Berlingske Business

En aktiehandel i europæisk gråzone

NyhedsanalyseEr der tale om en gemen insidersag eller juridisk spidsfindig sag om handel med egne aktier? Holdningerne er stærkt delte i Midtbank-sagen.

Det er næppe usædvanligt, at forsvaret og anklageren ser med forskellige øjne på en retssag - men i tilfældet Midtbank-sagen er der nærmere en verden til forskel.

Stort set det eneste, som bagmandspolitiet og forsvarerne kan blive enige om er, at retssagen er uhyre principiel og retningsgivende. Ikke alene er sagen mod den tidligere Midtbank-ledelse spektakulær pga. de kendte erhvervsprofiler, der er blevet trukket i retten - det er også første gang, at erhvervsledere er blevet tiltalt for at have handlet med virksomhedens egne aktier. Og tilmed er det ubestridt, at der er tale om aktier, som Realkredit Danmark selv henvendte sig til Midtbank for at sælge.

Med andre ord en handel, som de ikke fik en krones gevinst ud af selv, og hvor risikoen for at blive opdaget var 100 pct. Set med bagmandspolitiets briller på gør det reelt ikke den store forskel, hvorvidt der var tale om handel med egne aktier eller ej. Lov er lov - og lov skal naturligvis holdes, lyder det fra bagmandspolitiet, der i sagen kan støtte sig til de mange dokumenter, notater o. lign., som dokumenterer, at kontakten mellem Svenska Handelsbanken og Midtbank var ganske intens på tidspunkter, da Midtbank købte aktier.Det er en kendsgerning, at stort set alle børsnoterede virksomheder på deres generalforsamlinger giver bemyndigelse til bestyrelsen om, at de kan erhverve op til 10 pct. egne aktier. Og da en bestyrelse/direktion jo nærmest per definition ved mere om selskabet end det øvrige børsmarked, vil denne mulighed for opkøb af egne aktier som minimum altid være i gråzonen for at komme i konfrontation med insider-lovgivningen.

Faktisk er der tale om en så kompliceret og vidtrækkende, juridisk problemstilling, at forsvaret trak den op i et europæisk perspektiv, da de fremlagde deres vurdering af sagen.

Normalt skæver både anklagemyndighed og forsvar altid til andre sager for at finde ud af, hvad præcedens - fortilfælde - er. Og ganske vist har anklager Jens Madsen ret, når han henviser til, at Højesteret har idømt ubetinget fængselsstraf i et tidligere tilfælde af insiderhandel.En kendsgerning, som ifølge Jens Madsen også skal have betydning, når straffen i Midtbank-sagen skal udmåles.

Omvendt påpeger forsvaret, at der aldrig i hele EU med mere end 300 mio. indbyggere er faldet dom i en insidersag, hvor der blev handlet med egne aktier.

»Nu bliver det så ledelsen fra en bank i Herning, som bliver de første i hele EU, der bliver tiltalt for dette,« sagde advokat Mads Berendt, der bl.a. er forsvarer for tidligere direktør i Midtbank, Steen Hove.

Undertonen i forsvarets linie er ikke til at tage fejl af. Skulle Vestre Landsret afgøre, at Midtbank har handlet på baggrund af intern viden, så bør det ikke vurderes at være misbrug af intern viden, fordi lovgivningen på området ganske enkelt ikke er tilstrækkelig præcis til at sende den tidligere Midtbank-ledelse i fængsel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen