Berlingske Business

Dyremose kræver konkurrence i Norden

Sverige og Norge beskytter deres statsejede teleselskaber, så priserne bliver alt for høje, mener TDCs administrerende direktør, som lige nu har opgivet at komme ind på privatmarkedet.

De statsejede teleselskaber i Sverige og Norge bliver beskyttet af deres største ejere, staten. Det gør det umuligt for andre at komme ind på markedet, og det giver langt højere priser, end nødvendigt er.

Det mener TDCs administrerende direktør, Henning Dyremose, der på den skandinaviske IT-messe Comdex i Göteborg opfordrede til at kopiere den danske model, hvor staten nøjes med at regulere markedet og ikke selv ejer interesser i teleselskaberne.

»I Sverige og Norge er der ingen regulator, som presser priserne ned til gavn for konkurrenterne og til gavn for forbrugerne. Det værste er dog priserne på rå kobber, som jo er en nødvendighed for at få bredbåndsforbindelse til internet via ADSL. Når vi køber en rå kobberledning af Telia i Malmö, koster den 107 procent mere, end hvis de køber den af os. I Norge er den 154 procent dyrere. Det gør det jo umuligt for konkurrenter at konkurrere,« siger Henning Dyremose til Berlingske Tidende.

Beskytter egen investering
Derfor har TDC umiddelbart ingen mulighed for at betjene f.eks. svenske privatkunder.

»Hvis der var bedre konkurrencevilkår, kunne det meget vel være, at vi ville gøre noget. Men så skulle betingelserne være fair. Men, nej, det er der ingen aktuelle planer om - af præcis den grund. I Danmark har man liberaliseret telemarkedet hurtigere end resten af Europa, og man har også privatiseret. I Sverige og Norge er staten kontrollerende aktieejer, og man beskytter sin egen investering - det udsætter man sig i alle tilfælde for mistanke om, når tallene er sådan,« mener Henning Dyremose, som derfor »nøjes« med at følge de erhvervskunder, som arbejder på tværs i Skandinavien men ønsker en leverandør.

Han mener, at både Sverige og Norge sakker bagud nu, hvor man burde gøre klar til fremtidens bredbåndssamfund. Danmark og Belgien kan således mønstre Europas største bredbåndstilslutning, hvor Sverige nu er nede på femte- og Norge på ottendepladsen.

Det kan ikke betale sig
»Jeg siger ikke dette af hensyn til TDC. Vi har det fint med at have investeret vore sparepenge i Schweiz, Polen, Østrig, Litauen og Tyskland. Jeg siger det mest af hensyn til forbrugerne i Sverige og Norge. Hvis der kom bedre konkurrence, kunne det da godt være, at vi skulle gøre noget, f.eks. i forbindelse med integrering af Øresundsregionen. Hvis der var fair betingelser på den anden side af broen, kunne det da godt være, at vi ville gøre noget dér. Men lige nu kan det simpelt hen ikke betale sig,« siger Henning Dyremose.

Onde tunger kunne hævde, at situationen er den samme i Danmark, hvor I jo sidder på kobberet?

»Jamen, det er ikke rigtigt. Danmark har de laveste priser i Europa ifølge IT- og Telestyrelsens opgørelse. Der er forskel på at sidde på kobberet og så i Danmark betale 12,1 euro for at blive tilsluttet og i Sverige 25 og i Norge 30,7 euro. Det er rigtigt, at vi sidder på kobberet, men i Danmark er der adgang til det, fordi priserne er reguleret,« understreger Henning Dyremose, som er stolt over, at Danmark ligger i front med udbredelsen af bredbånd.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen