Berlingske Business

En håbløs opgave

Når en topchef trækker sig fra en international koncern, er der normalt ikke nogen mellemløsning. Døren bliver bogstavligt talt lukket i til virksomheden, og den tidligere topchef kommer maksimalt med til enkelte festlige lejligheder - ellers er det slut. Det er kutyme.

Baggrund

Af Søren Funch

og Jens Chr. HansenReelt var det kun et spørgsmål om tid, da Thorleif Krarup fra at bestride topposten i Nordens største bank, Nordea, trådte et stort skridt ned i hierarkiet og blev »senior vice president« i august 2002.

Opgaven var helt og aldeles håbløs. Både for storbanken og for Thorleif Krarup selv, som ifølge jobbeskrivelsen skulle agere som en slags diplomat for Nordea på de internationale bankgulve og åbne døre til de største danske virksomheder.

Nok huskede Nordeas danske medarbejdere, at Thorleif Krarup havde spillet en afgørende rolle, da tilliden til Unibank (der senere blev fusioneret ind i Nordea) skulle genoprettes efter, at banken havde været så langt ude i tovene, at Nationalbanken i en dramatisk weekend var nødt til at stille en milliardgaranti for banken. Thorleif Krarup løste denne opgave til UG. Ligesom han frem for alt var manden, der syv år senere førte Unibank ind i Nordea og selv blev udnævnt til koncernchef for storbankens næsten 40.000 medarbejdere.

Hurtigt glemt
Men akkurat som på sportsbanen tæller tidligere tiders meritter ikke langt i den finansielle sektor. Der blev hurtigt tavst om Thorleif Krarup, da han var landet i sit nye job som »senior vice president«.

Thorleif Krarup har altid haft en ganske særlig evne til at forgylde sin egen privatøkonomi. Historierne om kontroversielle huskøb i hans tid i både Nykredit og Nordea har båret mange avisoverskrifter, men Thorleif Krarup er alligevel gået relativt uskadt gennem mediernes skærsild, fordi han har vist resultater. Dog tabte Nordeas aktie værdi i forhold til konkurrenterne i den sidste tid af Krarups regeringstid.

Thorleif Krarup og Nordea valgte en anden og usædvanlig løsning, men da de første pæne og følelsesladede ord om topchefen, der turde sige fra, fordi han savnede sine tre teenage-børn oven på en ubehagelig skilsmisse, havde lagt sig, begyndte uroen hurtigt at brede sig i Nordea.

Fra top til bund i organisationen begyndte alle at spørge om, hvad Thorleif Krarup reelt lavede. Og når den slags historier først begynder at sprede sig overalt i en virksomhed blev det en håbløs post, som Thorleif Krarup bestred.

I kølvandet på historierne om, »Hvad laver Thorleif?« poppede de små giftige historier om hans privatøkonomi og kærlighed til penge op igen.

En løn på 3,9 mio. kr. om året er en usædvanlig høj løn i Danmark, og behøver ikke være et »problem«, hvis virksomheden får noget for pengene. Problemet i Krarups tilfælde var imidlertid, at de fleste i Nordea ikke havde nogen føling med, hvad han lavede.

Derfor blev Thorleif Krarups løn og arbejdsforhold hurtigt »talk-of-the-town« i den københavnske finanssektor, hvor giftpilene ofte suser rundt i gader og stræder.

Samtidig har Nordeas økonomiske resultater de sidste par år mildt sagt ikke været noget at juble over. En skrap økonomisk kur med store besparelser, fyringer og frivillige aftrædelser er blevet sat ind for at forbedre bundlinien. Og alt andet lige er det i en sådan økonomisk stram periode problematisk at have en »senior vice president« siddende til 3,9 mio. kr. årligt - og hvor man internt i Nordea ovenikøbet er usikker på effekten af arbejdsindsatsen.

Internt i Nordea har Thorleif Krarups åbenlyse jagt på attraktive bestyrelsesposter også medført hævede øjenbryn. Thorleif Krarup har på kort tid skaffet sig bestyrelsesposter i TDC (formand), Group4Falck, B&O og Lundbeckfonden.

Dansk lovgivning forbyder bankchefer at sidde i danske bestyrelser, men da Nordea er registreret i Sverige, kunne Thorleif Krarup med loven på sin side godt sidde i bestyrelserne.

Et er imidlertid loven. Noget helt andet er ånden, intentionerne i loven og hensynet til corporate governance. Og derfor var Thorleif Krarup tilsidst ikke længere nogen populær »senior vice president« i Nordeas danske hovedsæde på Christianshavn.

Kun ét overrasker i forløbet - at det holdt så længe, før Thorleif Krarups og Nordeas veje måtte skilles.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen