Berlingske Business
09:30Genmab falder før årsregnskab 

Ekstra julegaver for lånte penge

Afdragsfrie lån, kreditkort og skattenedsættelser fik skubbet juleomsætningen op på knap 10 milliarder kroner. Ekspert advarer imod danskernes markant stigende brug af kreditter og lån.

Danskerne er igen i år gået amok i en gaverus: Foreløbige beregninger viser, at danskerne brugte op mod 10 milliarder kroner på julen.

Mange af pengene blev hentet fra omlagte boliglån, kreditkort og lån i finanseringsselskaber. Det får direktør Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg til at advare imod danskernes stigende trang til at pynte sig med lånte fjer.

De samlede omsætningstal for julehandlen kommer først om et par måneder, men ifølge Ritzaus Burau har cheføkonom Jens Brendstrup fra brancheorganisationen Handel, Transport og Service (HTS) regnet sig frem til, at omsætningen i december vil nærme sig 10 milliarder kroner. Det er cirka 1,5 milliard kroner mere end sidste år, som i øvrigt også var et rekordår.

En gennemsnitsbetaling med Dankort er på 340 kroner. Dette tal holdt op mod 63,7 millioner transaktioner mellem 1. og 23. december svarer til en omsætning på godt 21 milliarder kroner, hvoraf halvdelen erfaringsmæssigt bruges på julehandel.

I Danske Bank har den store købelyst ikke fået lånelysten til at stige hos kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at folk har holdt sig væk fra køerne i stormagasinerne.

»Antalsmæssigt og beløbsmæssigt har der været nogenlunde den samme efterspørgsel på de almindelige udlån og kassekreditter som sidste år. Men der er jo så sikkert nogle, der har brugt noget af deres boligfinansiering på julegaver i stedet for at etablere en kassekredit. Blandt andet har afdragsfrie lån givet mulighed for at skabe yderligere likviditet. Samtidigt har der generelt været flere penge på kontoen hos den enkelte, så bare det, at man har haft mere til disposition, kan i sig selv have givet en stigning i forbruget til jul,« vurderer afdelingschef Christian Bagger fra Danske Bank.

Større brug af kreditkort
Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg, råber vagt i gevær. Han frygter, at det store fokus på »rekord-julen« har fået folk til at overforbruge mere end normalt for julemåneden, blandt andet ved hjælp af hurtige lån hos kæder og finanseringsselskaber.

»I år har der været meget fokus på »rekordjul«, og det er virkelig et faresignal. For folk, der ikke kan forvalte deres økonomi, tænker, at renten er lav, så går det jo godt, og så bruger de bare løs. Jeg tror derfor problemerne bliver større i år end andre år, hvor vi måske har været lidt mere restriktive,« siger Kim Valentin.

Finanseringsselskaberne kan da også melde om markante stigninger i udlånene i forhold til december i fjor.

»Vi har i perioden 15. november til lillejuleaften i år haft en stigning på seks til syv procent i udlånet sammenlignet med samme periode sidste år,« fortæller salgs- og marketingschef Ola A. Johansen fra Ikano finans, som står for salgsfinansiering i blandt andet Ikea, H&M, Bauhaus, Inspiration, Toys'R'Us og Fisketorvet. Mere end en halv million danskere er kunder.

Ifølge Ola A. Johansen har det typiske kreditkort en kreditramme på op til 30.000 kroner. Den gennemsnitlige dansker udnytter dog kun en femtedel af kreditten, altså 6.000-7.000 kroner.

Væk med dyr gæld
Hos GE Money Bank har december også været rigtigt god.

»Vi har haft en stigning på knap 20 procent i forhold til december sidste år og en stigning på 50 procent i forhold til november. Men sidste år havde vi en stigning på 200 procent fra november til december, så der er ikke tale om jul på kredit i år, men nærmere en stigning i brugen af kreditkort,« siger marketingdirektør Ralph Cadan.

Alligevel er rådet fra Kim Valentin, at man nedbringer gæld på kreditkort hurtigst muligt.

»Det gør jo ikke så meget, at man tager en kredit på 30 procent i rente, hvis man bare betaler den ud på meget kort tid. Men hvis man venter 12 måneder, så bliver det til mange penge,« siger han.

»Derudover kan man jo benytte lejligheden til igen at advare imod at tage lån på den her måde. Men det nytter jo nok ikke meget. Det sker hvert år,« lyder det fra Kim Valentin.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen