Berlingske Business

Eksporthjælp til dumpingpris

Virksomhederne er meget tilfredse med den kompetente hjælp, de får af udenrigstjenesten på eksportmarkederne. Men de får den også billigt.

Der er et ordenligt statstilskud med i handlen, når danske virksomheder får hjælp af Danmarks Eksportråd. For virksomhedernes brugerbetaling dækker langt fra de reelle omkostninger, som de ellers burde, konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.

Eksportrådet, der er en enhed under Udenrigsministeriet, tager 675 kr. i timen for at hjælpe danske virksomheder i udlandet. Men den reelle omkostning er to-tre gange højere. Og dertil kommer, at embedsmændene kun fakturerer omkring 75 pct. af det faktiske timeforbrug. Og det sker alt sammen uden et klart mandat fra Folketinget, mener Rigsrevisionen. Det er ellers et fast princip, at salgsprisen for offentlige ydelser skal dække de reelle omkostninger. Og det kan man ikke bare fravige.

»Reglen om, at salgsprisen skal dække de langsigtede gennemsnitsomkostninger, tilgodeser ikke alene et almindeligt sparsommelighedshensyn. Den modvirker også utilsigtet statsstøtte og konkurrenceforvridende virkninger,« hedder det i rapporten.

»Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er en væsentlig andel af opgaverne, der kun har en mere indirekte, en langsigtet eller i nogle tilfælde ingen eksportrelevans,« skriver revisorerne.

Ifølge en rapport, som Eksportrådet har fået lavet, resulterede rådets arbejde i en direkte mereksport på 2,6 mia. kr. i 2002. Det svarer til 0,6 pct. af den samlede eksport det år. Men den beregning giver Rigsrevisionen ikke meget for. Man kan ikke sige, hvor meget af den eksport, der ville have fundet sted under alle omstændigheder. Og derfor kan man heller ikke sige, hvad skatteyderne helt præcist får for de ca. 400 mio. kr., som eksportfremmen koster.

Det ændrer dog ikke ved, at udenrigstjenestens ansatte generelt gør et godt stykke arbejde. Og at de i perioden 1997-2002 har øget deres produktivitet med 195 procent.

»På baggrund af gennemgangen er det Rigsrevisionens vurdering, at der generelt leveres en kompetent bistand til virksomhederne, og dette bekræftes af en høj kundetilfredshed. Det er dog ofte usikkert, hvor meget de enkelte individuelle eksportfremmeopgaver faktisk bidrager til at fremme eksporten. Dette er ikke først og fremmest udtryk for kvalitetsproblemer i ydelserne, men skyldes snarere, at opgaveindholdet afspejler, hvad virksomhederne vil betale for,« konstaterer Rigsrevisionen.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) glæder sig over kompetencevurderingen og produktivitetsstigningen. »Der er naturligvis i alle organisationer ting, der kan gøres bedre. Vi vil nu gennemgå Rigsrevisionens beretning i detaljer og følge op på de relevante områder,« siger Per Stig Møller.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen