Berlingske Business

Dyremose kiggede dybest i glaskuglen i 2003

Dyremose kiggede dybest i glaskuglen i 2003 - 1
Fire fejl og ni rigtige gæt indbringer Henning Dyremose titlen som vinder af Berlingske Tidendes erhvervsquiz 2003.<br>Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Henning Dyremose fulgte sit hjerte i nytårsquizzen og svarede derfor forkert på flere spørgsmål. Alligevel ramte TDCs administrerende direktør plet så mange gange, at han blev sejrherre i Den Store Krystalkugle 2003.

Det hører til de absolutte sjældenheder, at TDCs administrerende direktør Henning Dyremose indlader sig på at deltage i en quiz. Ikke desto mindre formåede han med ni rigtige at kigge skarpere ind i krystalkuglen end samtlige af de øvrige seks deltagere i dette års nytårsquiz.

Da Henning Dyremose blev overbragt nyheden om sin triumf, kunne han ganske ubeskedent afsløre, at han nærmest havde svaret på spørgsmålene med venstre hånd, mens den højre var i gang med mere seriøst arbejde i TDC.

»Det var ikke mange minutter, jeg brugte på den quiz. Det var mest af alt bare nogle hurtige skud fra hoften. Normalt er jeg den type, som slet ikke quizzer. Jeg kan bedst lide at kortlægge og analysere og træffe rationelle beslutninger,« siger Henning Dyremose.

Han må dog erkende, at han har ladet hjertet løbe af med sig flere gange, da han skulle svare på spørgsmålene i nytårsquizzen. På spørgsmålet om, hvad udfaldet blev af den svenske euro-afstemning dumpede Dyremose i og svarede, at svenskerne ville stemme ja til euroen. Resultatet blev som bekendt en rungende nej fra vores svenske naboer.

»Da jeg vurderede, at det ville blive et ja ved den svenske euroafstemning, var det mere et udtryk for et håb, end det var en nøgtern vurdering,« siger Henning Dyremose.

Slår ikke profeten fra 2002
På spørgsmålet om, hvorvidt der ville komme nye børsintroduktioner på Københavns Fondsbørs i 2003, lod Dyremose ligeledes håbet bestemme sit svar. Han svarede ja, men der kom ikke én eneste ny virksomhed på Fondsbørsen i 2003.

»Jeg havde håbet, at erhvervsklimaet og stemningen omkring Fondsbørsen ville udvikle sig positivt i løbet af 2003, så det igen blev naturligt for virksomheder at begynde at gå på børsen,« siger Henning Dyremose.

Hans sidste to fejlskud i årets nytårsquiz var, at han troede, at Magasin ville blive solgt, og at NESA ikke ville blive solgt. I virkeligheden blev det lige omvendt.

Med sine fire fejlskud og ni rigtige indskriver Dyremose sig ikke blandt det mest glorværdige vindere af Berlingske Tidendes traditionsrige nytårsquiz. Til sammenligning lykkedes det 2002-mesteren at ramme rigtigt med samtlige 13 svar. Dengang hed profeten Hans-Ole Jochumsen, administrerende direktør på Københavns Fondsbørs.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen