på at tale uden om emnet, og med valget af George W. Bush som præsident troede man, at det var afdiskuteret.

I valgkampen forsømte Bush ikke en chance til at præsentere sig som »frihandelstilhænger«. »Fri handel er vejen frem for verden,« sagde han igen og igen.

Derfor troede ingen, at han ville komme stålindustrien og stålarbejderne i møde.

Men præsidenter er politikere, og politikere skal vælges og genvælges, og i marts dekreterede Bush så en særlig ståltold på op til 30 pct. Hans regering gad ikke engang skjule kendsgerningerne: Der var tale om uforfalsket indenrigspolitisk tænkning - et håb om, at stålstater som West Virginia og Pennsylvania ville gå republikansk ved midtvejsvalget i år og præsidentvalget i 2004.

Begavet EU-liste

EU blev rasende og truede for nylig med en nøje udvalgt buket af sanktioner rettet mod produkter fra Florida, North Carolina, South Carolina, Oregon, Washington, Ohio, West Virginia og Pennsylvania - delstater, hvor præsident Bush havde håbet at høste mandater ved midtvejsvalget.

»Jeg tager hatten af for den europæiske liste. Den er ualmindelig begavet tænkt,« siger analytikeren Brink Lindsey fra frihandelstænketanken Cato.

De europæiske sanktioner vil træde i kraft 1. juni.

Bob Zoellick og Pascal Lamy mødes nu i Washington for at få løst stålstriden, inden den udvikler sig, og begge har for såvidt den samme interesse, nemlig at undgå en handelskrig, siger David Wyss, analytiker hos Standard & Poor's, til Reuters: »Økonomien er kun lige akkurat på vej ud af en recession, og vi har ikke råd til en handelskrig nu, og det ved de begge,« siger han.

Men EU og USA kan også have en anden interesse, vurderer bl.a. den tidligere amerikanske handelsudsending, Charlene Barshefsky.

Der er i øjeblikket en overproduktion af stål i verden, og EU forhandler med en række stålproducerende lande om at skrue ned for kedlerne. En stålkrig vil ad den hårde vej nå dette mål. »Derfor mener jeg, at EU taler med spaltet tunge,« siger Barshefsky til New York Times.

Stålmøderne mellem Lamy og Zoellick begyndte onsdag aften og fortsatte i går, og ifølge Berlingskes kilder har amerikanerne forsøgt at overbevise EU om, at deres ståltold kun er en midlertidig foranstaltning, og at der ikke er tale om ulovlig protektionisme, men derimod om et lovligt indgreb for at dæmme op for en importflodbølge. Ifølge handelsreglerne er det muligt at foretage sådan et kortvarigt indgreb, hvis et land bliver løbet over ende af bestemte former for import, og Zoellick har sagt, at det netop er, hvad USA er ved.

»Vores stålindustri har brug for et pusterum til at omorganisere sig,« siger han.

Midlertidig

Det samme sagde præsident Bush i forrige måned, da han mødte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Det Hvide Hus. Den danske statsminister bragte spørgsmålet om ståltolden op, og præsidenten redegjorde for sit synspunkt, forklarede Fogh Rasmussen bagefter: »Både præsidenten og jeg er frihandelstilhængere, og han gjorde det klart, at ståltolden kun er en midlertidig foranstaltning.«

Men indtil nu har Pascal Lamy ikke købt argumentet om midlertidigheden, og forhandlingerne fortsætter ugen ud i Washington.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen