Berlingske Business

EF-Domstolen kritiserer dåsepanten

Pant er godt, hvis den gavner miljøet, men i Tyskland er den delvist konkurrenceforvridende, siger EF-Domstolen. En mere strømlinet pant er på trapperne.

BERLIN: Den tyske dåsepantordning er delvis konkurrenceforvridende over for udenlandske producenter. Det erklærede EF-Domstolen i går i en kendelse, som søger at dele sol og vind lige mellem miljø- og erhvervshensyn.

Domstolen befattede sig med sagen efter klage fra to østrigske sodavandsfabrikanter. De mente, at udenlandske virksomheder var hårdere ramt af ordningen, fordi man her bruger mere engangsemballage - typisk dåse eller plasticflaske - end tyske bryggerier. Det fik de ret i, men domstolen slår også fast, at miljøhensyn gør en pantordning legitim.

Det forudsætter dog, at staten sørger for et passende antal indretninger, hvor emballagen kan leveres tilbage, og at forbrugeren ikke behøver at returne den til samme sted, hvor drikken blev købt. Endelig skal indførelsen af et system ske med en rimelig overgangsordning, hedder det.

Dåsepantordningen i Tyskland har været præget af kaos, siden den blev indført for snart to år siden. Detailhandelen har kæmpet imod med næb og kløer og nægtet at modtage dåser og flasker købt andetsteds. I går jublede detailhandlernes organisation, fordi man håber, at den forhadte ordning må skrottes. Det må den også, men den afløses af et andet, mere strømlinet system, hvor forretninger tvinges til at modtage al pantemballage, uanset hvor den er købt.

Forbundsrådet, parlamentets andetkammer, ventes, at godkende reformen på fredag. Efter en overgangstid sættes den i værk 2006, så der er stadig et år, hvor sodavandsdrikning i Tyskland er en kompliceret affære.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen