Berlingske Business

Elselskaber tog strøm på forbrugerne

Svindel: I USA er selvransagelsen i amerikansk erhvervsliv nået til elsektoren, hvor stadig mere tyder på, at private elselskaber groft har manipuleret markedet. Bølgen af sager rejser tvivl om hele dereguleringens grundlag.

NEW YORK

Den 15. november sidste år solgte energihandelsselskabet Dynergy 15.000 megawatt elektricitet i en måned til kollegaen CMS. Sekunder efter købte Dynergy den samme mængde strøm tilbage fra CMS på samme vilkår til samme pris. Tyve minutter senere foretog de to firmaer samme manøvre med to gange 5.000 megawatt. Transaktionens samlede værdi var 1,68 milliarder dollar. Hvert selskab tjente præcis 0 dollar på transaktionen.

Spørgsmålet er: Hvorfor?

»Vi testede bare vores systemer,« siger firmaerne. Men den er der ikke mange, der tror på ovenpå sidste års elforsyningskrise i Californien, energigiganten Enrons krak i efteråret og en hel serie af myndighedsundersøgelser af energiselskaber for at have manipuleret prisen på USAs frie energimarkeder. Alt i alt truer bunken af uregelmæssigheder med at underminere hele dereguleringstanken i elsektoren.

For at starte med Dynergy-eksemplet, ved efterforskere endnu ikke præcis, hvad motivationen var for denne og et uoverskueligt antal lignende handler mellem selskaber, der handler med energi. Men de har nogle gæt.

For det første eksisterer der flere forskellige energibørser, som købere og sælgere kan handle på. Og de er ofte ejet af energihandelsselskaberne selv. Markedets parter tiltrækkes af børser med den største volumen, og fuphandlerne kan være en måde at få børsen til at se større ud.

En anden fortolkning er, at handlerne var et forsøg på at øge selskabernes omsætning kunstigt. Wall Street elsker alt, hvad der er stort og som vokser. Og er der noget, der er vokset gennem senhalvfemserne, er det markedet for elhandel, ofte med vækstrater på flere tusind procent. Spørgsmålet er nu, om der var tale om en reel vækst.

I lyset af den bølge af selvransagelse, der i øjeblikket går henover amerikansk erhvervsliv ovenpå internetboblens brist, Enrons krak, Arthur Andersens regnskabsfusk og Wall Street-bankernes manipulation af investorerne, er denne type elhandler langtfra ene om at være i søgelyset.

Meget tyder eksempelvis på, at den faldne energihandler Enron og andre selskaber spillede en stor rolle i Californiens store elkrise sidste sommer. Her var der konstant mangel på strøm i sådan en grad, at eldistributørerne i perioder måtte slukke for strømmen i visse områder, mens elpriserne skød i vejret til astronomiske højder. Meget tyder nu på, at Enron og andre selskaber bevidst bremsede udbuddet af strøm på selskabets store energibørs, indtil prisen var høj. På samme måde ser det ud til, at private ejere af elturbiner bevidst slukkede for dem for at skabe en forsyningskrise, der pressede prisen helt op i den ydre stratosfære. Da køberne af strømmen - eldistributionsselskaberne - ikke havde lov til at sende regningen videre til forbrugerene, der fortsat havde krav på el til en fast pris, befinder flere af disse selskaber sig stadig på konkursens rand.

»Set i bakspejlet ser nogle af disse ting forfærdelige ud,« sagde en tidligere elhandler.

»Men jeg gjorde disse ting, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen i den samme situation gjorde det anderledes.«

En overgang var den uregulerede handel med elektricitet et lysende symbol på den private foretagsomhed overlegenhed over offentlig regulering. Historisk set har elhandel typisk været en kedelig affære mellem offentlige elselskaber til regulerede priser. Men i 1990erne afregulerede en række stater med folkerige Californien i spidsen deres elmarkeder for at skabe et mere effektivt marked og billigere priser til forbrugerne. Ideen var, at private elproducenter skulle tilbyde el på private børser, hvor forbrugerne repræsenteret ved eldistributionsselskaberne købte, hvad de havde brug for til markedspriser. Nogenlunde som på en aktiebørs.

Der er bare nogle afgørende forskelle mellem at handle med aktier og med el. For det første holder folk op med at købe aktier, hvis de bliver for dyre. Men folk har brug for el, uanset hvor høj prisen bliver.

For det andet er der ikke et uendeligt antal købere og sælgere til at skabe et likvidt marked, men relativt få spillere, som handler med hinanden. For det tredje er aktiemarkedet fuldt af detaljerede etiske og juridiske regler for, hvad man som handlede må og ikke må (forbud mod insiderhandel, for eksempel). Men på elmarkedet lod lovgiverne stort set alt være muligt. Disse tre faktorer var en åben indbydelse til at fuske med med markedet. Meget af denne markedsmanipulation vil givet vise sig at have været lovlig på grund af de manglende regler. Så nu ser lovgiverne i stater som New York, Californien og andre, som har dereguleret deres markeder, på, hvordan man kan rydde op i systemet.

Således har Californien netop indsendt en 700 sider lang plan til godkendelse hos de føderale myndigheder, som ifølge delstatens eget udsagn er intet mindre end en genopfindelse af Californiens frie, stærkt kritiserede elmarked. Delstaten søger også næsten ni mia. dollar i erstatning hos de selskaber, man mener manipulerede køberne til at betale eksorbitante elpriser.

Men på nationalt plan kører forsøget på at indhegne den liberaliserede elsektor i bjerggear. Hele diskussionen om det frie marked versus regeringsindblandning går nemlig lige til kernen i forskellen mellem, hvad det vil sige at være demokrat eller republikaner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen