Berlingske Business
17:42

En stille kæmpe

Beskeden, realist, god socialdemokrat og ærlig. Roserne kommer i spandevis fra folk, der kender Poul Erik Skov Christensen. Murerarbejdsmanden, der tog den klassiske vej til tops i fagbevægelsen, med næven i solidt greb om en godt slidt partibog.

Portræt

Han kunne selv vælge. Minister eller fagboss. Sådan hed det sig om Poul Erik Skov Christensen før hans overraskende sejr over Hardy Hansen som afløser på formandsposten i Specialarbejderforbundet i september 1995.

Her slog han, med stor majoritet, en anden af SiDs gruppeformænd, Willy Strube. Men havde han tabt, havde Nyrup formentlig fundet en ministerpost til ham, hedder det i kredsen omkring ham.

Nu fik han i stedet roret i SiD som formand for 330.000 ufaglærte mænd og kvinder. En post, han har brugt til at rydde ud i pampervælde og stramme økonomien op.

Men trods nu syv år på spidsen af en af fagbevægelsens pyramider, så er det ikke det store indtryk, han har efterladt sig uden for de helt snævre kredse i fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Stort set hele kredsen af arbejdsgiverforeninger kender kun SiDs boss af navn, men af de få, der kender ham godt, kommer der til gengæld også kun rosende omtale af Poul Erik Skov Christensen, der kan fejre 50 års fødselsdag til oktober.

Han er jysk - på godt og ondt. Det gør ham lidt gammeldags, men ærlig. Han har været en modsat pamper, der ikke har slynget om sig med sit kreditkort og hoppet ud og ind af dyre biler, lyder det fra en kilde i en arbejdsgiverforening, der kender ham fra dengang, Poul Erik Skov Christensen forhandlede overenskomster. En kilde, der ikke kan komme på en eneste negativ ting at sige om SiD-bossen trods de indbyggede uenigheder i professionel sammenhæng.

Poul Erik Skov Christensens har afsæt i de tunge håndværk som sømand og murerarbejdsmand, men alligevel er hans jargon venlig, stille og med omtanke. Han er formentlig en, der aldrig er kommet for sent på arbejde, lyder en topplaceret Socialdemokrats skudsmål.

SiD-bossen er til stede i sociale sammenhænge, men han kommer ikke hen og river vittigheder af til højre og venstre. Poul Erik Skov Christensen er vokset op hos sin mormor og morfar i Struer. Han tog realeksamen, og som 20-årig stak han til søs. Efter hjemkomsten fik han job som jord- og betonarbejder hos Kaj Beck i Holstebro, og som så mange andre i fagbevægelsen, begyndte han sin faglige karriere som opmåler på byggepladserne.

Der hjalp han arbejderne til at få bedre akkorder ved at udnytte mulighederne i overenskomsten. Karrieren i fagbevægelsen gik slag i slag. I 1980 blev han SiDs hidtil yngste forretningsfører, og samme år blev han gift med Annette.

Hjemme i Frederikssund har de børnene Christina og Mads. I 1988 blev han valgt til formand for SiDs bygge- og anlægsgruppe, der også tæller forbundets offentligt ansatte medlemmer. Han var indtil sin post som SiDs formand i spidsen for LOs Bygge- Anlægs- og Trækartel (BAT-kartellet) og for branchens pensionsselskab, B&A Pension.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen