Berlingske Business

Ekstra betaling til Difko på over tre milliarder

Store anpartsprojekter hos Difko har været ramt af betydelige ekstra indbetalinger. Skibsprojekterne især, hvorimod det ser bedre ud med ejendommene. Sammenlagt er der indbetalt mere end tre milliarder kroner og udbetalt 1,9 milliarder kroner.

Difkos adm. direktør John Andersen har udvist stor glæde ved, at Difko i år og næste år kan foretage »udlodninger« fra anpartsselskaberne.

En gennemgang af økonomien i de eksisterende store aktive anparts selskaber i Difko viser, at der er lang vej endnu før, det som Difko selv kalder for »udlodninger/tilbagebetalinger« bliver større, end de for investorerne uventede ekstraindbetalinger, som har fundet sted igennem årene grundet skrantende økonomi.

I særdeleshed i de store Difko selskaber, der fortsat lever i dag.

Af de seneste godkendte regnskaber er der sammenlagt sket ekstraordinære indbetalinger på 3,1 milliard kroner i 22 selskaber, hvorimod udlodninger og tilbagebetalinger tilsammen er på 1,9 milliard kroner, oplyser Difko.

Som omtalt i Berlingske Tidende mandag har John Andersen i et internt nyhedsbrev til repræsentanterne i Difko skrevet:

»25.000 investorer får glæde af udlodningerne. Resultatet skyldes blandt andet det store behov, der internationalt er for at få transporteret gods via skib. Det resulterer i store fragtrater, som bl.a. gør skibsinvesteringerne hos Difko meget fordelagtige.«

Billedet må siges at være noget, der minder om et øjebliksbillede, hvis man ser på den samlede økonomi i de fleste skibsselskaber.

Difko har igennem årene fået bygget en del skibe på det nu nedlagte B&W skibsværft, og i adskillige af projekterne med skibe fra det københavnske værft er der sket ekstra indbetalinger på rundt regnet 200 mio. kr. per selskab.

Negativ økonomi
Der har også været »udlodninger/tilbagebetalinger« i de fleste af skibsselskaberne, men i hovedparten af dem er investorernes økonomi negativ efter adskillige års drift.

Adm. direktør i Difko, John Andersen, mener, at man bør se på hele Difkos historie - siden 1976 - og ikke blot på, de store Difko selskaber, der er tilbage nu. En fortid, hvor det gik bedre end i dag.

»Fra 1976 og frem til nu er der udloddet 6,7 mia. kr. til investorerne. Der er sket ekstraindbetalinger på 4,6 mia. kr., hvilket giver et overskud på godt to milliarder. Derudover er der en egenkapital på 2,6 mia. kr., så der er skabt værdier for 4,6 mia. kr. i perioden,« siger han.

I nyhedsbrevet peger John Andersen også på, at det går »rigtig godt« for Difkos ejendomsselskaber. Som et eksempelnævner han Rosengårdscentret i Odense, »der alene resulterer i en udlodning på 230 mio. kr. i 2004.«

Sammenlagt har der indtil nu fundet udlodninger sted i Rosengårdscentret på 338 mio. kr. Og dermed er det den absolut bedste anpartshistorie hos Difko.

Men ud af syv ejendomsselskaber er der negativ økonomi - altså større ekstra indbetalinger - i de fire selskaber.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen