Berlingske Business
13:56Fransk betalingsgigant tager stort dyk på børsen

Dyrlægeformand: Medicinrabatter har skabt et usundt system

Ifølge Per Thorup, formand for Den Danske Dyrlægeforening, har de landmandsejede rabatordninger på medicinområdet skabt et problematisk og usundt system, der kun kan laves om af politikerne på Christiansborg.

Berlingske Tidende afdækker i dag de ordninger, som trods loven om faste priser på medicin gør landmændene i stand til at tjene penge på at købe medicin.
»Udgiften til medicin bør være den samme uanset om man er tilknyttet en indkøbsforening eller ej. Det bør ikke være tilladt at landmænd kan tjene penge på at købe medicin,« siger Per Thorup, der understreger, at ingen bør præmieres fordi de køber medicin via i en indkøbsforening«.
Sidste år steg de danske svineproducenters forbrug af antibiotika. Ifølge Landsudvalget for Svin skyldtes stigningen enkeltstående udbrud af en svinesygdom - ikke et nyt permanent højere medicinforbrug.
Sammenlignet med udlandet bruger dansk landbrug markant mindre medicin end deres udenlandske konkurrenter. Det lave medicinforbrug er en fordel for den danske svineeksport, der er i skarp konkurrence med udlandet.
Per Thorup påpeger, at en landmand fortsat skal have en recept fra en dyrlæge for at kunne give sine dyr medicin. Men rabatordninger og billig medicin kan ifølge formanden medføre et øget medicinforbrug, der kan udløse resistens blandt dyrene. Resistens er frygtet, da eksempelvis antibiotika-resistens blandt dyr kan overføres til mennesker, der spiser kødet.
»Brug af medicin skal begrænses mest muligt. Rabatordningerne rummer en risiko for, at der vil ske det stik modsatte. Bliver medicin så billig, at det bedre kan betale sig at bruge medicin frem for at fjerne årsagen til problemet, så fristes landmanden til det,« siger Per Thorup.
Flere landmandsejede bonusordninger tilbyder parallelimporteret medicin, som rummer mulighed for langt højere besparelser - ofte 15-25 procent - i forhold til de typisk 5-10 procent som en landmand kan opnå på medicin fra danske producenter.
Ifølge dyrlægeformanden kan der være problemer forbundet med parallelimporteret medicin, som i yderste konsekvens kan medføre fejlbehandling.
Da priserne på parallelimporteret medicin skifter hyppigt, medfører det også hyppige skift imellem de midler, der er billigst at bruge.
»Det er forståeligt, at landmanden vil købe medicin billigst muligt. Men når landmanden måned for måned skal bruge forskellige parallelimporterede præparater til at behandle de samme sygdomme med, så skaber det uro, forvirring, risiko for fejl og større gener for dyrene. Parallelimport alt andet end øger sikkerheden,« siger Per Thorup.
Når svin eller andre dyr skal slagtes, er der strenge grænser for, hvor høje koncentrationer af medicin, der må være i kødet. Landmændene lever op til kravene ved at følge regler om en såkaldt tilbageholdelsestid, som bestemmer, hvor længe, der må gå fra et dyr har været behandlet med medicin, til det må slagtes.
Dyrlægeformanden Per Thorup påpeger, at der kan være forskel på tilbageholdelsestiden på parallelimporteret medicin i forhold til de præparater fra det danske marked, som de er vant til at bruge.
»I forhold til fødevaresikkerheden kan det være meget uheldigt,« siger han.
Risikoen består i, at hvis en landmand er vant til, at der skal gå eksempelvis seks dage fra at et dyr har afsluttet behandling til at det kan slagtes, og han bruger et parallelimporteret middel med en tilbageholdelsestid på 15 eller 30 dage, så kan landmanden uforvarende risikere at sende dyr til slagtning, der ikke er klar til det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen