Berlingske Business

En farmer skal stå i spidsen for Navision

45-årig farmersøn fra North Dakota skal lede Microsofts fusion mellem Navision og den amerikanske konkurrent Great Plains.

Profil

Den 45-årige amerikaner Doug Burgum var beskedenheden selv, da han i går blev spurgt, hvorfor det blev ham, og ikke en af de to administrerende direktører fra Navision, Jesper Balser eller Preben Damgaard, der skal stå for den daglige drift af den nye division under softwaregiganten Microsoft, der i går købte danske Navision.

Man skulle nu nok have rød-hvide-briller på, for ikke straks at opfatte det som naturligt, hvis man har oplevet de tre sammen.

Mens Balser og Damgaard dyrker forskellige versioner af dansk, nørdet beskedenhed og helst klamrer sig til manuskript og talerstol, så er Burgum manden, der bare stiller sig ud midt på gulvet og taler et direkte sprog, som levende understøttes af noget, der ligner det, som vi i Danmark kalder flagrende bundesligahår.

Farmersønnen

Han er farmersøn fra North Dakota, yngst af tre børn, og var i gang med en fremragende karriere med uddannelse på Stanford University og bagefter job hos verdens førende konsulentfirma, McKinsey & Co.

Men så kaldte skæbnen. Hans far døde, og han påtog sig at overtage farmen. Helt slippe den moderne verden kunne han dog ikke, så han tog et lån i gården og blev første eksterne investor i det lille lokale softwarefirma Great Plains, der i 1984 tænkte nærmest 100 pct. ligesom Navision og Damgaard, der også begyndte samtidig.

Burgum blev ret hurtigt efter den daglige leder af virksomheden, der udviklede sig så godt, at selveste Microsoft købte den for halvandet år siden for 11 mia. kr.

Den handel blev aftalt bare en uge efter, at Balser og Damgaard efter års konkurrence var drevet sammen i en fusion og rent faktisk sad og talte om, hvad de så skulle gå ud og købe ude i verden.

De ville have Great Plains, men Bill Gates kom først - og nu kommer de så alligevel sammen i en konstruktion, hvor Gates ejer det hele, Burgum bliver topchef, Balser global tænketank, og Preben Damgaard får lov til at lede Vedbæk-kontoret, der bliver Microsofts største udviklingscenter overhovedet uden for USA.

Big Office

De i alt 3.800 medarbejdere under det nye Microsoft Business Solutions ventes at blive Microsofts største vækstområde de nærmeste år, og det er typisk, at lige præcis Burgum klarere end nogen anden fortæller, hvad man skal lave: Hvor Great Plains, Navision og Damgaard hidtil især har solgt økonomisystemer til virksomheder med op til 5.000 medarbejdere med blikket opad i kæden, vil man i første omgang gå efter en endnu bedre kontakt med de mindste virksomheder i kæden.

»Det er dem, der i dag bruger Excel og Word fra Microsoft Office til at løse virksomheds-problemer, som Office faktisk ikke er beregnet til. Dem skal vi hjælpe,« siger han og smiler, når man spørger, om han så ikke taler om et nyt Big Office-program, som det gamle Office-team burde lave.

»Nej, det skal vi. De har alt for travlt med nye versioner af Office,« mener han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen