Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Elhandel for millioner

Koldblodighed og en sikker fornemmelse for markedsmekanismerne er alfa og omega, når handelsfolkene i elhandelsselskaberne forhandler el for de store erhvervsvirksomheder på den nordiske elbørs Nordpool.

»Nå, nu falder priserne. Det er rigtigt godt, for vi skal ud og købe ind for nogle af de store kunder i dag.«

Kresten Therkildsen, porteføljechef hos Elektra Energihandel,følger opmærksomt med på dobbeltskærmen foran ham.

På den højre opdateres kurserne på elmarkedet hele tiden, og de røde tal, der nu lyser ude i siden, viser, at elpriserne for de kommende sæsoner netop er faldet med et par kroner pr. Mega-Watt-time.

Det betyder, at Kresten Therkildsen kan ringe til flere af sine kunder og anbefale dem at købe en del af deres elforbrug for både 2003 og 2004 allerede nu. Dog ikke det hele.

»Mange af vores store kunder har en købspolitik, der betyder, at de køber deres elforbrug ad flere forskellige omgange. På den måde har man flere chancer for at få en god pris, samtidig med at man sikrer, at man virkelig får købt det, man skal bruge,« forklarer Kresten Therkildsen.

Andre kunder har såkaldte fastprisaftaler. Det vil sige, de får leveret deres el et år frem til en fast pris, men derfor er det alligevel vigtigt for Elektra, når prisen falder. Elhandelsselskabet skal nemlig hver dag indkøbe netop den mængde, deres kunder skal bruge næste dag. Og kan de få den til en lavere pris, end kunderne betaler via deres faste pris, tjener Elektra på handlen. Til gengæld taber selskabet, hvis markedsprisen går over den aftalte pris, eller hvis der købes for meget.

Hvor meget, der skal købes, beregnes ved hjælp af et utal af avancerede computerprogrammer. Baseret på forbrugstal fra ugen før kan Kresten Therkildsen opstille prognoser for, hvor meget han skal købe ind til sine kunder i Fyn og Jylland, og hvor meget der skal indkøbes til kunderne på Sjælland. De to områder er adskilte, fordi der ikke er elkabler over Storebælt og tilhører derfor hvert sit handels- og prisområde.

»I prognoserne tager vi højde for flere forskellige faktorer. Hvis det for eksempel er ferie, bruger en del erhvervskunder mindre, og hvis vejret er koldt, stiger forbruget,« siger Kresten Therkelsen.

Når prognoserne er klar, sendes de til den nordiske elbørs Nordpool, som dækker Norge, Sverige, Finland og Danmark. Nordpool skal have tallene inden kl. 12.00, så de ved, hvad der bruges dagen efter og på den måde kan fastsætte priserne. Priserne beregnes for hver time i døgnet og varierer afhængig af udbud og efterspørgsel. Dyrest er det midt på dagen, hvor efterspørgslen er størst.

To markedspladser

Nordpool opererer med to markedspladser, elspotmarkedet og det finansielle marked. På elspotmarkedet handles de fysiske Mega-Watt-timer på samme måde, som man handler aktier på en aktiebørs, mens det finansielle marked er den handelsplads, hvor de længerevarende fremtidskontrakter prisfastsættes og handles.

»Vi sidder konstant og følger de to markeder ganske nøje. Eksempelvis er det vigtigt at sammenligne spotpriserne på de to prisområder i Danmark for at vurdere, hvorvidt det kan være mere fordelagtigt at lave faste kontrakter i stedet for at handle på spotmarkedet fra dag til dag,« siger Kresten Therkildsen.

Han har netop lagt røret efter en samtale med en af sine store kunder, som gerne ville sikre sig ti Mega-Watt-timer i 2003 og fem Mega-Watt-timer i 2004 til den billige pris. En handel, der svarer til 22 millioner kroner, og som afsluttes med en oprigning til en af de store elleverandører i Sverige, som i dette tilfælde gerne vil levere varen.

I alt har Kresten Therkildsen denne tirsdag formiddag handlet for 50 millioner kroner på elmarkedet for sine kunder, men selv om han på grund af ferie er enemand på skansen ud af normalt fire handlere og analytikere, ryster han ikke på hånden. 17 års erfaring som børshandler på det finansielle marked har givet ham rutinen i at jonglere med store tal og tage lynhurtige beslutninger.

»Det er fuldstændig de samme mekanismer, man kender fra det finansielle marked, som gælder her. Det er bare en anden vare, det handler om, men det er et hyperprofessionelt marked, som er markant voksende, og som får større og større betydning for alle virksomheder i takt med liberaliseringen,« siger Kresten Therkildsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen