Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Eksperter: Danske skatteregler er EU-stridige

Kravet om at skulle betale skat af sine aktier og andre former for papirpenge, når man som dansker flytter til udlandet, strider mod EU-reglerne, mener eksperter. Passer ikke, svarer man i Skatteministeriet, der nu afkræves en fortolkning af reglerne.

En række danske skatteregler er i direkte modstrid med EU-grundreglerne om fri bevægelighed over landegrænser, fastslår flere skatteeksperter. Det til trods for, at reglerne netop er vedtaget for at overholde EU-rettens krav.

Kritikken retter sig især mod den særlige danske fraflytterbeskatning, som ifølge en række afgørelser ved EF-domstolen bryder med principperne om den frie beværgelighed, fordi den medfører en forskelsbehandling af danskere, som flytter til udlandet.

»En person, som flytter fra Aalborg til København, kan gøre det uden at det udløser skatter. Men flytter den samme mand fra Aalborg til München bliver han rent faktisk beskattet af en avance på de aktier, han har i behold, selv om han ikke sælger dem. Det er en ulovlig hindring for vedkommende, der gerne skulle have mulighed for at flytte til et andet land uden restriktioner af nogen art,« siger statsautoriseret revisor, Jan Guldmand Hansen, fra Deloitte Skat.

Ti spørgsmål til ministeriet
Revisor Jan Guldmand Hansen står sammen med adjunkt, ph.d. Nikolaj Vinther, fra Aalborg Universitet bag en ny analyse af en stribe danske skattereglers forhold til EU-retten, og ifølge analysen eksisterer der ti forhold, hvor man som dansker bliver behandlet dårligere, når man flytter fra Danmark til udlandet, end hvis man flytter rundt inden for landets grænser.

»De forhold er tilsammen klart tilstrækkeligt til at sige, at der er en negativ forskelsbehandling, og at de danske regler dermed strider mod EU-retten. Flere og flere EU-retlige domme viser, at man går langt for at sikre, at der ikke findes forhindringer for frie bevægelser mellem landene,« siger Jan Guldmand Hansen.

Fraflytningsbeskatningen er en del af den danske skatteflugtspakke fra 1987, som blandt andet medfører beskatning af ikke-realiserede aktiegevinster, store pensionsindbetalinger og andre formuer ved flytning til udlandet, selv om aktierne ikke er solgt på fraflytningsdatoen.

Beskatningsreglerne betyder helt konkret, at når man forlader Danmark og opgiver sin skattepligt i Danmark, så anses man for at have solgt de aktier, man tager med sig til udlandet. Dermed bliver man beskattet op til markedsværdien af en fiktiv gevinst.

Senest har den franske stat tabt den såkaldte Hughes de Lasteyrie du Saillant-sag ved EF-domstolen, der bortdømmer principperne i de franske skatteregler, der er næsten identiske med de danske omkring fraflytterbeskatning, hedder det i analysen.

Sidenhen har Skatteministeriet forsøgt at tilpasse de danske regler ved at fjerne et krav om sikkerhedsstillelse for den opkrævede skat i forbindelse med fraflytningen.

»Det, man har troet i Danmark, er, at hvis man fjerner kravet om sikkerhedsstillelse og iøvrigt kan få henstand med skattebetalingen, så er det vel ikke en hindring for den frie etableringsret. Men det er altså ikke tilstrækkeligt, fordi dommen klart siger, at problemet er selve princippet om, at man beskattes af en avance, man ikke har haft, blot fordi man flytter til udlandet,« siger Jan Guldmand Hansen.

Skatteministeriet vil nu blive afkrævet en fortolkning af reglerne om fraflytterbeskatning i forhold til EU-retten af advokat og tidligere lektor i skatteret, Michael H. Steffensen, der på linie med analysen underkender de danske regler.

Enige eksperter
»Alle teoretikere og praktikere uden for Skatteministeriet er enige om, at flere afgørelser nu har fastslået, at de danske regler er i uoverensstemmelse med EU-fællesskabsretten. Reglerne betyder, at en dansker, der flytter til udlandet - frem for at bruge sine aktier som kapitalgrundlag - tværtimod kan spolere sin kreditværdighed, fordi han pålægges en skattegæld, som han ikke ville blive pålagt, hvis han flyttede til Sønderborg,« siger Michael H. Steffensen.

EF-domstolens afgørelser har imidlertid fokuseret på det problematiske i sikkerhedsstillelsen, og derfor har de danske myndigheder fjernet det krav, påpeger international ekspert og kontorchef i Skatteminsiteriet, Ivar Nordland.

Men der er intet principielt galt med fraflytterbeskatningen, mener han.

»Det er vi ganske enkelt ikke enige i, og det er et spørgsmål, som til syvende og sidst skal afprøves ved EF-dosmtolen. Men det danske skatteprovenu kan ikke leve med, at enhver, der har et aktiv af bare en nogenlunde størelsesorden, bare kan rejse til udlandet og sælge det,« siger han.

For den danske fraflytter har reglerne ikke længere nogen stor betydning, mener Ivar Nordland.

»Skatten kommer ikke, før man får pengene i hånden, når man har solgt sine aktier i udlandet. Vi beregner skatten ud fra den værdi, de har på udrejsetidspunktet, men man skal ikke betale renter eller stille sikkerhed. Der er intet, der forhindrer nogen i at rejse et andet sted hen,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen