Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

En redder går dagbladsvejen

En redder går dagbladsvejen - 1
Peter Lindegaard<br>Foto: Liselotte Sabroe

49-årige Peter Lindegaard kendte alle hjørner af redningskorpset, og medieverdenen bliver en udfordring, indrømmer han. Fra januar er han administrerende direktør på Berlingske Tidende.

Man siger, at børn af stærke mødre klarer sig bedst. Hvor videnskabelig påstanden er, må stå hen i det uvisse, men i familien Lindegaards tilfælde er der ingen tvivl.

Peter Lindegaard - fra 3. januar, på avisens 256 års fødselsdag, administrerende direktør på Berlingske Tidende - kommer fra en stilling som Group4Falcks europæiske chef for alarmvirksomhed. Han er nummer tre af en søskendeflok på fire. Den ældste hedder Jørgen Lindegaard og er koncernchef i SAS, søsteren er jordemoder, og den yngste bror maskiningeniør, fransk gift og bosat i Frankrig.

»Jeg har sagt til mine børn, at de ikke må hænge hele deres livs lykke op på deres job,« siger moderen til de fire, Inge Marie Lindegaard.

»Der er så store forventninger nu om stunder, og man skal gøre, hvad man kan. Hvis det ikke er nok, må andre tage over.«

Irriterende journalister
Jørgen og Peter Lindegaard har valgt at ligge i overhalingsbanen med indbyggede katapultsæder. Luftfartsbranchens krise er lige så kendt som dagbladsbranchens, og på Berlingske Tidende har svingdøren ikke stået stille de seneste fem-seks år.

»Jeg tager det som en udfordring,« siger Peter Lindegaard og forsikrer, at han ser frem til at arbejde i et kreativt mediemiljø, også selv om journalister er kendte - og betalt - for at stille sig kritisk an over for alt, inklusive chefen. Måske især chefen.

»Jeg tror ikke, at journalister er værre end luftkaptajner, og jeg har talt med Jørgen om, at der nok ikke er den store forskel på at lede et luftfartsselskab og et dagblad. I begge tilfælde er der tale om medarbejdere, som mener, at de hver især er bedst til at lede virksomheden. Det er en del af jobbet og sikkert ind imellem irriterende, men spændende. I Falck var der nok mere tale om drift af virksomheden, mens udfordringerne er anderledes på et dagblad, selv om det til syvende og sidst drejer sig om at få læsere. Ellers er der jo ingen til at betale jeres løn.«

Berlingskes Tidendes ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde kan kun nikke genkendende til det med det irriterende: »Det kræver stor stædighed at lede en journalistisk arbejdsplads.«

»Jeg glæder mig til samarbejdet med Peter. Vi har samme sans for humor, og det er vigtigt i en toleddet ledelse,« siger Niels Lunde.

Broderen banede vejen
Jobskiftet betyder også, at Peter Lindegaard, der er far til tre, skal flytte fra Stockholm til København efter knap otte år. At han kom helt til tops i Falck, er broderen Jørgen indirekte skyld i, da han for to år siden hentede koncernchefen fra Group4Falck John Dueholm over til SAS og dermed banede vejen for sin lillebror, der blev Dueholms efterfølger. Intet - ikke engang et løst rygte - antyder, at der var urent trav, for Peter Lindegaard er helt ind til benet, hvad man inden for koncernen kalder en rigtig Falck-mand.

Han begyndte allerede i 1970erne som Falck-redder. Det var et sommerferiejob, mens han læste økonomi ved Aarhus Universitet. Kort efter, at han blev cand.oecon., blev han i 1980 ansat i Falcks hovedkontor i København, og siden da har han arbejdet i redningskorpset.

Jakkesæt og Falck-mænd
Når man har arbejdet der »i familiens tid«, det vil sige, mens Falck endnu var familieejet, kan man ikke blive mere blåstemplet, og Peter Lindegaard blev i 1991 medlem af direktionen. Han var direktør for den jyske afdeling, da han blev hentet til Stockholm som landechef og administrerende direktør i 1997. I Falck deler man folk op i to kategorier; der er jakkesættene, og der er Falck-mændene. Peter Lindegaard har været begge dele, og om det så er hustruen Margit, mødte han hende via jobbet.

Ikke kun hans mor beskriver ham som et varmt menneske med en udpræget sans for andre, høj som lav. Han kan træffe barske beslutninger med sin menneskelighed i behold.

»Han er den, jeg bedst kan diskutere politik med,« fortæller moderen Inge Marie Lindegaard, der er uddannet landbrugskandidat og stout holder af dagbladet Information, lige fra avisen udkom første gang i 1945.

»Ikke fordi vi er enige, slet ikke. Min mand har aldrig villet diskutere politik, det ligger mere til min familie.«

Hun indrømmer, at børnene har skoset hende for at holde så fast ved Information.

»Men en avis er vaner, og jeg har altid læst mange aviser.«

Inge Marie Lindegaard har holdt Weekendavisen længe, og den hører under Det Berlingske Officin.

Det smager lidt af fugl, skønt der nok ikke er tvivl om, at en af de rigtigt store udfordringer for den ny direktør bliver at overbevise moderen om, at Berlingske Tidende også er værd at læse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen