Berlingske Business

Dykket i dollar svært at styre

Euroen er styrket voldsomt over for dollar og en række valutaer i Asien. Det giver store problemer for Europas erhvervsliv. Men ECB kan dårligt forsvare et indgreb i valutamarkedet, mener analytikere.

Dollarens styrtdyk over for Europas valutaer vil tilsyneladende ingen ende tage. Nedturen fortsatte således i går, hvor kursen på et tidspunkt var så lav som 5,81 over for danske kroner. Alligevel har analytikere svært ved se en gentagelse af de internationale aktioner, der tidligere har bremset ekstreme kursskred på valutamarkedet.

I 2000 gik verdens nationalbanker for eksempel sammen om et indgreb, der bremsede den dengang så kraftige kursstigning i dollar. Men det vil Den Europæiske Centralbank (ECB) vanskeligt kunne gå med til i dag, mener senioranalytiker Jesper Bie-Olsen fra Nordea.

»Det er en helt anden situation i dag. Dengang gav valutabevægelserne dem et inflationsproblem. Nu er situationen omvendt. Det store spørgsmål er jo så, hvor meget de kan leve med, at dollaren skrider,« siger han.

Officielt har ECB hidtil hilst dollarfaldet velkomment, fordi euroen efter bankens mening var blevet alt for billig. Samtidig betyder udviklingen, at inflationen i Europa holdes nede. ECB kæmper fortsat med en inflation, der ligger i overkanten af bankens målsætning om prisstigninger på højst to procent.

»ECBs eneste formål er at sikre stabile priser. Med den nuværende inflation er det altså ikke let at forsvare en indsats for en svagere euro, hvis de vil bevare troværdigheden,« siger obligationschef Teis Knuthsen fra den svenske bank SEB.

Oplagt mulighed
Han ser dog en vis mulighed for, at ECB-chef Claude Trichet vil signalere bekymring over valutaudviklingen, når han holder sit månedlige pressemøde i morgen.

Men selv hvis ECB skulle få lyst til at gribe ind, bliver det svært at få amerikanerne med, vurderer både Jesper Bie-Olsen og Teis Knuthsen. Det har de ellers en oplagt mulighed for, når alverdens centralbankchefer tørner sammen til det såkaldte G7-møde i Florida i næste måned.

Når dollaren er svag over for euro, gør det livet lettere for amerikanske virksomheder, der får nemmere ved at sælge varer i Europa. I princippet kunne dollarsvækkelsen give USA et inflationsproblem, men det anser landets centralbank Federal Reserve som en meget lille risiko på nuværende tidspunkt.

Dollarfaldet giver til gengæld store problemer for Europas virksomheder. Ikke bare har de svært ved at konkurrere med deres amerikanske kolleger, hvis varer er blevet 30 procent billgere på to år takket være valutakurserne. Dollaren har også trukket en lang række asiatiske valutaer som japanske yen og kinesiske yuan med sig ned.

Tysklands største økonomiske analyseinstitut Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) nedjusterede i går sin vækstprognose for i år fra 1,7 til 1,4 procent. Det skete med direkte henvisning til valutakursudviklingen. Og hvis ECB ikke kan bremse den udvikling, må banken i stedet sætte skub i økonomien via lavere renter, mener DIWs cheføkonom Gustav Adolf Horn.

»De, der bestemmer pengepolitikken, må tage et ansvar for opsvinget. De kan ikke bare beholde hænderne i lommen og sige, at det nok skal komme,« siger han til Reuters.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen